Politisk moral handler om flertal
Medmindre danske politikere begår egentlig kriminalitet, bestemmer flertallet ofte straffen for umoralske handlinger
I går vandrede Farums forhenværende borgmester Peter Brixtofte mod byrettens lokaler på Rådhuspladsen i København, tiltalt for mandatsvig og embedsmisbrug i en retssag, der markerer en af de største skandalesager i dansk politik nogensinde.
Men selv om moralske spørgsmål ind imellem vælter ministre, borgmestre og andre politikere, falder danske politikere uhyre sjældent på egentlige kriminelle handlinger.
- Man må sige, at danske politikere er forholdsvis ukorrupte, når man sammenligner med andre lande, siger juraprofessor Jens Peter Christensen fra Aarhus Universitet.
På kommunalt plan fik Aalborgs borgmester Marius Andersen i 1982 seks måneders fængsel for bestikkelse, og 10 år før fik Ribes amtsborgmester to års fængsel for bedrageri. Statsforvaltningen har ikke set vaskeægte bedragere siden 1908, da Peter Adler Alberti erkendte, at han havde svindlet for 15 millioner kroner, mens han var justitsminister.
Det betyder dog ikke, at danske politikere ikke kan falde på sager, der sætter spørgsmålstegn ved deres moral.
Poul Nyrup Rasmussen (S) skiftede i sin første tid som statsminister adskillige ministre ud, fordi de begik moralske brølere, der ikke var egentlige lovbrud.
Hans efterfølger Anders Fogh Rasmussen (V) har derimod eksempelvis holdt fast i finansminister Thor Pedersen (V), der ikke overholdt bopælspligten på sin ejendom, og Hans Christian Schmidt (V), der står mistænkt for at tilgodese sine bekendte med tilskud.
- Men man kan bestemt ikke konkludere, at den ene regering er mere moralsk end den anden. Kynisk sagt handler moral meget om flertal i politik. Hvis et politisk flertal vurderer, at en moralsk sag ikke skal koste en ministers hoved, sker der ikke noget, siger tidligere pressechef i det Konservative Folkeparti og lektor i politisk journalistik ved Danmarks Journalisthøjskole, Niels Krause-Kjær.
Da sagen om finansminister Thor Pedersen dukkede op i efteråret 2002, stod regeringen meget stærkt i meningsmålingerne, og Dansk Folkeparti havde gode muligheder for senere at få politiske ønsker opfyldt ved at sikre finansministeren. I dag hviler velviljen over for regeringen på et mere tyndt grundlag.
- Det er bestemt ikke sikkert, at det samme ville ske i dag, sådan som regeringen står nu. Politisk moral bygger ikke på faste værdier, siger Niels Krause-Kjær.
#
Læs mere under Danmark, Interview og Debat