Få en lever fra en henrettet kinesisk fange

ORGANHANDEL: Stor efterspørgsel øger international handel med kropsdele, særligt levere og nyrer. Det har skabt et sort marked, hvor rige mennesker rejser til fattige lande som organturister for at købe ­kropsdele af mennesker, som ikke har anden adgang til et bedre liv

Paul Lee fik sin lever fra en henrettet kinesisk fange, Karam i Egypten købte en nyre til sin søster for 5.300 dollar, og i Istanbul vil Hakan have 30.700 dollar for en af sine nyrer.

Og det er helt normalt. For den store mangel på donerede organer i de rige lande får folk med livstruende sygdomme til at drage til fattige lande som Kina, Pakistan, Tyrkiet, Egypten, Colombia og Filippinerne for dér at købe sig til et længere liv.

Lee er 53 og ledende tekniker på undergrundsbanen i Hongkong. Han fik konstateret leverkræft i januar 2005, men lægerne ville ikke give ham en ny lever, fordi de frygtede, at svulsten skulle brede sig.

En ven fortalte ham om et hospital i Tianjin i det nordøstlige Kina, der gjorde sig i organtransplantationer, og Lee lod sig skrive op. Han betalte 34.380 dollar for operationen, som reddede hans liv.

Hospitalet står i kontakt med masser af fængsler, fortæller Lee til Reuters.

Min lever kom fra en henrettet fange fra Heilongjiang. Jeg er donoren dybt taknemmelig.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) regner med, at der hvert år bliver gennemført 21.000 levertransplantationer, men den årlige efterspørgsel bliver af medicinske eksperter sat til mindst 90.000.

Også nyrer er der større efterspørgsel efter, end udbuddet kan tilfredsstille. Det har skabt et sort marked, hvor rige mennesker rejser til fattige lande som organturister for at købe kropsdele af mennesker, som ikke har anden adgang til et bedre liv.

I Sydafrika får en donor 700 dollar for en nyre, mens prisen i USA (hvor beløbet ikke går til donorerne) er på omkring 30.000 dollar ifølge WHOs vurderinger. Manglen på gennemsigtighed og beskyttelse af donorerne har fået internationale organisationer til at opfordre til, at der bliver slået ned på handlen, eller at den i det mindste bliver reguleret.

Men selv de steder, hvor handlen er forbudt, er lovene ofte uklare eller fulde af huller, som folk med interesse i det står vagt om.

Og den uregulerede rute er langt mindre kompliceret for modtageren. Enhver transplantation fra en levende donor udgør nemlig en risiko for donoren, særligt ved levertransplantationer, hvor man fjerner en del af donorens lever.

De tilstødende komplikationer kan omfatte blødninger og infektion og i værste fald døden.

På organmarkedet behøver modtageren ikke at bekymre sig om at udsætte en levende slægtning for den risiko.

Det er billigere, og dine nærmeste tager ingen risiko, og du kan være ligeglad med én, du ikke kender, siger Luc Noel, som med base i Genève er WHO-koordinator for kliniske procedurer.

Kina forbød for nylig salget af menneskelige organer og begrænsede udlændinges adgang til kinesiske organer med den begrundelse, at landet først må dække sit eget behov på to millioner organer om året.

Kun 20.000 organtransplantationer bliver udført i Kina årligt. Ud af dem er de 3.000 levertransplantationer, og 95 procent af dem bruger levere fra afdøde donorer.

Kina forsvarer sin brug af organer taget fra henrettede fanger med, at enten fangerne selv eller deres familier har indvilliget. En operation med en lever fra en afdød donor koster omkring 33.000 dollar i Kina.

Det, som er vigtigt, er gennemsigtigheden, det skal være åbent for granskning. Det ville være godt, om Kina gjorde sit nuværende system åbent for granskning og meget gennemsigtigt, siger WHO-koordinator Noel.

I Asien er man kulturelt besat af at holde den afdødes krop intakt, og det lægger hindringer i vejen for de offentlige organdonorprogrammer.

Hvis man tæller Kina fra, bliver der i Asien doneret færre end 200 levere årligt af folk forud for deres død, siger Lo Chungman, som er professor i hepatobiliær- og bugspytskirurgi ved Hongkongs universitet.

Pakistan, hvor handel med menneskelige organer ikke er ulovlig, er ved at udvikle sig til en sand nyre-basar, siger Jaffar Naqvi, som er chef for Pakistans Nyre-forening.

