Forskere føler sig presset til fusk
Sag om en dansk hjerneforsker, der beskyldes for snyd, kan være endnu et eksempel på, at forskere føler sig presset til at pynte på resultater for penge og anerkendelse
Hvis man vil have gang i forskerkarrieren og samle penge ind til sit arbejde, skal man have offentliggjort så mange videnskabelige artikler som muligt. Og de skal stå i de fineste tidsskrifter.
Sådan er vilkårene for forskere i dag, og det kan være grunden til, at stadig flere snyder med resultaterne. Det siger professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Ulla Birgitte Vogel samt formanden for Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), Henrik Gunst Andersen.
Den velkendte debat er blusset op igen, fordi Weekendavisen i går kunne fortælle, at en anerkendt hjerneforsker ved Københavns Universitet er mistænkt for at fuske med sine forskningsresultater. Forskeren modtog sidste år Videnskabsministeriets EliteForsk-pris, men risikerer nu at blive indklaget for UVVU.
Hverken forskeren eller dennes institutleder ønskede i går at udtale sig om, hvad forskeren præcist skal have gjort forkert.
Ulla Vogel peger på, at de teknologiske muligheder presser forskerne på deres præstationer.
"Når andre forskere skal afgøre, om de vil samarbejde med én, eller fonde skal beslutte, om de vil bevilge penge, kan de taste ens navn ind i en søgemaskine på nettet og få en liste over, hvor meget man er blevet citeret. På den måde bliver ens resultater ekstremt synlige, og det er klart, at når presset stiger, øges også risikoen for, at forskeren ikke holder sin sti ren," siger hun.
De fineste tidsskrifter, som forskerne gerne vil optages i, stiller høje krav om, at resultaterne skal vise noget nyt og revolutionerende.
"Men selvfølgelig har forskerne også selv et ansvar, for forskning er en gentlemansport, hvor man går ud fra, at folk gør deres arbejde så godt og ordentligt som overhovedet muligt," siger Ulla Vogel, som beklager, at den stigende grad af snyd også tvinger tidsskrifterne til at bruge flere kræfter på kontrol. På den måde går der tid og ressourcer fra selve forskningen.
"Men jeg kender da godt følelsen af, at man står i laboratoriet og bare ønsker, at der skal komme et bestemt resultat til syne. Man har jo altid en hypotese om resultatet, og det ville da være fantastisk, hvis man havde ret," siger hun.
UVVU modtog sidste år 12 klager om videnskabelig uredelighed, og antallet bliver nogenlunde det samme i år, oplyser landsdommer og formand for udvalgene Henrik Gunst Andersen. Men flere internationale undersøgelser, hvor forskerne svarer anonymt, tyder på, at snyd er mere udbredt end det.
"Det er formentlig kun toppen af isbjerget, selvom vi ikke ved det. Nogle klager afviser vi hurtigt, men ellers går vores undersøgelser typisk på, om forskerens data er ægte eller bevidst konstruerede, fordi man med vold og magt vil bevise noget bestemt. Forskningsverdenen er jo i høj grad baseret på, at man skal præstere noget," siger formanden.
Redaktøren af det anerkendte britiske tidsskrift The Lancet, Astrid James, bekræfter, at virksomheden bruger flere kræfter på at kontrollere for snyd:
"Vi har afvist et eller to papers i år på grund af uredelighed, og det er flere end for få år siden. Det skyldes formentlig øget opmærksomhed om problemet."