Stor arv til præst afføder kritik

"Præstens opførsel er dybt skandaløs. Hun har begået grov tjenesteforseelse, fordi hun har holdt møder med en advokat og den 95-årige og ladet sig opskrive som arving, inden hun gik på pension. Havde biskoppen vidst det, burde han selvfølgelig have skredet ind med en sanktionering," siger retsteolog Kristine Garde.

Præstearvesag fra Fyn er grund til at skærpe retningslinjerne for præster i spørgsmålet om gaver og arv, mener retsteolog

Etiske overvejelser var tilsyneladende ikke det, der vejede tungest, da en ukendt kvindelig præst i Fyns Stift for nylig modtog et pengebeløb på omkring en million kroner i arv af et af sine sognebørn. Sognebarnet var ifølge BT læge Vibeke Manniches tante, og den kendte forfatter og læge gik til biskop Kresten Drejergaard for at klage over, at hendes tantes arv kunne lande i hænderne på tantens egen sjælesørgende præst.

LÆS OGSÅ: Præst går af efter konflikt med menighedsråd

Men biskoppen kunne intet gøre, da arven først blev modtaget, kort efter at præsten gik på pension, og biskoppen således ikke længere var præstens tilsynsførende. Den pågældende præst og en advokat sad dog, allerede før hun blev pensioneret, med ved udfærdigelsen af testamentet, hvor det blev besluttet, at en anden arving skulle skrives ud af testamentet og præsten i stedet skulle betænkes med omkring en million kroner.

Og lige netop det sidste forhold, at præsten var i embede, da hun deltog i udfærdigelsen af testamentet, er udslagsgivende for, om præsten har begået en strafbar handling ved at have modtaget pengene, mener retsteolog Kristine Garde:

Præstens opførsel er dybt skandaløs. Hun har begået grov tjenesteforseelse, fordi hun har holdt møder med en advokat og den 95-årige og ladet sig opskrive som arving, inden hun gik på pension. Havde biskoppen vidst det, burde han selvfølgelig have skredet ind med en sanktionering.

Ifølge straffelovens paragraf 157 straffes grov forsømmelse i tjenestens udførelse med indtil fire måneders fængsel eller bøde.

Embedsfolk i Ministeriet for Ligestilling og Kirke oplyser, at der ingen planer er om at skærpe reglerne for, hvad præster må modtage af gaver, og at præster er at ligestille med alle mulige andre offentligt ansatte.

Ifølge disse retningslinjer bør offentligt ansatte undgå at tage imod større gaver. Desuden skriver kirkeminister Manu Sareen (R) i en kommentar via mail:

Præster er omfattet af de almindelige regler, der også gælder for andre offentligt ansatte. Jeg har forstået, at den pågældende præst ikke længere er ansat i folkekirken. Det tjenstlige system kan derfor desværre ikke tage skridt til en disciplinær undersøgelse af sagen. Hvorvidt der er foregået noget, der ikke er i overensstemmelse med reglerne, må i givet fald afgøres af en domstol efter en konkret vurdering.

I 2006 lagde tidligere kirkeminister Bertel Haarder op til diskussion af, hvorvidt der skulle særlige etiske retningslinjer til for præster på netop dette spørgsmål. Folketingsdebatten blev rejst af SF, efter at en præst i Viborg Stift samme år modtog større millionbeløb i arv fra sognepræster.

Der har siden været lignende sager i både 2009 og 2010 sager, der ikke endte med at få retslige konsekvenser for nogen af præsterne.

At der bliver ved med at dukke nye tilfælde af præstearvssager op, mener Kristine Garde bør få konsekvenser i form af lovgivning, hvis ikke præstestanden skal miste sin agtelse i samfundet:

Der bør kunne slås hårdt ned på sådanne sager, fordi de underminerer det kirkelige embedes troværdighed og anseelse. Sognebørnene skal kunne være 100 procent sikre på, at deres præst aldrig er ude i et profitabelt ærinde, når denne udfører sit arbejde. Hvis ikke Kirkeministeriet vil udarbejde retningslinjer for præstestanden, må biskopperne udstede en generel indberetningspligt for præster, som efter min opfattelse er underlagt et skærpet decorum-krav i forhold til andre tjenestemænd.