Regeringens organplan kritiseres for at være uambitiøs

0Danmark halter stadig efter mange lande, som er bedre til at sikre organer fra afdøde. Det skal regeringens nye handlingsplan for organdonation ændre. Men allerede inden planen er offentliggjort, møder den kritik. Her er det læger, der er ved at transplantere en nyre. – Foto: Paw Gissel.

Regeringen barsler med en handlingsplan for organdonation. Men allerede før offentliggørelsen møder den kritik. Hvis planen ikke giver flere donorer, er Socialdemokraterne åbne for, at danskere skal være organdonorer fra fødslen

Manglen på organer i Danmark er nu så stor, at der må gøres en indsats for, at flere organsyge mennesker kan få et organ. Det er alle politiske partier enige om. Men der er stor uenighed om, hvordan vi får flere til at blive organdonorer i Danmark, der sidste år havde rekordfå afdøde organdonorer.

Radikale Venstre så gerne, at man automatisk var organdonor fra fødslen, også kaldet formodet samtykke, som det er tilfældet i blandt andet Norge, Spanien og Finland. Men det lægger regeringens kommende handlingsplan ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger ikke op til. Den følger i højere grad de anbefalinger, som en arbejdsgruppe under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kom med for tre måneder siden, og tilsyneladende centrerer handlingsplanen sig meget om at udnytte det eksisterende donorpotentiale, der allerede er på landets sygehuse. Samtidig lægger et af handlingsplanens cirka 23 punkter op til at arbejde med den adfærdsændrende kommunikationsstrategi nudging.

Vi har taget stilling til formodet samtykke og er i princippet parate til det. Men vi kan konstatere, at vi indtil videre er det eneste parti, der går ind for formodet samtykke. Vi har derfor arbejdet videre med det begreb, der hedder nudging som alternativ. Det handler om at få folk til at gøre det, de gerne vil, og det kommer også med i regeringens handlingsplan, siger De Radikales sundhedsordfører Camilla Hersom og fortsætter:

Hvis man for eksempel gerne vil have folk til at bruge skraldespande, så hjælper det at sætte grønne fødder hen til skraldespanden. Vi ved, at 80 procent af danskerne gerne vil være organdonor, men kun 20 procent har registreret sig som donor. Derfor håber vi, at man kan udvikle konkrete metoder til, at flere bliver donorer. For eksempel kunne man i forbindelse med nyt kørekort afkræves et svar om, hvorvidt man vil være donor eller ej eller måske slet ikke ønsker at tage stilling.

Kommunikationsformen nudging var også et foreslået initiativ fra arbejdsgruppen, der mener, det kan bruges på for eksempel borger.dk, sundhed.dk og e-boks. Men selvom regeringen har taget forslaget til sig i handlingsplanen, er det ikke på nuværende tidspunkt bestemt, hvor og i hvilket omfang der præcist skal sættes ind med denne adfærdsændrende kommunikationsform. Det fortæller Bjørn Ursin Knudsen, fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen.

LÆS OGSÅ: Antallet af organdonorer er rekordlavt

Vi skal til at undersøge, hvordan man kan bruge den her metode til at få flere til at tage stilling til organdonation, uden at vi støder folk væk. Man kunne forestille sig mange modeller som for eksempel pop up-vinduer på sundhed.dk. Men det er stadig meget tidligt, og derfor kan vi ikke sige så meget konkret endnu.

Og netop det ukonkrete i regeringens kommende handlingsplan ærgrer SFs sundhedsordfører Özlem Cekic sig over. Hun mener, at handlingsplanen er for uambitiøs.

Når man blot vil undersøge, hvordan nudging kan ibrugtages, er det en måde at sylte det hele på. Hvorfor ikke bare sætte det i gang nu? Vi mener, at borgerne skal spørges til organdonation, hver gang de er i kontakt med sundhedsvæsnet for eksempel når man er indlagt, hos egen læge, eller når man er i kontakt med offentlige myndigheder og eksempelvis får kørekort eller pas. Vi er generelt utilfredse med, at handlingsplanen ikke har mere ambitiøse initiativer. Det er ikke nok, at man mest af alt ser på, hvad man kan gøre for at udnytte donorpotentialet på intensivafdelingerne. Jeg så gerne, at Danmark fik en nyrebank, så man kunne få lov til at donere sin ene nyre anonymt. For halvdelen af de organer, vi venter på i dag, er nyrer.

Som kristeligt Dagblad skrev i sidste uge, mangler der så mange organdonorer i Danmark, at syge mennesker dør, mens de venter på et organ. Men selvom Özlem Cekic kalder handlingsplanen for uambitiøs, er SF endnu ikke parat til at gå så langt som formodet samtykke.

Men det er dødsensalvorligt for de mennesker, der mangler organer. Og så længe vi ikke gør noget ved manglen på organer, blåstempler vi handlen med organer uden for Danmark. Derfor er en nyrebank og obligatorisk påmindelse om organdonation i forbindelse med enhver kontakt med sundhedsvæsnet og offentlige myndigheder, hvor vi skal sætte ind.

Sundhedsministeriet ønsker ikke at kommentere på kritikken af handlingsplanen, da den endnu ikke er offentliggjort. Men Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen vil nu vente og se, om de konkrete initiativer i regeringens handlingsplan bærer frugt. Hvis ikke, kan formodet samtykke komme på tale:

Der er grænser for Socialdemokraternes tålmodighed i den her sag. For konsekvensen er meget stor for dem, der ikke får et organ. Men det her burde kunne løses ved, at vi rejser mere opmærksomhed omkring det både blandt befolkningen, regionerne og hos det sundhedsfaglige personale. Det er det, vi nu gør som det første. Hvis ikke det lykkes, tror jeg, vi politisk set kan blive enige om et flertal for formodet samtykke. Det ligger ikke umiddelbart langt væk i mine tanker.

Det Etiske Råd har flere gange behandlet emnet i 2008 gik et stort mindretal på syv medlemmer ind for formodet samtykke. I 2013 skrumpede dette mindretal til fem medlemmer. Her mente et flertal på 12 medlemmer, at formodet samtykke vil give for store problemer med respekten for borgerens livssyn og ret til selvbestemmelse.

Og den holdning deler Dansk Folkeparti, der i modsætning til De Radikale, SF og Socialdemokraterne er mere klar i mælet, når det kommer til formodet samtykke:

LÆS OGSÅ:
Danskere køber sig til etisk tvivlsomme indgreb i udlandet

Jeg mener ikke, vi skal have formodet samtykke, da det i stedet er vigtigt, at vi får talt med pårørende, samt at vi ikke bliver født som reservedelslager og som statsejendom. Derimod skal vi sætte ind på mange andre områder med en national handlingsplan, som sikrer bedre brug af de organer, som er tilgængelige, siger sundhedsordfører Liselott Blixt.

Nyreforeningens formand Stig Hedegaard Kristensen, der har været med i arbejdsgruppen, mener, at Danmark er for lille et land til at sikre anonymiteten ved en nyrebank. Han går heller ikke ind for formodet samtykke:

Vi skal ikke tvinge befolkningen til noget som helst. Det ødelægger mere, end det gavner. For så får vi igen debatten om, hvorvidt vi skal have transplantationer eller ej, og en debat om hvorfor staten skal eje vores krop. Med det samme folk lugter ugler i mosen, er der mange, der står af. Man får ikke samme positive virkning som i Sverige og Spanien, for danskerne er mere stivsindede. Organdonation tager tid det er vand, der huler sten, og derfor skal vi ikke ødelægge det med formodet samtykke.