Antallet af organdonorer er rekordlavt

Donorkort fra Donorregistret. På Donorkortet kan man skrive, om man vil være organdonor - dvs om ens organer må anvendes til transplantation efter ens død. Foto: Christian Lindgren/ Denmark

Selvom det i disse dage er 50 år siden, at man i Danmark foretog den første organdonation, halter vi stadig efter de andre nordiske lande, som er bedre til at sikre organer fra afdøde

Om fire dage er det 50 år siden, at man foretog den første organdonation i Danmark en nyretransplantation på Aarhus Kommunehospital og siden er der foretaget tusinder af organdonationer.

Men selvom man måske skulle tro, at antallet af danske afdøde organdonorer ville stige med tiden, har der aldrig været færre i Danmark, end der var i 2013. Antallet af organdonorer er også lavere end i Norge, Sverige og Finland, som Danmark udveksler organer med. Det viser tal fra Scandiatransplant, som har registreret udviklingen siden 1993 kort tid efter hjernedødskriteriet blev indført i Danmark i 1990 hvor det blev muligt også at transplantere hjerte, lunger og lever.

Hovedparten af patienterne på venteliste til et nyt organ venter på en nyre. Men det lave antal donorer betyder, at mennesker i stigende grad dør på ventelisten, og derfor er der også flere pårørende til alvorligt nyresyge, som vælger selv at donere deres ene nyre. En af dem er Michael Roloff på 27 år. Han har for to uger siden doneret højre nyre til sin 24-årige kæreste Mikkeline Natorp, som er lykkelig over, at hun nu kan leve mange år med den:

I virkeligheden ville jeg jo have været død som 25-årig, hvis ikke jeg fik hjælp til at få renset mit blod eller fik et nyt organ, fortæller Mikkeline Natorp.

LÆS OGSÅ: En kærlighedserklæring for livet

I Danmark var der i 2013 næsten lige så mange nyrer fra levende som fra afdøde. 107 nyrer kom fra en pårørende, mens 108 nyrer kom fra en afdød. I Både Finland, Norge og Sverige ser billedet helt anderledes ud. Her er antallet af nyrer fra afdøde langt højere end fra pårørende.

En arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet har for nylig foreslået, at Danmark skal arbejde på at få endnu flere nyrer fra levende.

Men det indebærer et væsentligt etisk dilemma, mener Helle Haubro Andersen, leder af Dansk Center for Organdonation:

Antallet af donationer fra døde kan slet ikke dække det behov, der er for nyretransplantationer. Hvis vi kunne få nok nyrer fra afdøde, ville det rent etisk være at foretrække. For et etisk dilemma, som lægerne står i, er, at de skal udsætte de raske donorer for en lille risiko ved en operation, som de ikke selv får nogen gavn af. Omvendt viser undersøgelser, at resultatet af nyretransplantationer med levende donorer er bedre end med nyrer fra afdøde.

I mange år har antallet af afdøde donorer været lavere i Danmark end i Norge og Sverige.

Det har ført til, at Dansk Center for Organdonation i samarbejde med Aalborg Universitetshospital er ved at undersøge, hvordan danske patienter med svære skader i hjernen behandles fra skadestedet til de er inde på hospitalet.

Undersøgelsen er inspireret af den norske praksis.

I Norge har de meget store afstande, og derfor flyver de mange patienter ind til hospitalerne, mens de ligger i respirator og her bliver visiteret til en intensivafdeling. Det betyder, at hvis deres skader i hjernen ikke kan behandles, så er der mulighed for, at de bliver donorer. Jeg kunne godt forestille mig, at vores undersøgelse viser, at de danske patienter, der ikke kan behandles, slet ikke kommer ind på intensivafdelingerne. Dermed får de aldrig mulighed for at blive organdonor. Hvis det er tilfældet, kan man begynde at ændre praksis herhjemme for at få flere donorer, siger Helle Haubro Andersen.

Også Kaj Anker Jørgensen, direktør i Scandiatransplant og transplantationsansvarlig overlæge ved Aarhus Universitetshospital, fremhæver intensivpladser som en mulig forklaring på de få organdonorer i Danmark. Andre forklaringer kunne være kulturforskelle, forskelle i autoritetstro og troen på hjernedødskriteriet.

Det, vi kan gøre nu, er at opfordre folk til at tage stilling sammen med deres pårørende og opfordre til, at denne stillingtagen respekteres, hvis det bliver aktuelt, siger han.