Kampen uden vold

Mahatma Gandhi betragtes både som den indiske nations fader og som et universelt moralsk forbillede. Også i den moderne vestlige verden, som han var en skarp kritiker af

"Øje for øje - og snart er hele verden blind."

Da George Ryan, afgående republikansk guvernør i den amerikanske stat Illinois, den 11. januar i år omstødte dødsdommene over de de 167 fanger, som sad i delstatens fængsler og ventede på den elektriske stol eller giftsprøjten, gjorde han det med ovenstående Gandhi-citat på læben.

Episoden vidner om den status som moralsk forbillede og leverandør af opbyggelige sætninger, som den indiske jurist, politiker og frihedskæmper Mahatma Gandhi fortsat har.

Meget er sket i verden, siden Gandhi den 30. januar 1948 blev dræbt i den indiske hovedstad New Delhi, forbindes han fortsat med begreber som mildhed, fredsvilje og ikke-voldelig protest.

Allerede i sin levetid opnåede Gandhi verdens anerkendelse for sit årelange arbejde for at skaffe Indien selvstændighed fra den engelske kolonimagt uden brug af vold. Han modtog dog aldrig Nobels fredspris. Til gengæld har flere senere fredsprismodtagere peget på Gandhi som deres forbillede, blandt andre borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King i USA, biskop Desmond Tutu i Sydafrika og Tibets åndelige leder Dalai Lama.

Tilmed er guvernør George Ryan netop blevet indstillet til Nobels fredspris, efter at han omstødte de 167 dødsdomme - og citerede Gandhi.

"Friheden er ingenting værd, hvis ikke den indbefatter friheden til at fejle."

Mohandas Karamchand Gandhi blev født den 2. oktober 1869 i byen Porbunder i delstaten Gujarat. Han voksede op i en middelklassefamilie og rejste som 18-årig til England for at læse jura. Efter at have taget sin eksamen returnerede han til Indien, men rejste snart efter til Sydafrika, hvor han arbejdede som sagfører i knap 20 år.

Som ung mand var han fuld af beundring for britisk kultur. Han gik i vestligt tøj og støttede britisk deltagelse i Første Verdenskrig. Først efterhånden fik han den overbevisning, at den jævne indiske livsform var vestlig kultur moralsk overlegen, og at man frem for med våben bør slås med ikke-voldelige metoder som demonstrationer, civil ulydighed og sultestrejke. Disse metoder kaldte han satyagraha, som betyder sjælsstyrke. Målet var altid at røre modstanderens samvittighed ved selv at tage lidelser på sig frem for at skade andre.

Efter i en årrække at have kæmpet for at forbedre forholdene for det indiske mindretal i Sydafrika vendte Gandhi i 1915 tilbage til sit hjemland og kastede sig over kampen for indisk selvstændighed.

"Du må selv være den forandring, du ønsker at se i verden."

Det første direkte forsøg på at skaffe Indien selvstændighed kom i 1920-22, hvor Gandhi som leder af Den Indiske Nationalkongres organiserede en landsdækkende aktion med boykot af uddannelsessystemet, skatteindbetaling og køb af britiske varer.

Aktionen førte kun til, at Gandhi blev arresteret og sad i fængsel i to år. Dermed var hans karriere som egentlig politiker slut. Han trak sig tilbage til en simpel levevis med socialt arbejde, meditation og fordybelse.

Gradvist forvandlede den vestligt uddannede, jakkesæt-klædte jurist sig til den skaldede, kjortelklædte vismand, som satte en ære i at fremstille sine egne sandaler og at tømme natpotten for sine gæster.

Og som ikke alene strøede om sig med citater om den rette levevis, men tilmed efterlevede de høje idealer selv.

Det var omkring dette tidspunkt, han fik tilnavnet Mahatma, der betyder "den store ånd".

"Målt i moralsk styrke er kvinden indiskutabelt manden overlegen."

Som det var skik i indiske familier var Gandhi kun et barn, da han blev gift. Selv var han 12 år, og hans hustru Kasturba var 13. De første mange år af ægteskabet fulgte Gandhi den indiske tradition, som i korte træk gik ud på, at hustruen skulle adlyde mandens befalinger.

Men i løbet af Sydafrika-perioden begyndte Gandhi at revurdere sit kvindesyn i retning af et mere ligeværdigt magtforhold. Han så op til sin hustru på grund af hendes moralske levevis og fandt hos hende en væsentlig inspiration til satyagraha-læren. Kasturba blev i øvrigt også involveret i politiske aktioner og måtte ligesom sin mand tilbringe en periode i fængsel.

Til Gandhi-parrets høje idealer for livet og ægteskabet hørte den holdning, at seksuelt samkvem kun måtte have det formål at sætte børn i verden. De fik fire sønner.

"Ægte moral består ikke i at følge den slagne vej, men i at finde den sande vej for os selv og frygtløst følge den."

I 1927-28 udgav Gandhi sin selvbiografi: "Mine eksperimenter med sandheden". Som titlen antyder, mente Gandhi ikke at ligge inde med den ultimative sandhed, og kritikere har da også fundet talrige selvmodsigelser i hans tænkning. Men han så det som sin livsopgave til stadighed at bestræbe sig på at gøre det rigtige.

At det ikke just var de lette løsninger og sikre standpunkter, Gandhi valgte, understreges af, at han i løbet af sit liv blev fængslet 13 gange og kastede sig ud i utallige sultestrejker, som nær havde kostet ham livet.

I 1930 begav han sig ud på en færd, som heller ikke var uden risiko. I protest mod briternes monopol på salt foretog han en månedlang vandring gennem hele det vestlige Indien ud til havet, hvor han symbolsk producerede salt.

Med tiden blev Gandhi en kendt figur i de vestlige medier og blev inviteret til konferencer i Europa. Det var ved en af de lejligheder, en journalist spurgte: "Hvad mener De om vestlig civilisation?", og Gandhi gav det berømte svar: "Jeg synes, det ville være en god idé".

"Det er kvaliteten af dit arbejde, der vil glæde Gud, ikke kvantiteten."

Gandhi var af den yderst naive overbevisning, at det kun var såkaldt vestlig civilisation, moderne industri og briternes tilstedeværelse i Indien, som førte ulighed og strid med sig. Hvis blot inderne kunne blive fri, kunne de vende tilbage til en mere traditionel levevis, og så ville alle kunne leve sammen i harmoni. Derfor kogte han i 1942 sit politiske budskab ned til to ord: "Quit India" (Forlad Indien).

Briterne forlod Indien i 1947, men i stedet for lykke, harmoni og gammelt håndværk bevægede hans folk sig ud i strid, splittelse og fortsat industrialisering. Den gamle koloni blev delt i to nationer, Indien og Pakistan. Trods Gandhis sultestrejker for fred bekrigede muslimer og hinduer hinanden, og tusinder blev dræbt.

Efter kun et års selvstændighed døde Gandhi selv. Han blev skudt ned af en af en ung, militant hindu, der syntes, Gandhi var for eftergivende over for muslimerne.

56 år senere anerkendes Mahatma Gandhi af alle som Indiens fader. Og over hele verden hyldes hans krævende moralske budskaber, skønt det kniber gevaldigt med at efterleve dem. Der er endnu så meget vold, uretfærdighed og forskelsbehandling i verden, at det bliver en stor mediebegivenhed, når en politiker viser eftergivenhed over for 167 mennesker.