Vi kopierer film ulovligt som aldrig før

©PHOTOPQR/OUEST FRANCE/David ADEMAS/RENNES LE 14/03/2009 - Photo d’illustration sur le projet de loi Creation et internet que propose la ministre ChristineAlbanel et qui est actuellement en debat à l’assemblee nationale. Sur la photo, un jeune adolescent deguise en pirate telecharge illegalement de la musique et des films sur internet. Foto: David ADEMAS/PHOTOPQR/OUEST FRANCE

Danskernes forbrug af piratkopiering er i stor stigning. Det seneste år er forbruget steget 30 procent

.

Danskernes forbrug af ulovlige kopier af film og tv-serier fortsætter med at vokse. Det seneste år er der sket en stigning på 30 procent.

Økonomisk set betyder det, at rettighedshavere, producenter og statskassen hvert år bliver snydt for et meget højt trecifret beløb.

Det vurderer YouSee på baggrund af en undersøgelse som analysefirmaet YouGov har foretaget om danskernes forbrug af film- og tv-serier.

- Det er vigtigt, at man prioriterer at ramme de professionelle piraters omfattende ulovligheder. Det er fuldstændig urimeligt, at man uden stor risiko for sanktioner kan stjæle andres ejendom, siger Niels Breining administrerende direktør i YouSee.

Samlet set er der tale om cirka 10 millioner spillefilm og 11 millioner tv-serier om året.

LÆS OGSÅ
: Er kopiering tyveri?

Han betegner omfanget som meget bekymrende og mener, der er behov for en kursændring. Mediebranchen har et selvstændigt ansvar, hvis pirateriet skal bremses.

- Hvis pirateriet skal stoppes, forudsætter det, at der findes lovlige alternativer, der er tilstrækkelige attraktive. På længere sigt er den eneste bæredygtige løsning at udvikle produkter, der kan matche de ulovlige tjenester, siger han.

Trods det omfattende misbrug viser undersøgelsen dog også, at der er lys forude for rettighedshaverne. Antallet, af danskere der kopierer og downloader ulovligt, er uforandret på 12 procent - de gør det bare mere end nogensinde.

LÆS OGSÅ: Se her, hvordan danskerne kopierer

Desuden vokser den lovlige leje og download mindst lige så hurtigt som den ulovlige.

Undersøgelsen viser også, at forbrugerne i stor grad bytter dvd'er og cd'er ud med et digitalt alternativ. Køb og leje af dvd'er falder år for år. Omvendt er der stor vækst i antallet af personer, der lejer film på nettet.