Kina stopper med at tage dødsdømte fangers organer

©Alexander SCHULZ/MAXPPP; PARIS LE 19/02/2009 - ILLUSTATION SUR OPERATION COLONNE VERTEBRALFracture osteoporotique de l apophyse odontoidefracture de la nuqueoperation Methode ANDERSON D ALONCO****AUTORISATION OK****

I forbindelse med oprettelsen af den nationale donationsbank foreslår Kinesisk Røde Kors, at man i fremtiden giver økonomisk støtte til de familier, hvis afdøde donerer deres organer til staten. Foto: Alexander Schulz/SCHULZ/MAXPPP

relevante temaer

Inden for de næste fem år lover Kina at stoppe brugen af dødsdømte fangers organer til transplantation

En talsmand for den kinesiske regering udtaler, at man inden for fem år vil holde op med at bruge dødsdømte indsattes organer til transplantationer. I stedet vil man indføre et nationalt donationssystem, der skal afhjælpe den store mangel på organdonorer i landet. Det skriver den britiske avis BBC på deres hjemmeside.

Fanger på de kinesiske dødsgange er i mange år blevet tvunget til at lade deres organer bortoperere til brug hos patienter i hospitalssystemet. Det var dog først i 2009, at de kinesiske myndigheder indrømmede brugen af fangernes organer. De kinesiske medier skønner, at de dødsdømte fanger tegner sig for to tredjedele af Kinas årlige organtransplantationer.

LÆS OGSÅ: Bioetikere: Organer fra henrettede bør føre til boykot
 
Ud fra et sundhedsfagligt synspunkt er det ikke optimalt at bruge indsattes organer til transplantationer. På grund af de dårlige forhold, som fangerne lever i, er der stor risiko for infektioner hos de patienter, der modtager organerne, hvilket foringer overlevelsesmulighederne markant, skriver BBC

LÆS OGSÅ: Få en lever fra en henrettet kinesisk fange

Den kinesiske Vicesundhedsminister Huang Jiefu roser regeringsbeslutningen i en udtalelse til det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.

"Løftet om at afskaffe organdonationer for dødsdømte fanger er et udtryk for regeringens beslutsomhed, udtaler Jiefu.

I Kina har man længe haft en alvorlig mangel på organdonorer. Ifølge Xinhua formår man kun at operere 10.000 ud af de 1,5 millioner, der årligt har behov for en organtransplantation.

I forbindelse med oprettelsen af den nationale donationsbank foreslår Kinesisk Røde Kors, at man i fremtiden giver økonomisk støtte til de familier, hvis afdøde donerer deres organer til staten.

Ulrik Strøjer Kappel

Født 1986. Opvækst i København og Sofia, Bulgarien.2010: Bachelor i Global Studies og Kommunikation, Roskilde Universitet.2012- Studerende, Cand. public, Syddansk Universitet.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Oplev kulturbegivenhed i Ribe

kr. 1.875,00 Køb

W.A. Mozarts Klaverkoncerter

kr. 399,00 Køb

Rundtur i Pometet

kr. 50,00 Køb

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

RØDE HUNDE GØR IKKE

kr. 249,00 Køb

USA’s swingende sydstater

kr. 18.498,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.