Forkert at ændre behandlingen, fordi patienten skal være donor

Kan det tænkes, at den valgte behandling på et tidspunkt afhænger af, om patienten skal være donor eller ej?, spørger Lene Kattrup. Scanpix

Om forfatteren

Lene Kattrup,dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd,Parkhøjvænget 60,Ganløse, Stenløse

relevante temaer

Fokus bliver fjernet fra patienten, hvis spørgsmålet om organdonation kommer for tidligt ind i et sygdomsforløb, skriver Lene Kattrup, medlem af Det Etiske Råd

DR-Dokumentaren om Carina, Pigen, der ikke ville dø, rejser mange spørgsmål. Jeg finder, at det etisk problematiske især ligger i, om der generelt på vores hospitaler kan være tale om en behandlingsændring i selve forløbet (forinden hjernedød) i forhold til, om patienten er en potentiel donor eller ej.

For hvis det er tilfældet, kan det jo tænkes at udløse et pres på de pårørende samt på sundhedspersonalet, der så kan føle et behov for at måtte spørge ind til organdonation tidligt i forløbet for at kunne tilrette behandlingen. Så er fokus måske ikke mere alene på patienten, hvilket jeg finder er problematisk.

LÆS OGSÅ:Læger: Sagen om Carina er helt ekstrem

Behandlingsændring i forhold til, om man skal være donor eller ej, er forkert. Patienten bør i vores sundhedsvæsen altid være et mål i sig selv og aldrig et middel. Enhver borger skal kunne føle sig 100 procent sikker på dette også uanset tilsagn til organdonation.

Bag om vurderingen af, om den behandlende overlæge i Carina-sagen foretog et fejlskøn eller ej, ligger dette principielle og meget væsentlige spørgsmål.

Kan det tænkes, at den valgte behandling på et tidligt tidspunkt afhænger af, om patienten skal være donor eller ej? Med et tidligt tidspunkt mener jeg forinden, patienten kan erklæres for hjernedød eller uafvendeligt døende. Hvis behandlingen ændres i forløbet, fordi patienten skal være donor, synes jeg, der er noget, der er helt forkert. Jeg fik den opfattelse fra udsendelsen, at familien på et relativt tidligt tidspunkt afkræves et svar på, om organdonation vil være okay, når hjernedøden eventuelt indtræffer, fordi behandlingen vil være lidt forskellig, som det siges.

LÆS OGSÅ:Læger frygter færre donorer efter dokumentar

Man fik det indtryk, fordi der i udsendelsen blev sagt, at: Hvis man ikke donerer, så fjerner vi simpelthen tuben og slukker for respiratoren, og så holder hjertet som oftest op med at slå i løbet af få timer eller dage.

Men uanset hvilke scenarier, man kan forestille sig ved ændring en mere optimal behandling med hensyn til overlevelse, forbedring og/eller lindring eller en mindre optimal behandling så er det forkert, hvis behandlingen ændres i forløbet i forhold til organdonation eller ej ved død. Behandlingen bør på dette tidspunkt kun have et formål: at gavne patienten. Behandlingen skal indtil sidste sekund før døden (hjernedøden) kun optimeres i forhold til patienten, der skal være 100 procent i centrum. Først herefter kan behandlingen ændres.

Så haster det heller ikke så meget med at spørge de pårørende om mulighed for organdonation. Hvis vi husker at sætte den aktuelle patient helt og fuldt i centrum, sådan som det altid bør ske, så er der i øvrigt mange svar, der giver sig selv.

LÆS OGSÅ:De store verdensreligioner støtter organdonation

Jeg synes ikke, de pårørende bør spørges om organdonation, før hjernedøden er konstateret. Hvis patienten selv har givet tilsagn til donation, eller de pårørende selv kommer ind på emnet, er det en anden sag.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Mød Desmond Tutu og hans datter Mpho Tutu

kr. 70,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol. 1.

kr. 799,00 Køb

Anna Netrebko og Plácido Domingo: "Jeanne d'Arc"

kr. 189,00 Køb

Sæt med 8 smukke kunstkort af Arne Haugen Sørensen

kr. 115,00 Køb

Barcelona - Madrid

kr. 8.930,00 Køb

Strauss - Complete Operas

kr. 679,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.