Udstiller tv-program sårbare kvinder?
I tv-serien "De unge mødre" kæmper uuddannede teenagere med rollen som forældre. Serien er moralsk på kanten, mener forskere
En mor på 16, der pulser cigaretrøg i hovedet på sit spædbarn, har talrige kærester og konstant skal tale med kommunen om sin kontanthjælp. Sådan portrætteres flere af teenagemødrene i Kanal 4's dokumentarserie "De unge mødre", og det puster liv i debatten om, hvornår man er en dårlig mor, og om det er etisk forsvarligt at vise unge lavtuddannede kvinder i en yderst sårbar periode af deres liv.
Dokumentarserien runder i næste uge afsnit 300 og er Danmarks længst kørende reality-dokumentar. Siden begyndelsen er "De unge mødre" blevet kaldt kontroversiel på grund af de unge kvinders til tider umodne og uhensigtsmæssige opførsel over for deres børn.
En del af programmets seere er veluddannede kvinder i 20?erne og 30?erne, og det får medieforskere til at beskrive programmet som et vindue til en anden verden for kvinderne. Vel at mærke en verden, de i mange tilfælde tager afstand fra, forarges over eller ligefrem fordømmer.
Nanna Kristine Pedersen er underviser i kommunikation og psykologi og har skrevet speciale om dokumentarserien. Hun siger, at den virker som en pille mod den moderne middelklassekvindes dårlige samvittighed.
"Når man laver tv, handler det normalt om seernes identifikation med programmet. Her handler det i stedet om modidentifikation. Den kvindelige seer kan sige: ?Sådan er jeg i hvert fald ikke?. Det giver en følelse af, at man er bedre, også selvom man først fik hentet lille Daniel klokken fem i børnehaven," siger hun og påpeger, at de veluddannede kvinder ved at se programmet får en pause fra deres høje idealer til både det at være en god mor, men også en god hustru og kollega. Og det sker på bekostning af seriens unge mødre.
Mødrehjælpen, der rådgiver og støtter børnefamilier, har gennem flere år taget afstand fra programmet. Ifølge Mads Roke Clausen, direktør i Mødrehjælpen, stigmatiserer dokumentarserien unge kvinder.
"Vi oplever, at mange af de unge mødre, der kommer hos os, er kede af programmet. De føler, at de bliver sat i bås med programmets mødre, og de oplever en tendens i samfundet til at dømme dem, og at folk på forhånd har besluttet, at de ikke er særlig begavede. For sådan er opfattelsen af de unge mødre, der er med i det program. Jeg vil ikke gøre mig til dommer over seriens intentioner, men mødrene, der kommer hos os, er entydigt utilfredse," siger han.
Karen Klitgaard Povlsen, lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet, mener, at programmet er skåret efter en læst formet efter middelklassekvindens forestillinger om unge mødre og deres børneopdragelse. Det betyder, at programmet lægger vægt på detaljer, der får den veluddannede kvinde til at tage afstand.
"Det er på kanten af at udstille de unge kvinder. Programmet er filmet på en uskøn måde. For eksempel bliver der brugt en hård belysning i fødselsscenerne, der udstiller kroppe, som ikke lever op til skønhedsidealerne. Og fædrenes reaktioner er også meget anderledes end forestillingen om, hvad den ideelle far ville gøre," siger hun.
Karen Klitgaard Povlsen understreger dog samtidig, at selvom programmet bliver opfattet som en virkelighedsnær dokumentar af seerne, er det langtfra alt, man får indblik i:
"Der ligger mange timers råbånd til grund for de få minutter, vi ser, så det er en ekstrem redigeret virkelighed. Så kan man diskutere, om det er udstilling, når man på den måde skærer til efter sociale stereotyper Måske bestræber man sig fra programmets side på ikke at udstille kvinderne, men det er stadig sådan, det opfattes af mange seere."
For Nanna Kristine Pedersen peger overvejelserne omkring, hvorvidt de unge mødre udstilles i programmet, da også i flere retninger. Hun mener, at de højtuddannede kvinder, der ser programmet, også får sat deres egne værdier på spidsen.
"Hvem er det egentlig, der siger, at det skal være lige sådan og sådan i forhold til hjem og mand og børn? Nogle af de områder, hvor de veluddannede seere synes, at kvinderne i programmet bliver udstillet, er områder, som de unge mødre slet ikke genkender som problemer. De synes jo ikke, at det er dårlig smag at have en sofa i sort kunstigt læder, og det er jo fedt at have en sænket bil med tonede ruder. Og når man taler om udstilling, bliver man også nødt til at overveje, at der, så vidt jeg ved, ikke er problemer med at finde deltagere," siger hun.
Karen Klitgaard Povlsen mener også, at programmet understøtter de kvindelige seere i at se deres egne værdier efter i sømmene.
"Der er mange børn, der vokser op under socialt dårlige vilkår, som stadig har en stærk fornemmelse af at være elsket. Folk uden store forudsætninger kan godt give deres børn et godt liv," siger hun og fortsætter:
"Programmet starter en grundlæggende diskussion om, hvornår mødre ikke er gode nok. Så kan man selv gøre sig moralske overvejelser om, hvor ens grænse går i forhold til at være en god mor – hvad ens ideal er? På den måde opfordrer programmet til individuel refleksion."
Cand.mag. i filosofi Jakob Rachmanski mener også, at "De unge mødre" illustrerer nogle helt basale værdier omkring familie, og at programmet er inde at røre ved nogle af menneskets mest primitive overlevelsesmekanismer. Ud fra et dyrisk alle mod alle-perspektiv vil mennesket finde glæde, når det oplever, at det klarer sig bedre end et andet.
"Hvis vi levede i en tid, hvor fjernsynet ikke eksisterede, havde vi sikkert stået nede ved landsbyens gadekær og set på ham den etbenede tosse. Jeg tror, det her med at godte sig over, at andre har det værre end én selv – den her mor er dårligere og dummere end mig – har eksisteret til alle tider. Man vil gerne lyve for sig selv og mene, at man er blevet mere moralsk tænkende, men reelt er jeg bange for, at det her fænomen er en meget gammel historie, der gentager sig. Vi har en tendens til at definere os selv ud fra fællesskabet med nogle og mod nogle andre," siger han.
Dog mener Jakob Rachmanski, at fjernsynet har fået en særligt værdibærende rolle, efter at samfundet i stigende grad er blevet sekulariseret.
"Vi lever i en tid, hvor der er få værdimæssige fikspunkter. Altså, Gud er død, sagde Nietzsche. Vi shopper efter værdier, og mange har mistet religiøsiteten. I hvert fald den institutionelt funderede. Man er måske personligt kristen krydret med lidt buddhisme eller hinduisme, men værdierne er blevet meget mere relative. Der er en nihilisme i tidsånden. Derfor søger vi nu vores værdier i det helt nære – gerne forankret i familien. Og her kan man altså også definere sig ud fra en negativ værdi, som at min familie og min tilværelse i hvert fald ikke ligner de unge mødres i fjernsynet," siger han.