Der findes ingen officielle tal for antallet af udlændinge, der kommer til landet efter nye nyrer, men Naqwi fortæller, at der er 13 klinikker alene i Lahore, som melder om mere end 2.000 transplantationer om året med brug af købte nyrer.

Patienterne kommer mestendels fra Europa, Saudi-Arabien og Indien og betaler omkring 8.500 dollar for en ny nyre, siger Nyre-foreningens formand. Kun en andel på mellem 300 og 1.000 dollar går til donorerne, som ofte ikke får nogen lægebehandling efter indgrebet.

Indgrebene sker nogle gange mod donorens vilje. I maj måned anholdt pakistansk politi ni mennesker, hvoraf fire var læger, for at bortføre folk, dope dem og stjæle deres nyrer til transplantation.

Der er et lovforslag på vej om at forbyde handlen, men det bliver modgået af en magtfuld lobby, der er opsat på at bevare handlen og derfor forsøger at sikre, at nyredonationer til ikke-slægtninge uden betaling fortsat skal være lovlig. En sådan klausul om angiveligt altruistiske donationer vil sikre, at handlen fortsætter med hemmelig betaling til donorerne, forsikrer Naqwi.

I Egypten er historierne om mennesker, der sælger deres organer især deres nyrer ikke ualmindelige. En tredjedel af befolkningen på 73 millioner lever nemlig under fattigdomsgrænsen i det mellemøstlige land.

Karam, som beder om kun at blive nævnt ved fornavn, fordi organhandel her er ulovlig, siger, at det kun tog ham 2 uger at få fat i en nyre til sin søster, som led af nyresvigt. Han siger, at lægen fandt en mand, der var villig til at sælge sin nyre for det, der svarer til 5.300 dollar.

Lægen skal have det, der svarer til små 900 dollar, og både det beløb og de penge, som hospitalet skal have, bliver trukket fra beløbet, som donoren modtager, forklarer Karam.

Han siger videre, at lægerne som regel hjælper med at finde folk blandt deres andre patienter, der er parat til at sælge deres organer.

Abdel-Kader Hegazy, som er formand for Lægeforeningens disciplinærkomité, siger, at egyptisk lov ikke klart fastlægger nogen straf for folk involveret i ulovlige transplantationer, hvilket gør det til en smal sag for lægerne at gentage forbrydelsen.

Loven siger, at det er ulovligt at handle med organer, men den specificerer ikke straffen. Vi smider mange læger ud af Lægeforeningen og lukker deres praksis, men de har anket til domstolene og vundet deres ret til at praktisere tilbage, fortæller Hegazy til Reuters.

Det er en irriterende og beklagelig situation. Det er velkendte læger og professorer, som gør det her. De er rige i forvejen, men gør det, fordi de ingen moralske værdier har.

Lægeforeningen har skubbet på for indføringen af lovgivning, der skal regulere organtransplantationerne med store bøder og fængselsstraf til de indblandede i handel samt et forbud mod transplantationer mellem mennesker af forskellig nationalitet.

Forslaget er imidlertid ikke kommet ud af stedet i parlamentet i adskillige år på grund af uenighed mellem læger og muslimske ledere om, hvorvidt islam overhovedet tillader organtransplantation i tilfælde af klinisk død.

I Tyrkiet falbyder arbejdsløse unge mænd og fattige familiefædre deres nyrer over internettet. Drikke- og rygevaner samt blodtype indgår i annoncerne.

Disse donorer in spe fortæller, at de får forespørgsler fra Tyskland, Israel og Tyrkiet med tilbud på op til små 39.000 dollar.

Hakan er 27 år, sikkerhedsvagt i Istanbul og far til to små børn. Også han beder Reuters om kun at offentliggøre hans fornavn. Han har fået fem-seks tilbud fra Tyrkiet og Tyskland, siger han, med tilbud op til 11.600 dollar, men han venter, til han kan få tre gange så meget.

Om det ikke er skræmmende? Selvfølgelig er det det, men der er ikke andet at gøre, siger han og tilføjer, at han holder planen skjult for sin kone, fordi han ved, at hun ville være imod.

Jeg gør det for min families skyld. Hvis jeg var alene, kunne det være ligemeget. Men jeg har to børn, og det her er det eneste, jeg kan gøre for dem. Reuters

Oversat af Sara Høyrup

udland@kristeligt-dagblad.dk