De store verdensreligioner støtter organdonation

Alberto Contador(th) og Andy Schleck(tv) under dagens etape fra Bagneres-de-Luchon til Pau.

Organdonation er noget, ledere inden for de forskellige religioner i nyere tid har måttet tage stilling til.Foto: Nærbillede af et øje efter en hornhindetransplantation. - Foto: Chris Barry

Organdonation er noget, ledere inden for de forskellige religioner i nyere tid har måttet tage stilling til. Foto: Christian Lindgren. / Scanpix

Selvom nogle religiøse grupper anser donation af kropsdele for kannibalisme eller synd, bakker de største religioner i verden op om organdonation, viser undersøgelse

Tillader min religion, at jeg tilmelder mig Donorregisteret, så andre kan få gavn af mine kropsdele, hvis jeg bliver hjernedød?

Mange mennesker vil have svært ved at besvare spørgsmålet, simpelthen fordi det ikke var aktuelt, da skrifterne for de største religioner blev forfattet. Organdonation er derfor noget, ledere inden for de forskellige religioner i nyere tid har måttet tage stilling til.

Debatten om organdonation er aktuel, ikke mindst efter at DR forleden kunne berette om en 19-årig kritisk syg pige, der vågnede i sygehussengen få dage efter, at hendes forældre havde sagt ja til, at hendes organer kunne bruges til transplantation.

LÆS OGSÅ: Læger: Sagen om Carina er helt ekstrem

Men hvad mener de forskellige religioner så om organdonation? Det britiske sundhedsvæsen, National Health Service (NHS), har undersøgt sagen i samarbejde med lærde ledere fra de fem store religioner kristendom, jødedom, buddhisme, hinduisme og islam. De religiøse lærde konkluderer følgende:

I kristendom er princippet om at gøre for andre, hvad man håber, at de ville gøre for en selv, et centralt tema. Jesus siger i Bibelen, I har fået det for intet, giv det for intet. Gennem hele sit liv lærte Jesus folk at elske hinanden. Det virker i overensstemmelse med dette, at kristne betragter organdonation som en reel kærlighedshandling og en måde at følge Jesu eksempel på. Denne kærlighedshandling er motiveret af medfølelse for at hjælpe sin næste og demonstrerer en følelse af socialt ansvar. Kigger man på kirkesamfund i dag, er der stor opbakning til organdonation. Den katolske kirkes overhoved, Pave Benedikt XVI, bærer donorkort og er parat til at donere sine organer efter sin død. Han kalder det er en kærlighedshandling. Organdonation er heller ikke protestantisk kristendom fremmed. Biskopperne i den danske folkekirke har godkendt et ritual ved organdonation til brug for landets sygehuspræster.

LÆS OGSÅ: Spørg om kristendom: Hvad siger Gud til organdonation?

LÆS OGSÅ: Paven klar til at være organdonor

EKSTERNT LINK: Vejledende kristent ritual ved organdonation (via Ribe Stifts hjemmeside)

GUIDE: Kristendom og organdonation (engelsk pdf)

I jødedom støtter og tilskynder man i princippet til organdonation for at redde liv. Den, der redder et eneste liv det er, som om han har reddet hele verden, lyder det i et gammelt jødisk værk. Princippet kan til tider tilsidesætte de stærke indvendinger mod enhver unødvendig håndtering af kroppen efter døden og kravet om øjeblikkelig begravelse af en afdød, som jødisk lov foreskriver. Men da alle sager er forskellige, kræver jødisk lov et samråd med en kompetent rabbinsk myndighed, før der gives tilladelse til organdonation.

GUIDE: Jødedom og organdonation (engelsk PDF)

I buddhisme er der ingen bestemmelser hverken for eller imod organdonation. Da Buddha så en syg munk, som ingen tog sig af, sagde han ifølge skriftet Mahavagga, den, som vil tage sig af mig, lad ham tage sig af dem, der er syge. Dødsprocessen anses i buddhismen for at være en meget vigtig tid, hvor den døende skal behandles med størst mulig omsorg og respekt. Inden for visse buddhistiske traditioner defineres dødsøjeblikket efter andre kriterier end i moderne vestlig medicin, og der er derfor også forskellige syn på, hvor acceptabelt organdonation er. Den døende persons behov og ønsker må ikke kompromitteres, fordi man ønsker at redde et andet liv. Hver beslutning hviler altså på omstændighederne. Men centralt i buddhismen er et ønske om at lindre lidelse, og der kan være omstændigheder, hvor organdonation kan ses som et udtryk for generøsitet. Hvis det er den døendes ønske, ville organdonation ses i dette lys.

