Tiden former moralen
Findes der en kristen moral? Mske. Som kristen kmper man hele tiden med at forst de etiske konsekvenser af at vre troende, siger leder af Sren Kierkegaard Forskningscenter Niels Jrgen Cappelrn
Smukke omgivelser skaber god forskning. Er det rigtigt, s skabes der meget kvalitet p Sren Kierkegaard Forskningscenter i det indre Kbenhavn sammenlignet med de nedslidte universitetsbygninger andre steder i hovedstaden. Tanken om en sammenhng mellem stetik og forskning er den 59-rige teolog Niels Jrgen Cappelrns. Han leder forskningscenteret og tager imod i de smukke omgivelser, hvis eneste stetiske svigt er, at smkagerne ikke er hjemmebagte.
Samtalen handler dog ikke om Sren Kierkegaard,dX
�m der findes en kristen moral. Niels Jrgen Cappelrn vil hellere sige, at kristendommen har etiske impulser og krav. Men selvom udgangspunktet for kristendommen er krligheden til Gud og krligheden til nsten, s skal kristne etiske impulser ogs vre bestemt af den tid, man lever i.
- Et godt eksempel er Indre Missions holdning til druk og kortspil. De blev til i en tid, hvor druk og kortspil frte til brudte familier, fallitter, arbejdslshed og sult. Ud fra et kristent etisk synspunkt sociale konsekvenser, som ikke kan ignoreres. Ud fra 1800-tallets tolkning af en samtidig kristen krlighedsetik var Indre Missions holdning et ndvendigt praktisk tiltag.
- Problemet opstr, nr det praktiske tiltag gres til et dogme. S kristen etik bliver til en kristen moral, som kun findes inden for en bestemt gruppe af kristne. Den afgrnser gruppen fra andre og holder orden indadtil. Man kan finde tilsvarende absolutter i andre kristne retninger, men hos pietisterne, som Indre Mission er en del af, er det mest tydeligt.
Niels Jrgen Cappelrn er bange for, at den overordnede samfundsetik forsvinder for at blive erstattet af forskellige gruppers moral.
- Vores samfund er blevet mere kompliceret og globaliseret. Nr et sdant samfund s skal fastholde en flles etik, bliver den til sidst abstrakt, fordi den skal rumme alle. Den bliver uvirkelig for alle. Jeg fik nrmest kvalme, da den norske regering for nogle r siden nedsatte en vrdikommission. Men i dag er jeg ikke utilbjelig til at sttte tanken om et samfundsetisk forum. Jeg mener ikke, at alting er i forfald. Men vi skal heller ikke lukke jnene for, at der er problemer forbundet med, at moral kun findes i enkelte grupper uden sammenhng med hinanden eller samfundet. Jo flere moralske rum des mindre etik.
-Det er svrt komme bort fra tanken om, at antallet af love og regler svarer til et tilsvarende fald i bde samfundsetik og kristen etik. Love tyer man jo til, nr etikken ikke holder udfoldelserne i skak. Etik synes at vre den enkeltes sag, og den etik har ingen bydeform, derfor bliver det til moral - om hvordan andre br opfre sig. Det er ikke kun kristendommen, som har en etik. Nstekrlighed er ikke en kristen opfindelse. Men det er en kristen opfindelse, at man skal elske sine fjender.
Niels Jrgen Cappelrn understreger, at kristen etik ikke er for dovenlarser. - Det er ganske krvende at vre kristen, fordi der ikke er love og regler for, hvordan man er det. Vi skal hele tiden revidere vores etiske synspunkter. Og vores samvittighed slber ting med sig, som ikke lngere i en ny situation er etisk gldende. Vi kmper med hele tiden at forst de etiske konsekvenser af at vre troende. Det er en kristen impuls, at tro skal omsttes i handling, men ikke i gerninger, som man kan tro sig belnnet for i et andet liv.
- Det er umdeligt vigtigt at lse i Biblen. Kristen sandhed er ikke en lre. Kristen sandhed er Kristus. Men de etiske konsekvenser af Kristus' eviggyldige ord er tidsbestemte. Paulus drog den konklusion, at kvinder skulle dkke hret, og at de skulle tie i forsamlinger. Den duer ikke i dag. Paulus levede i en anden tid. I middelalderen blev det ogs betragtet som en barmhjertighedsgerning af stte syge og handicappede ud for at d. I dag vil vi straffe den handling. Men kristendommen har ikke et etisk svar p alt, derfor kan man heller ikke have en fastlst etik. Det vil svare til frnvnte kristne moral. Man kan heller ikke godtgre sine handlinger som kristeligt etiske. Selvflgelig skal man bekende, at man er kristen, men idet man stter ordet kristeligt foran sine gerninger, tager man Gud til indtgt. Det ansvar m man selv tage.
- Og s skal man i vrigt huske, som Sren Kierkegaard sagde: at Gud er mellembestemmelsen. Det at elske Gud er at elske nsten, og det at elske nsten er at elske Gud. Holder man sig det for je, fr man ikke blandet egne etiske holdninger sammen med kristen etik.