Betaling til organdonorer vil kunne modvirke organhandel i Den Tredje Verden
Kun ved at legalisere handel med organer kan man komme det illegale marked til livs, mener britiske topkirurger. Såvel i Danmark som i Storbritannien mangler der donorer til syge patienter
Rige vesteuropæere rejser til fattige lande for at få en ny nyre eller andre organer. Donorerne får enten penge for deres bidrag eller er ofre for pengegriske og kyniske bander, som ikke har respekt for andres liv.
Den illegale trafik får ledende britiske kirurger til at argumentere for et etisk reguleret marked, hvor donorerne – levende som døde – bliver belønnet for deres hjælp til andre.
En tanke, som Karin Riis-Jørgensen finder besnærende. Det tidligere medlem af Europa-Parlamentet for Venstre har selv i 2001 doneret en af sine nyrer til sin søn.
Hun er engageret i kampen for at få flere organdonorer, men tror også, at en stor del af behovet for donationer fra levende donorer kan nås i kraft af medicinske fremskridt. Nu kan lægerne med medicin neutralisere forskelle i vævs- og blodtype, så patienter kan modtage eksempelvis en nyre fra en donor, som ikke passer perfekt, uden at kroppen afstøder den fremmede nyre.
"Jeg tror, vi vil se en vækst i donation fra levende donorer, fordi familie, venner og bekendte ikke længere behøver at have samme blod- og vævstype. Jeg tror, den teknologiske og medicinske udvikling vil løse en del," forudser Karin Riis-Jørgenen.
Hun medgiver samtidig, at levende donorer kun kan bruges til at donere en nyre. Andre organer fra lever over hjerte til lunger og hornhinder kan kun komme fra afdøde donorer.
Udfordringen er stadig, at få folk til at registrere sig som organdonorer. Filosoffen Thomas Søbirk fra Roskilde Universitet har pustet til debatten med et forslag om skattefradrag til organdonorer. Et forslag, som omgående er afvist af læge Lotte Hvas, der er medlem af Det Etiske Råd.
"Kommercialisering er ikke vejen frem. Vi må aldrig se på kroppen – hverken vores egen eller andres – som et reservedelslager, som andre kan få rådighed over ved hjælp af tilbud om klingende mønt. Risikoen for at udnytte mennesker, der er dårligt stillet økonomisk, er overhængende," skriver Lotte Hvas i sin blog på Kristelig Dagblads hjemmeside.
Men Karin Riis-Jørgensen opfordrer Det Etiske Råd til at tage en diskussion om økonomiske incitamenter.
"Jeg appellerer til at undersøge, om skattefradrag, betaling af begravelsen eller bidrag til pensionsopsparing, sygeforsikring eller studiepladser kan få folk til at melde sig. Du giver en gave til din næste, og så kunne det vel være i orden at få noget igen. Jeg synes, det er en overvejelse værd," fastslår Karin Riis-Jørgensen.
I Storbritannien har man ligesom i Danmark svært ved at få nok til at melde sig frivilligt til Donorregistret.
Seneste har sundhedsminister Anne Milton annonceret, at alle, som får eller fornyer et kørekort, skal spørges, om de vil være organdonorer.
Men fremtrædende kirurger mener, at der er behov for et regulært, men etisk reguleret marked for salg af organer.
I dag rejser desperate patienter til Asien og Sydamerika, hvor de for penge kan få erstattet deres egne syge organer. Et marked vil ifølge professor Naday Hakim, som er en af verdens førende transplantationskirurger, fjerne det meste af det sorte marked.
"Denne transplantationsturisme resulterer ofte i, at folk har brug for nye operationer, når de kommer hjem. Det vil være mere fornuftigt med et nøje reguleret system, hvor vi tillader salg af organer, og hvor vi ikke risikerer organer med hiv eller andre sygdomme," siger Naday Hakim til den britiske avis The Independent.
Han bliver suppleret af professor Peter Bell, som gerne vil betale en halv eller hel million kroner til en donor, hvilket svarer til et eller to år i dialysebehandling.
"Nyretransplantationer er nu så sikre, at vi etisk kan forsvare det, og det vil medvirke til at stoppe den illegale trafik," fastslår han.
Men professor Anthony Warrens advarer mod en kommercialisering af kroppen.
"Det er de dårligst stillede, som ender med at sælge dele af deres krop, uden at de nødvendigvis kender den risiko, det indebærer," advarer han.
Karin Riis-Jørgensen forstår argumentationen for et marked – og hun har også forståelse for de mennesker, som er så desperate, at de tyer til det illegale marked.
"Jeg synes, det er en relevant diskussion, og deres argumentation hænger sammen. Vi kan ikke lukke øjnene for den illegale handel. Men jeg har ikke gjort det klart med mig selv, om et regulært marked er vejen frem," understreger hun.
Hun er derimod fortaler for "formodet samtykke", hvor folk automatisk er registreret som organdonorer – med mindre de selv siger fra.
"Det interessante er, at alle katolske lande i EU har formodet samtykke, og den daværende pave begyndte allerede at tale for donation i 1970'erne. Der fungerer kirken som et etisk talerør, og det rejser spørgsmålet, om den katolske kirke er mere menneskekærlig," siger Karin Riis-Jørgensen.