Frken Nannas fornemmelse for snyd

UGENS PROFIL: Gymnasieelevernes formand, Nanna Westerby, udtrykte i den forgangne uge forstelse for elevers snyd med opgaver. Hun understreger, at snyd er forkert, men vil hellere lse problemet med ndrede arbejdsformer end get kontrol

Da Nanna Westerby gik i gymnasiet, besgte hun nogle gange internet-hjemmesiden Studienet, hvor elever og studerende mod betaling kan hente andres opgaver. Men hun brugte kun opgaverne til at hente inspiration til sit eget selvstndige arbejde. Til gengld vedkender hun sig, at hun engang har skrevet en opgave i naturfag af.

- Det var ikke sjovt at gre. Der er ingen, der synes, det er sjovt at snyde. Man har drlig samvittighed og er nervs for at blive opdaget. Og det vrste er, at man ikke lrer noX
iger den 19-rige formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

I den forgangne uge vakte hun opsigt i medierne, da hun udtrykte en vis forstelse for, at gymnasieelever snyder med deres opgaver ved at hente andre elevers opgaver p internet og aflevere dem, som om det var deres egne: Snyd er et problem, men desvrre ogs den eneste mulighed for mange elever, erklrede hun.

Udtalelsen kom i forlngelse af, at gymnasierektorernes formand, Peter Kuhlman, sagde til dagbladet Politiken, at snyd ikke var et problem, han ville g meget op i, for han havde da ogs selv som elev skrevet af fra Gurlis opgave.

Mere alvorligt ser elevrdet p Gladsaxe Gymnasium p sagen. I et debatindlg i Politiken i gr kritiserer de DGS og udtaler, at de ikke fler sig presset til at snyde.

Nanna Westerby, som blev student sidste r og derfor selv er ude af opgave-rset, understreger dog over for Kristeligt Dagblad, at hun ikke synes, at snyd med opgaver er nogen god id. Hun mener heller ikke, at snyd skal bagatelliseres. Men hendes holdning er, at frem for at lse problemet med get kontrol burde de ansvarlige for gymnasierne overveje, hvorfor eleverne snyder - og derefter vre villige til at ndre systemerne, s frre elever fler trang til at snyde.

- Det eneste, politikere kan finde p, er flere sanktioner og regler. Men jeg mener ikke, man lser noget ved at smide de elever ud af gymnasiet, som snyder. Jeg tror mere p, at man kan lse problemet ved at give eleverne mulighed for at bruge hinanden p andre mder end ved at kbe opgaver p nettet, siger Nanna Westerby.

Gammeldags arbejdsformer

Hun flger straks op med et par konkrete forslag:

- Gymnasierne kunne oprette opgavebanker, hvor man kunne lse andres opgaver under mere kontrollerede forhold. Man kunne oprette lektiecafeer, hvor elever kan sidde sammen. Eller man kunne sikre, at eleverne fr mere adgang til at f hjlp med lektierne af en lrer. Det vil ikke forringe en elevs selvstndige arbejde, at der er bedre muligheder for at bruge andre og lne hinandens pointer. Det svarer faktisk mere til den mde, der arbejdes p p det moderne arbejdsmarked.

For Nanna Westerby og DGS er lsningen mere moderne arbejdsformer som gruppearbejde, gruppeeksaminer, mere fleksible regler for aflevering - og mere selvstndigt ansvar frem for kontrol.

- Jeg tror, vi ville have mindre snyd, hvis vi havde nogle arbejdsformer, som var mere interessante og up to date. Et af problemerne er nemlig, at en stor del af opgaverne stadig ser ud, som dengang Peter Kuhlman gik i gymnasiet, siger Nanna Westerby med henvisning til rektorformandens bekendelser om selv at have skrevet opgaver af.

Moral under pres

Hun ved ikke, om gymnasieelever snyder mere i dag end tidligere. Mske er det bare formen, der har ndret sig, efter at internettet er kommet til. Derfor tver hun ogs over for, om selve moralen for opgaveaflevering skulle have ndret sig.

- Moral forstet som en lftet pegefinger eller: Nu tager vi dig i hnden og fortller, hvordan du skal gre fungerer ikke mere. I dag har vi nok en mere selvstndig tilgang til moral. Men vi vil gerne gre et selvstndigt stykke arbejde og bruge hinanden konstruktivt, erklrer Nanna Westerby, som betoner, at hun tror, at de elever, som vlger gymnasiet, dybest set gerne vil bestille noget.

- Men det er naivt at tro, folk skal have moral, hvis der ikke er tid til at have moral, og det, man sidder med, er kedeligt. Jeg synes, det er unfair at sige, at man skal overholde reglerne, hvis reglerne ikke svarer til forholdene i dagens Danmark, og hvis stressniveauet er meget hjt. Eleverne er meget pressede. Jeg kender nogle, der har fet mavesr som 18-rige, beretter Nanna Westerby.

Fra rektorernes side er detflere gange blevet nvnt som et problem, at gymnasiet i dag vlges at halvdelen af alle unge. Dermed kommer ogs elever ind, som mangler faglige frdigheder og mske har valgt gymnasiet, fordi de ellers ikke vidste, hvad de skulle finde p.

Nanna Westerby mener ikke desto mindre, at mere selvstndigt ansvar, mere gruppearbejde og bedre muligheder for at trkke p hinanden er bedre for studiemoralen end flere regler.

- Det, jeg siger, er ikke, at alle gymnasieelever bare skal komme og g, som det passer dem, eller skrive opgaver af, hvis de har lyst til det. Selvflgelig er det forkert at snyde. Selvflgelig skal eleverne komme til timerne. Og selvflgelig skal man g til eksamen. Men i stedet for at bevare gymnasiet, som det var engang, br man hellere indrette det efter de elever, som gr i det, det samfund, de gr ud til, og den baggrund, de kommer fra, siger Nanna Westerby.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

bl bog

Nanna Westerby

19 r. Folkeskolens afgangsprve fra Hyltebjerg Skole i Vanlse. Samfundssproglig student fra Falkonergrdens Gymnasium p Frederiksberg 2003. Samme r valgt som formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Arbejder i jeblikket ulnnet p fuld tid med organisationsarbejde for DGS og er desuden medlem af Socialistisk Folkepartis Ungdom. Bor i Vanlse sammen med sine forldre.

Serie

Din moral - vores moral

I en serie artikler afdkker Kristeligt Dagblad, hvordan det str til med danskernes moral - bde den personlige moral og samfundsmoralen.

Ls hele artikelserien p internet: www.kristeligt-dagblad.dk.

Send os en e-mail med sprgsml, ideer til artikler eller egne oplevelser med moralske dilemmaer: moral@kristeligt-dagblad.dk eller send os et debatindlg: debat@kristeligt-dagblad.dk