Fælles moral er forsvundet

1960'ernes kamp for et mere frit samfund i dag er erstattet af en sukken efter autoriteter, siger samfundsforskeren Johannes Andersen

Danskernes moral kom for alvor på samfundets dagsorden i den seneste uge. Først seksualmoralen, som sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) satte til debat, da han standsede udgivelsen af undervisningsmaterialet »Sexstarz«. Dernæst skattemoralen i erhvervslivet, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) kritiserede. Og i går indledte Kristeligt Dagblad sin store artikelserie om moral, hvor samfundsforskeren Johannes Andersen udtalte, at den fælles samfundsmoral er forsvundet og erstattet af frie valg.

Den 53-årige lektor ved Aalborg Universitet understreger dog, at hans nekrolog over den fælles samfundsmoral ikke bunder i en vurdering af, at alt i dag er tilladt, eller at vi slet ingen moralske forventninger har til hinanden. Men opfattelsen af, hvad der er rigtigt og forkert, er blevet mere personlig og stikker ikke så dybt i traditionens muld som tidligere.

- I stigende udstrækning bestemmer vi selv moralen. Det er en grundlæggende tendens, at den enkelte har fået flere valg og færre forpligtelser. Når vi alligevel handler nogenlunde ens i forhold til de helt grundlæggende moralske spørgsmål, skyldes det, at vi spejler os i hinanden, når vi træffer moralske valg, forklarer han.

Der er nemlig ikke nødvendigvis blevet større forskel på, hvordan mennesker ville vurdere en bestemt moralsk situation. For eksempel er alle fortsat enige om det forkerte i at myrde et andet menneske. Man kan heller ikke sige, at mennesker generelt er blevet mere umoralske i deres handlinger. Men moderne mennesker efterlever ikke dyder, som man gjorde i landbrugssamfundet og industrisamfundet. I stedet har vi fået et forbrugersamfund, hvor den enkeltes valg af livsstil har erstattet dyderne.

- Vores moralske valg bliver i højere grad bestemt af æstetik. Det handler om, at noget er fedt for den enkelte og accepteres af den enkeltes umiddelbare omgangskreds. Men det indebærer, at man må finde sig i mere, når man mødes på tværs af samfundets grupperinger, vurderer han.

Længsel efter moral

Johannes Andersen nævner som et af de mest synlige og hørbare eksempler på en moralsk forskydning den moderne mobiltelefonkultur, som den for eksempel udfolder sig i tog og busser.

- Når mennesker i dag sidder og taler meget højt om private emner i selskab med fremmede mennesker, forsynder de sig mod den klassiske dyd at opføre sig pænt og ikke forstyrre hinanden. Men denne opførsel opfattes i brede kredse ikke længere som uhøflig, fordi der er en accept af, at den enkelte har behov for at være på hele tiden, forklarer samfundsforskeren.

Han ser et moderne paradoks i, at alle på den ene side anerkender og ønsker, at der skal være en fælles samfundsmoral, men på den anden side ikke kan blive enige om hvilken:

- Tidligere har moralen været reguleret oppefra og nedad. Samfundet havde nogle autoriteter, som definerede både moral og almen dannelse på egne og andres vegne. I dag reguleres moralen horisontalt, altså mellem mennesker på samme niveau. Det undergraver det behov, vi samtidig har for fælles dannelsesidealer og moralske standpunkter. Derfor oplever vi i dag en udbredt sukken efter autoriteter, som for ekempel viser sig, når der udtrykkes ønske om en fælles litterær kanon eller et fast pensum for alle skoleelever, siger Johannes Andersen, som dermed konstaterer, at den frigørelse, som var på dagsordenen i hans egen ungdom i 1960'erne og 1970'erne, er gået af mode.

Et tydeligt eksempel på forandringen ser han på det pædagogiske område. Her er de progressive forældre og læreres optimistiske tro på, at de bedste resultater nås ved at sætte børnene fri og dyrke deres kreative sider, blevet modsagt af diverse OECD-analyser om danske elevers manglende læseevner.

Paradokset

- Det paradoksale er, at selv om 1968-generationen selv havde det kollektive som ideal, endte de med at fremme individualismen, fordi de angreb de faste autoriteter, siger Johannes Andersen, som tilføjer, at med 1980'ernes yuppie-ungdomsgeneration slog forbrugerismen for alvor igennem og erstattede idealerne om det gode liv med den enkeltes ideal om mit gode liv.

- Samfundets evne til at træffe langtrækkende politiske beslutninger er blevet svækket, fordi man heller ikke som politiker arbejder ud fra en samlet ideologi, men mere ud fra hvad der er opportunt i situationen, lyder samfundsforskerens kritik.

Han tilføjer dog, at hverken forandringerne i opførsel eller længslen efter fælles pejlemærker kun kommer til udtryk i enkelte generationer. Det er snarere hele tidsånden, som i dag lægger op til, at de faste moralbegreber baseret på traditioner er erstattet af mere uklare og foranderlige begreber som tolerance og vilje til samfund.

- Hvis man er pensionist i dag, er man vokset op i landbrugssamfundet. Er man midaldrende, er man barn af industrisamfundet. Disse generationer er måske lidt påvirket af den tradition, de er vokset op i. Men det, vi oplever, er ikke en konfrontation mellem generationerne. Tværtimod ser vi, at de nye bedsteforældre har en stor tolerance over for deres børnebørns generation, siger Johannes Andersen.