Troens tilbagegang svækker menneskets moral

Manglende tro er hovedårsagen til tidens svækkede moral og stigende kynisme, mener den tjekkiske forfatter Ivan Klima

Den historiske påvirkning fra religionen giver os klare moralske værdier, og hvis denne påvirkning svækkes, svækkes også menneskets moralske værdier. Det mener Tjekkiets mest oversatte forfatter, den 82-årige Ivan Klima, hvis ord er blevet særligt aktuelle i lyset af det netop afholdte parlamentsvalg i Tjekkiet.

Her blev valgets vinder protestbevægelsen ANO, hvis navn betyder ja på tjekkisk, men hvis tre bogstaver også er en forkortelse af navnet De utilfredse Borgeres Aktion (Akce Nespokojenych Obcanu). Bevægelsen er gået til valg på sloganet Så vores børn ikke bliver flove over os, og næsten en million tjekker valgte at stemme på den i protest mod de seneste korruptionsskandaler og sager om magtmisbrug i Tjekkiet.

LÆS OGSÅ: Fortidige forsømte forfattere findes frem igen

Ivan Klima mener, at eksempelvis korruption, magtmisbrug, grådighed, tvivlsomme forretningsmetoder, stigende vold eller blot den måde, vi mennesker opfører os i forhold til hinanden på, blandt andet skyldes, at religionens betydning i tidens samfund er blevet voldsomt svækket.

Vi lever i et forbrugersamfund, hvor penge og materielle værdier betyder alt. Religion og tro er ved at miste deres betydning, og det afspejler sig i en lettere tilgang til det moralske regelsæt, siger han.

Han ser en fare i den nuværende udvikling, hvor mennesket kan navigere rundt uden nødvendigvis at blive tvunget til at udtrykke, hvad det står for, og hvad det tror på. Han mener, at religion har en vigtig betydning for menneskets evne til at tro på noget og handle efter de moralske grundprincipper, uden at det også nødvendigvis betyder, at man skal tro på Gud.

Menneskenes moralske kodeks udspringer fra De Ti Bud. Det er De Ti Bud, vores samfund baserer sine love på, og De Ti Bud ligger til grund for den måde, vi mennesker generelt omgås hinanden på. Det er noget, der er fast forankret i vores underbevidsthed og ikke nødvendigvis har noget direkte at gøre med, om vi er troende i en religiøs forstand, siger Ivan Klima.

Ivan Klima bor i en ældre villa i kvarteret Hodkovicky i Prag med en skov som den nærmeste nabo. Hans arbejdsværelse er fyldt med bøger, og det er især hans egne på forskellige sprog som fylder godt her. Ivan Klima er oversat til 31 sprog, og det gør ham til den mest oversatte tjekkiske forfatter og en af historiens mest læste forfattere i Tjekkiet lige efter den tjekkiske mellemkrigstidsforfatter Karel Capek.

Det lyder umiddelbart som et velordnet og succesfuldt liv, men Ivan Klimas liv har langtfra altid været så idyllisk og velordnet, som det er i dag. Det har tværtimod budt på flere valg af skæbnesvanger betydning og moralske dilemmaer. Beslutninger, hvor mennesket er nødt til at træde i karakter og vise, hvad det tror på, uanset hvilke omkostninger det har.

Ivan Klima har sammen med Vaclav Havel og andre tjekkiske intellektuelle aldrig lagt skjul på, hvad han mente om det tidligere kommunistiske regime. Han var et af medlemmerne af menneskerettighedsbevægelsen Charta 77, som påpegede grove menneskerettighedskrænkelser i det daværende Tjekkoslovakiet, og det havde naturligvis sine omkostninger. Han måtte i mange år ikke udgive sine bøger og blev degraderet til at arbejde som eksempelvis fejemand og hospitalsmedhjælper. Det skete umiddelbart efter, at han valgte at vende tilbage til Prag fra et gæsteprofessorophold på et universitet i USA efter russernes invasion i Tjekkoslovakiet i 1968. Han havde ellers fået tilbudt et fast professorat på det amerikanske universitet, men var ikke i tvivl om, at familien ville tilbage til Prag. Alt sammen store valg, som havde en betydning for Ivan Klima og for hans familie. Ivan Klima ser dog intet heroisk i de beslutninger, han har truffet.

Jeg har bare valgt min vej, og det har altid været at skrive, hvad jeg vil, og hvad jeg tænker. Jeg var ikke som Vaclav (Havel, red.), som var aktiv politisk, jeg har bare fulgt min egen overbevisning og min tro på, at det er min opgave at fortælle historier og skrive om de problemer og de moralske dilemmaer, vi mennesker bliver udsat for, siger Ivan Klima, mens et beskedent smil breder sig i hans ansigt.

Moralske dilemmaer er generelt et emne, der optager Ivan Klima, og som går som en rød tråd hos hovedpersonerne i hans bøger.

De fleste af dem bliver kastet ud i moralske dilemmaer og valg med grundværdier som kærlighed og forræderi, sandhed og løgn eller retfærdighed og tvivl som gennemgående tema.

Det sker blandt andet i bøgerne Kærlighed og skidt og Dommer af nåde, som begge er udkommet på dansk, eller i den seneste bog oversat til dansk, Fortrolighedens sidste trin.

Her bliver bogens hovedperson, den protestantiske præst Daniels, kærlighedsforhold til en anden kvinde end hans hustru besværliggjort af tvivl i forhold til troen på Gud. Daniel mister troen på Gud, men genvinder troen på kærligheden som en fortrolighed og inderlighed. Fortrolighedens sidste trin af et forhold mellem to mennesker, som han ikke kan opnå sammen med sin kone.

Ivan Klimas seneste bog er to binds memoirer med navnet Mit vanvittige århundrede. Her beskriver han sine erfaringer under to diktaturer og de tanker, det efterlader i mennesket.

Fortællingerne er suppleret med en række essays, som behandler emner som tro, hævn eller forræderi på et mere overordnet plan. Bøgerne er indtil videre kun udkommet på tjekkisk, men der er en god chance for, at også danske læsere på et tidspunkt får mulighed for at læse Ivan Klimas vidnesbyrd.

Jeg har netop læst korrektur på den engelske oversættelse af bogen, siger Ivan Klima og peger på en stor bunke papirer, som ligger på bordet foran os.

Det plejer altid at være den første oversættelse, så kommer de andre sprog lige efter. Jeg skal bare på posthuset og sende det af sted, siger han.

I den seneste tid har Ivan Klima arbejdet med kortere litteraturformer. Netop nu er det en bog med aforismer, men det er fortsat de menneskelige problemer og moralske dilemmaer, som optager Ivan Klima.

Heriblandt den moralske deroute, som han er overbevist om hovedsageligt skyldes den svækkede indflydelse, tro har i vores tid. Ivan Klima er af jødisk oprindelse, men har fået protestantisk opdragelse, men har i lighed med præsten Daniel fra bogen Fortrolighedens sidste trin mistet sin tro. Det har rationelle grunde ifølge hans egen beskrivelse.

Jeg kom i mange år regelmæssigt i kirke og var endda aktiv i vores sogn, men jeg er formentlig en alt for rationel type til, at jeg kan tro på myter og dermed også tro på Gud, siger han.

Til trods for den mistede tro mener Ivan Klima, at religion og tro har en vigtig rolle, som vores samfund nyder godt af, og som han selv beundrer.

Tro giver os sikkerhed og et moralsk budskab. Jeg beundrer mennesker, der tror på Gud, og har måttet konstatere, at de også har moral, som for det meste gør dem i stand til at opføre sig bedre, end de fleste andre, siger Ivan Klima.