Bioetikere: Organer fra henrettede bør føre til boykot

©Alexander SCHULZ/MAXPPP; PARIS LE 19/02/2009 - ILLUSTATION SUR OPERATION COLONNE VERTEBRALFracture osteoporotique de l apophyse odontoidefracture de la nuqueoperation Methode ANDERSON D ALONCO****AUTORISATION OK**** Foto: colourbox.com

MED AFSTEMNING Brugen af organer fra henrettede fanger får eksperter i bioetik til at kræve international boykot af kinesiske læger og videnskabsfolk

Kina sælger organer fra henrettede dødsdømte. Det er ikke i orden, mener fremtrædende forskere.

I det medicinske tidsskrift The Lancet opponerer forskergruppen, der består af bioetikere og læger, nu imod Kinas voksende salg af nyrer, hjerter og levere fra fanger til landets hungrende organmarked. Forskerne kræver Kinas barbariske praksis med at skaffe organer fra henrettede fanger stoppet.

LÆS OGSÅ: Få en lever fra en henrettet kinesisk fange

Gruppen vil udelukke kinesiske læger og videnskabsfolk fra konferencer, tidsskrifter og forskningssamarbejde, der har med organtransplantation at gøre, indtil kineserne får øjnene op for de etiske problemstillinger ved fangeorganer.

Kina er dybt afhængig af organer fra henrettede fanger. () At dømme ud fra Kinas egne tal kommer langt størstedelen af organerne fra indsatte, og hjerter og levere stammer helt sikkert fra henrettede fanger, siger professor i bioetik ved University of Pennsylvania, Arthur Caplan, i et interview med BioEdge.

Caplan er en af de eksperter, der har foreslået en boykot af kinesiske videnskabsfolk. I The Lancet skriver han, at grundlæggende menneskerettigheder er på spil, når man udnytter henrettede fanger til at skaffe manglende organer.

Mange af organerne stammer fra henrettede fanger, som enten ikke har givet samtykke eller har indvilget i at donere på et etisk uholdbart grundlag. Desuden kan deres henrettelse tilpasses det tidspunkt, som passer den ventende organmodtager bedst.

Arthur Caplan mener ikke, at kineserne har haft tid til at gennemtænke de etiske konsekvenser ved deres stigende anvendelse af fangeorganer. Til BioEdge fortæller han:

Mange kinesere har fået indopereret en ny lever eller nyre og har nydt godt af det. Men muligheden for at foretage transplantationer har været hurtigt voksende og er ikke blevet ledsaget af et gennemtænkt etisk system.

TEMA: Organdonation

Tilsyneladende er verden ligeglad med den kinesiske organproblematik. I hvert fald har det været sparsomt med opbakning fra kollegaer, fortæller Caplan lidt skuffet til BioEdge.