GUIDE: Buddhisme og organdonation (engelsk pdf)

I hinduismen
er der skrifter med mange referencer, der umiddelbart kan tolkes som støtte til tanken om organdonation, konkluderer ekspertpanelet af lærde hinduister og akademikere. For eksempel: På listen over de 10 Niyamas (dydige handlinger) kommer Daan ind på en tredjeplads, og Daan er det oprindelige ord i sanskrit for donation. Det betyder uselvisk at give. Det siges, at sjælen er usynlig ... når du ved dette, bør du ikke sørge over kroppen, står der i teksten Bhagavad Gita fra det store indiske epos Mahabharata.

GUIDE: Hinduisme og organdonation (engelsk pdf)

Islam
har ikke en entydig holdning til organdonation. Det islamiske shariaråd i Storbritannien udsendte i 1996 en religiøs udtalelse, fatwa, som støtter organtransplantation som et middel til at lindre smerter eller for at redde livet. Rådet tillader således, at muslimer bærer donorkort, og at de pårørende til en død person kan give tilladelse til organdonation, hvis den døde ikke har udfyldt et donorkort. Fatwaen er baseret på det islamiske princip om, at fornødenheder overtrumfer forbud. Normalt er krænkelse af den menneskelige krop, levende eller død, forbudt i islam, men ifølge sharia kan dette tilsidesættes, når du redder en anden persons liv, konkluderer et flertal af imamer og akademikere. Der er dog også et betydeligt antal muslimske lærde, der mener, at organdonation ikke er tilladt. De har den opfattelse, at dette ikke falder ind under kriterierne i det islamiske princip om, at fornødenheder overtrumfer forbud på grund af andre overordnede islamiske principper. Begge synsvinkler henter deres beviser fra de muslimske skrifter. Derfor er muslimer nødt til at træffe en individuel afgørelse i henhold til deres forståelse af sharia eller søge råd hos deres lokale imam.

GUIDE: Islam og organdonation (engelsk pdf)

Jehovas Vidner er en af de religioner, som har været stærkt imod organdonation og til dels stadig er det. Trossamfundet har tidligere sammenlignet organdonation med kannibalisme, blandt andet i sit blad Vagttårnet i 1967, hvor argumentet var, at transplantation i princippet ikke adskiller sig fra at spise menneskekød. Siden har man ophævet forbuddet mod transplantation, og i Vagttårnet i 1980 skriver trossamfundet, at man kan argumentere for, at organtransplantation er anderledes end kannibalisme, eftersom donoren ikke er dræbt for at skaffe mad. Vidner kan således holde sig fra organdonation, hvis de betragter transplantation som kannibalisme. Omvendt har de deres frihed til at donere deres kropsdele, hvis de ønsker det.

DOKUMENTATION: Læs den fulde undersøgelse fra National Health Service (NHS) her: Organ donation religious perspectives


STORT TEMA
: Organdonation - debat, dilemmaer og personlige beretninger på etik.dk

LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste ting at vide om organdonation

Tobias Stern Johansen

Tobias Stern Johansen (f. 1978) har læst journalistik på Roskilde Universitet og retorik på Københavns Universitet og blev i 2009 cand.comm. i journalistik. Fra 2009 til 2014 arbejdede han som journalist på Kristeligt Dagblads kirke og tro-redaktion, og fra 2014 har han arbejdet på avisens internetredaktion.

Kim Schou

Født 1982. Journalist fra Syddansk Universitet, bachelor i Film- og medievidenskab fra Københavns Universitet. Forhenværende freelance-redaktør på Egmont Serieforlaget og journalist på ugeavisen Udfordringen. 2010. Forfatter til bogen "Kinas kristne revolution" (2011). Journalist på Kristeligt Dagblad 2009-2014. Digital tilrettelægger på Kristeligt Dagblad 2014 ff.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

BEIJING LOVE STORY

kr. 299,00 Køb

Bachs mesterværker

kr. 699,00 Køb

Strauss - Complete Operas

kr. 679,00 Køb

Mendelssohn: A Midsummer Night's Dream. Piano Concertos

kr. 119,00 Køb

Anna Netrebko og Plácido Domingo: "Jeanne d'Arc"

kr. 189,00 Køb

Mød Peter Høeg

kr. 65,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.