Skam ødelægger vores selvrespekt

43-årige Dan Zahavi er filosof og eliteforsker på Københavns Universitet. Han har vundet flere priser for sin forskning i selvbevidsthed. De seneste to år har han interesseret sig for følelsen af skam. -- Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Forskning i følelser vinder stadig mere frem. Med god grund, for de er med til at definere os som mennesker, mener professor Dan Zahavi, der forsker i skam som en helt central menneskelig følelse

Det er morgen. En mor følger sin lille dreng i vuggestue, men han nægter at tage flyverdragten af. Han bliver hysterisk, og til sidst mister moderen besindelsen. Hun rusker ham og råber højt og opdager pludselig, at de andre forældre kigger på.

Den slags sker overalt i Danmark hver dag, men reaktionerne varierer, og heri ligger én af nøglerne til at forstå et menneske.

"Mange vil føle skam i sådan en situation, og det kan opleves meget pinefuldt, fordi skam er en følelsesmæssig reaktion på, at vores selvrespekt bliver devalueret," forklarer professor Dan Zahavi, leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Subjektivitetsforskning på Københavns Universitet.

I 20 år har han forsket i, hvordan vi forstår os selv og andre, men først for to år siden gik det op for ham, at skammen i den sammenhæng er helt central.

"Skammen bliver til i et komplekst samspil mellem moderens opdagelse af de omkringståendes reaktion og en pludselig og særlig form for selvbevidsthed. Vi bliver bevidst om os selv gennem andre. Skammen fremhæver betydningen af vores relation til andre mennesker."

Zahavi er professor i filosofi, men det er ikke længere kun filosoffer, der arbejder med bevidsthed og følelser. Siden 1950'erne har fremkomsten af kognitionsvidenskaben gjort det mere og mere normalt at arbejde tværvidenskabeligt med disse emner. Og det er efterhånden gået op for de fleste, at mennesket ikke blot er en avanceret computer, men at følelserne er med til at styre vores handlinger.

"Frygten for skammen er med til, at vi opfører os socialt acceptabelt. Nogle forskere mener endda, at vi kan takke frygten for skam og vanære for vores lave grad af korruption i Danmark. Men den kan også være en hæmsko for de mennesker, der er så bange for skamfølelsen, at de bliver handlingslammede."

Er skammen ligefrem den mest styrende følelse, vi har?

"Nej, det kan man ikke sige. Traditionelt opdeler man følelser i primære og komplekse følelser. Til de primære hører vrede, afsky og glæde. Dem har vi med fra fødslen. Hos de komplekse finder man eksempelvis skyld, skam, taknemmelighed og jalousi. Jeg har fokuseret på skam, fordi den er så relevant i forhold til det, jeg tidligere har forsket i, nemlig opfattelsen af os selv og forståelsen af andre. Selv når vi skammer os alene, sker der en form for opsplitning i den del af os, der har gjort noget, og den del, der dømmer os. Det er en slags selvfordobling, hvor vi anlægger et fremmed perspektiv på os selv, og det viser, at vi i skammen aldrig er helt uafhængige af andre."

Er vi blevet mere skamfulde?

"Det er svært at gøre op, men intet tyder på det. Det, vi skammer os over, har blot ændret karakter. I tidligere tider var det normalt for de kongelige at lade sig klæde på af tjenestefolk, som derfor så dem nøgne, uden at nogen skammede sig over det. Jeg går ud fra, at det er anderledes i dag. Børn uden for ægteskabet og utroskab har eksempelvis også tidligere været forbundet med langt mere skam end nu. Omvendt vil det stadig at bo hjemme hos sine forældre, selvom man har passeret de 30, af mange i dag betragtes som skamfuldt, da det anfægter et ideal om selvstændighed. Det er en kulturel udvikling, der gør forskellen. Men måske kan man sige, at skammen er blevet mere tydelig med indvandringen i Danmark, fordi vi derved oplever mange forskellige opfattelser af, hvad der gælder som skamfuldt."

Er skammen også blevet globaliseret på den måde, at vi ikke blot kan føle skam over noget i vores nære omgivelser, men også over for eksempel ikke at gøre noget for fattige børn i Afrika?

"Lige netop dér må man skelne mellem skam og skyld. Skyld gælder primært handlinger, man har begået. Skyldens fokus er på den skadeslidte, og motivet er at udbedre skaden. Skam er en mere indadrettet og tungere følelse. Her er problemet ikke handlingen, men at man er sådan en person, der kunne finde på at gøre det, man nu har gjort. Fokus er ikke på at udbedre skaden, men på ens utilstrækkelighed og lave selvværd."

Hvad skal vi bruge denne viden om skam til?

"Det er en brik i vores grundlæggende viden om, hvad det vil sige at være et menneske. En sådan viden kan også være til gavn for andre forskere med et mere konkret fokus, eksempelvis på opdragelse eller straf. Her kunne man undersøge, hvilke konsekvenser det får for barnets udvikling, hvis man konsekvent skammer barnet, når det har gjort noget forkert. Tilsvarende med de steder i blandt andet USA, hvor man anvender offentlig skam i stedet for bødestraf, for eksempel spritkørsel. Hvad er den langsigtede konsekvens af den praksis? Mit eget umiddelbare bud er, at det kan være ødelæggende for personens selvrespekt og sociale integration, og at det derfor bør undgås."

henriksen@k.dk

Dan Zahavi var iværksætter og leder af en international konference om skam i København. Konferencen er netop afsluttet.