Negativt handicapsyn må ændres

"Er det så underligt, at vi oplever mere negativ omtale af handicappede, og at flere føler sig chikaneret end for fem år siden? Vi har skabt en kultur, hvor det er legitimt at slå et foster ihjel, fordi det er handicappet," skriver dagens debattør.

På få år har et handicap ændret status fra at være et livsvilkår til at være en fejl, der ikke blev opdaget i tide, skriver Niels Bastrup, cand.mus.

INDEN FOR den seneste uge har Kristeligt Dagblad skrevet om, hvordan tonen over for handicappede er blevet mere rå. Der har de seneste år været stadig flere handicappede, som har følt sig krænket eller truet på gaden og er blevet beskyldt for at være samfundsnassere.

Der er tale om en ny, forrået tone over for de handicappede. Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer, siger, at den slags ikke skete for bare fem år siden.

Hvor er det trist og tragisk, når den menneskelige smålighed vokser sig så stor, at nogle lader deres frustrationer ramme de handicappede på den måde. Og hvor er det respektløst. Heldigvis er det de færreste, der udviser den slags opførsel. Men tendensen er bekymrende, og når selv politikere skærper retorikken og taler om stigende udgifter på handicapområdet som en "skadelig gøgeungeeffekt" (Erik Fabrin fra Venstre), så må vi spørge os selv, hvad der ligger til grund for denne holdning.

I ÅRENE 2005-2006 indførtes på alle landets sygehuse et tilbud om fosterdiagnostik med risikovurdering til gravide, som skulle afdække fosterets risiko for handicap. Det har tydeligt kunnet ses i statistikkerne, hvordan disse scanninger har medført et stigende antal sene aborter samt et fald i antallet af børn, der fødes med Downs syndrom. Sagt med andre ord: Vi har brugt de nye teknologiske muligheder til at abortere flere handicappede fostre!

På baggrund af dette melder spørgsmålet sig: Er det så underligt, at vi oplever mere negativ omtale af handicappede, og at flere føler sig chikaneret end for fem år siden? Vi har skabt en kultur, hvor det er legitimt at slå et foster ihjel, fordi det er handicappet. Der er ligefrem en forventning om, at man vælger denne udvej. Man har ikke gjort sig det klart, men der er tale om en revolutionerende holdningsændrende effekt i hele samfundet.

På få år har et handicap ændret status fra at være et livsvilkår til at være "en fejl, som ikke er blevet opdaget i tide". Hvilket radikalt anderledes syn må det ikke afføde på de handicappede i vores samfund!?

Denne nye holdning skaber negative virkninger i hele samfundet. Når vi ikke betragter et handicappet foster som værdigt og ukrænkeligt, så anlægger vi et syn på mennesket, hvor værdi afhænger af nytte. Det bliver derfor sværere for os alle at møde sygdom, alderdom og sågar arbejdsløshed, fordi vi oplever, at vi bliver "tilovers", at vi ikke er til nytte og ikke har værdi.

Hvad skal der til, før vi vågner af dvalen og indser, at vi må lægge etiske begrænsninger på de teknologiske muligheder og omfavne barnet, ikke ombringe det, selvom det har handicap? Når politikerne i denne tid ikke vil tage det ansvar, må det enkelte forældrepar selv være stærke og forsvare deres barn, selvom de vil blive mødt med bebrejdelser fra smålige mennesker, der ikke ser mennesket, men ser en samfundsudgift.

Hvis denne udvikling fortsætter, er det sandsynligvis kun et spørgsmål om tid, før der bliver skåret markant i støtten til forældre, der bevidst vælger ikke at abortere et handicappet barn.

Vi må hurtigst muligt få vendt denne nye, negative holdning. Vi må tage ansvar nu!

Niels Bastrup,

cand.mus.,

Chr. Hansensvej 12, Vejle