Når virkeligheden overgår fantasien

Abortankenævnets årsberetning giver et rystende indblik i sociale tragedier anno 2008. -

Hvad skal der til, for at en kvinde kan få tilladelse til abort efter 12. uge? Abortankenævnets årsberetning giver et rystende indblik i sociale tragedier anno 2008

I 2008 bliver en 36-årig kvinde gravid. Hun har i forvejen fire børn. Tre af børnene har en stofmisbruger som far. Han lever ikke længere. Med sine børn er den gravide kvinde på flugt fra en aggressiv og truende ekskæreste. De bor nu hos kvindens nye kæreste i en lejlighed på 30 kvadratmeter. Kvinden er uden job, og hendes netværk er spinkelt. Hun ved ikke, hvem der er far til hendes kommende barn. Muligvis en mand, der har forgrebet sig på hende, mens hun sov rusen ud efter en fest. Kvinden er gravid i 23. uge - langt forbi grænsen for abort. Hun søger derfor om abort i det lokale abortsamråd. Men hun får afslag, og sagen ender i Abortankenævnet.

Her sidder to speciallæger i henholdsvis psykiatri og gynækologi samt en dommer, som skal tage stilling til hendes sag. I Abortankenævnets årsberetning kan man læse om kvindens og de 55 andre sager, der i 2008 landede på nævnets bord. Og det er hjerteskærende læsning. Om enlige unge mødre, økonomisk pressede par, sygdom, skilsmisser og misbrug. Formanden, dommer Torben Hvid, medgiver, at det kan være svært at tage stilling i de ofte meget alvorlige personsager.

- Her kan man konstatere, at det er rigtigt, når man siger, at virkeligheden nogle gange overgår fantasien, siger han.

- Vi følger lovgivningen, men det er hele tiden individuel afvejning.

Kristeligt Dagblad kunne i går fortælle, at antallet af tilladelser til aborter efter 12. uge aldrig har været højere: 822 sidste år. Efter at have ligget stabilt på omkring 600 er antallet af de sene aborter steget kraftigt siden 2005. Årsagen er tilbudet om fosterdiagnostik til alle gravide, hvor man finder blandt andet kromosomfejl og andre handicap hos fostrene - men først efter abortgrænsen. Tal fra Rigshospitalet viser, at over 99 procent af forældrene vælger abort, når de for eksempel får konstateret, at de venter et barn med Downs syndrom. Og afslag i forbindelse med handicappede fostre er sjældne. Til det siger Ane Esbensen, sekretariatschef i Det Centrale Handicapråd:

- Vi skal være opmærksomme på, at vi ikke kommer ud i at have et samfund, der ikke er inkluderende over for mennesker, der fødes med funktionsnedsættelser. Skrækscenariet er, at vi en dag står der, hvor man ser børn med funktionsnedsættelser som forældrenes eget valg - og dermed deres eget problem, siger hun.

Sidste år fik 64 kvinder dog afslag på deres ansøgning om abort, fosterreduktion og sterilisation - 56 af dem valgte at anke. Kun i syv sager gik nævnet samrådene imod og ændrede afslaget til en tilladelse.

En af sagerne sidste år, der også skabte medieopsigt efter at være beskrevet i Kristeligt Dagblad, handler om et par, der efter et afslag valgte at tage til udlandet og abortere et foster, der manglede en underarm. Men det er faktisk sjældent sager om fysiske skavanker, der ender på Abortankenævnets bord. Det er oftest ansøgninger med henvisning til kvindernes sociale situation. Mange af kvinderne har flere børn i forvejen og en presset økonomi.

Typisk har den vordende far meldt sig ud. Det kan også være helt unge piger, der stadig bor hjemme og ikke er i gang med en uddannelse. At kvinderne alligevel får afslag skyldes, at de er meget langt henne i graviditeten. Og efter 18. uge skal årsagerne til abort ifølge lovgivningen være utroligt tungtvejende. Spørgsmålet er, hvorfor kvinderne venter så længe med at søge om abort. Formand for Abortankenævnet Torben Hvid har dette bud:

- Nogle af dem fortrænger det - nok navnligt de helt unge piger. Og så er der nogen, der ikke har tidlige graviditetssymptomer. De har måske været til lægen, fordi de var utilpasse, men ingen har tænkt på, at det kunne være en graviditet. Men pludselig bliver det tydeligt, og så kan det altså være for sent, siger han.

I sagen om kvinden, der ventede sit femte barn med en mand, hun ikke vidste hvem var, skriver Abortankenævnet i sin beretning:

"Ankenævnet var enigt med samrådet i, at omsorgen for endnu et barn ville medføre en væsentlig belastning for kvinden og de øvrige børn, og at boligforholdene var meget usikre. Imidlertid var forholdene ikke af en sådan sværhedsgrad, at der kunne gives tilladelse til svangerskabsafbrydelse så sent i graviditeten, hvor fostret måtte antages at være levedygtigt inden for ganske få dage."

Barnet var med andre ord for tæt på livet. Kvinden fik afslag.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk