Religion er ikke afgørende for vores moral

MOS01-19981231-MOSCOW, RUSSIAN FEDERATION: An old beggar woman sitting on a cold street in downtown Moscow watches a child dropping some coins into a cup standing in fron of her as she is hoping for donations from passers-by on New Year ´s eve, 31 December 1998. Caused by the financial and economic collaps in Russia in 1998, many poorer Russian suffer even more due to the devaluation of their few money. EPA PHOTO EPA/SERGEI CHIRIKOV/sc/kr Foto: SERGEI CHIRIKOV

Vores moralske regelsæt er det samme, uanset hvad vi tror på og om vi tror, viser international undersøgelse

Vores moral kommer ikke fra Gud. Den er medfødt og er ens for os alle. Det konkluderer en ny undersøgelse blandt tusindvis af mennesker fra hele verden. De har alle taget den såkaldte Moral Sense Test, udviklet på det amerikanske universitet Harvard, hvor de skal forholde sig til en række moralske dilemmaer. Samtidig er de blevet spurgt om blandt andet køn, etnicitet, nationalitet og religiøst tilhørsforhold. Og resultatet er, at vi forholder os omtrent ens til de moralske valg ,uanset hvad vi tror på, og om vi overhovedet tror på noget.

Forskerne bag undersøgelsen er professor i psykologi på Harvard Universitet i USA Marc Hauser og Dr. Ilkka Pyysiäinen fra Helsinki Universitet. De konkluderer yderligere, at religionens oprindelse må revideres. For hvis moralen er medfødt, kom den før religionen og er altså ikke et produkt af den.

Det vil næppe ryste ret mange danskere i deres religiøse grundvold, mener én af verdens førende religionsforskere, dansk-amerikaneren Armin Geertz. Men det sætter alvorlige spørgsmålstegn ved én af grundpræmisserne ved religionen i mange andre dele af verden, hvor religionerne hævder at have patent på den moralske sandhed. Og i de konservative kredse, der mener, at et moralsk samfund ikke kan eksistere uden en religion.

– At moral ikke kommer af en guddommelig åbenbaring, men er noget rent menneskeligt, som tilhører ateister lige så meget som alle andre, piller ved noget helt fundamentalt i manges religiøse selvforståelse. Men vi lever i et land, hvor de fleste forholder sig kritisk til religiøse dogmer og derfor ser det som indlysende, at mennesket har en fælles moralsk sans, siger han.

Det samme mener professor i teologi Svend Andersen fra Aarhus Universitet. Kristendommen forudsætter netop, at der er en moral uafhængigt af religionen.

– Men det er en minimalmoral, som alle mennesker kan indse. Religion har nogle moralske konsekvenser, som ligger ud over den minimale moral, og den rigdom fanger undersøgelsen ikke, siger han.

Diskussionen om religionens væsen og funktion har stået på i århundreder, og som sådan byder undersøgelsen ikke på noget nyt. Alligevel er den udtryk for en ny måde at anskue religionen, nemlig gennem biologien og hjerneforskningen, påpeger Svend Andersen. Den metode giver måske mening i forhold til moralen, men forklarer ikke religionens oprindelse. For at reducere religion til et produkt af den evolutionære udvikling, til nødvendigheden af overlevelse, er at se bort fra det afgørende i religionen.

For antropolog og ateist Dennis Nørmark afkræfter undersøgelsen dog netop en – ifølge ham – almindelig misforståelse om, at vores etik og moral kommer fra religionen, og at vi har lært at opføre os godt af frygt for Gud. Religionen opstod i behovet for at forklare, hvorfor vi opfører os godt.

– Vi behøver ikke religion for at bevare vores etik og moral. Og det bekræfter denne undersøgelse endnu en gang, siger han.