Den moralske bankkonto går ofte i nul
Når vi gør noget godt for miljøet, er vi mere tilbøjelige til at snyde i spil. Og har vi gjort noget forkert, spytter vi lidt ekstra i bøssen til velgørende formål. Men hvis man kan tale om et moralsk balancepunkt, er det vidt forskelligt fra menneske til menneske, er eksperter enige om
Det er hårdt at være god. For moderne mennesker er det tilsyneladende så anstrengende at leve efter moralske principper, at hver gang vi formår at træde nogle skridt foran i godhedens tjeneste, har vi tendens til igen at sakke lige så mange skridt bagud.
Flere videnskabelige studier tyder på, at vi ubevidst kompenserer for det, når vi på ét punkt har opført os særlig godt eller dårligt i forhold til almindeligt vedtagne normer for "rigtig" adfærd. I foråret offentliggjorde to canadiske forskere i psykologi et opsigtsvækkende resultat: To grupper af henholdsvis grønne forbrugere og folk, som plejede at købe konventionelle produkter, blev udsat for samme eksperiment.
De fik muligheden for at vinde penge ved at snyde i et computerspil og derefter lyve om det. De blev også bedt om selv at hente deres betaling for forsøgsdeltagelsen i en konvolut, hvor der lå flere penge, end de var berettiget til. I begge tilfælde var de grønne forbrugere mere tilbøjelige end de andre til at bryde reglerne og dermed rage flere penge til sig.
"Gode handlinger kan give licens til efterfølgende asocial og uetisk adfærd," konkluderede forskerne i tidsskriftet Pshycological Science.
I et tilsvarende amerikansk studie fra 2007 blev 50 studerende bedt om at beskrive sig selv i et lille essay, hvor nogle skulle bruge negative ord, mens en anden gruppe skulle bruge positive ord og en tredje neutrale udtryk om sig selv. Derefter blev de udsat for forskellige valg – blandt andet fik de mulighed for at donere op til 10 dollar til et selvvalgt velgørende formål.
De, der beskrev sig selv med positive ord som "omsorgsfuld", "sød" og "retfærdig", gav en dollar i gennemsnit, mens de, der beskrev sig selv med ord som "ond", "grådig" og "egoistisk", i gennemsnit gav godt fem dollar. I et interview udlagde en af forskerne bag projektet, Rumen Iliev fra Northwestern University i Illinois, konklusionen således: "Vi kan ikke investere al vores tid og kraft og alle vore penge i at gøre gode ting. Sådan kan vi ikke fungere. Derfor er vi nødt til at lave disse afvejninger mellem at være moralske og amoralske."
Teorien er, at vi mennesker har en slags moralsk meter, som kan svinge op og ned, men altid vil gå imod et balancepunkt. Professor i filosofi ved Copenhagen Business School Ole Thyssen mener, at vi nærmest kan mærke det fysisk, når vi moralsk er ude af balance. I hvert fald når der er minus på den moralske konto.
"Når vi handler forkert, kan det nærmest opleves som et ubehag i kroppen. Dårlig samvittighed kan plage én i lang tid, og derfor har vi brug for at rette op og reparere fejlen. Det kan vi gøre direkte ved at sige undskyld. Eller indirekte ved, at jeg for eksempel giver en masse penge til en hjemløs på gaden, fordi jeg er kommet til at skælde ud på mine børn om morgenen," siger han.
Det er ikke tilfældigt, at dårlig samvittighed også går under navnet "skyld", mener Ole Thyssen:
"Det er jo en økonomisk metafor for, at man har gjort noget forkert og derfor skal betale tilbage. Man skylder en undskyldning eller at gøre noget usædvanlig godt for at komme tilbage i balance."
Videnskaben tyder som beskrevet på, at vi også kompenserer den anden vej, så vi skruer ned for godheden, når vi i en periode eller på et enkelt område har gjort det rigtige. Internationale forskere har forklaret dette med den såkaldte elastik-effekt: Hvis vi af al kraft trækker os selv i retning af den moralsk rigtige adfærd, vil vi på et tidspunkt have spændt elastikken så hårdt, at vi bliver slynget tilbage med tilsvarende stor kraft.
Heri ligger også en antagelse om, at den rene godhed ikke er naturlig for os, men bliver påført os udefra. Af andre menneskers og vore egne forventninger. Og at vores natur med mellemrum vil trække os tilbage til et middelpunkt. Man kan også sige det på den måde, at det kan være anstrengende at opføre sig godt, og at vi derfor sommetider har brug for at slappe af med at opføre os mere egoistisk.
Ole Thyssen er enig i, at det betyder noget, hvor godheden kommer fra.
"Hvis man køber økologiske varer af oprigtig lyst til at beskytte naturen eller at gøre noget godt for sine børn, så tror jeg ikke på, at man kompenserer for det. Men hvis det er noget, man føler, man bør gøre, kan der måske ligge en ubevidst irritation over, at andre bestemmer over én. Hvis man gør gode ting, fordi andre siger, at man skal, får man måske brug for at modreagere på et tidspunkt," siger han.
En ting er, at påtaget godhed måske kan afstedkomme uheldige modreaktioner. Men er gode handlinger, som kommer af et ønske om at tækkes andres forventninger, mindre gode end dem, der kommer af det, man kunne kalde inderlighed? For professor i teologi ved Aarhus Universitet Svend Andersen er det ikke så enkelt at svare på.
"Der er stor forskel på situationerne. Man kan vænne sig til at gøre det rigtige, for eksempel i ens livsstil og indkøb, som i høj grad har noget med vaner at gøre. I andre tilfælde koster det anstrengelse og offer at gøre det rigtige, og når det virkelig koster noget, kan man sikkert godt forestille sig, at man kunne blive udmattet af godhed. Men jeg har svært ved at sige, at det ene skulle være bedre end det andet," siger han.
Svend Andersen mener ikke, at man entydigt kan sige, om det er selve handlingen eller indstillingen bag den, som er det vigtigste for at være god:
"Handlingen er selvfølgelig altid vigtig, og den bliver ikke nødvendigvis mindre god af, at der er en bestemt tanke bag. Men i nogle tilfælde er sindelaget afgørende. Hvis eksempelvis en person kommer til dig med en stor personlig krise, er det vigtigt, hvad du føler. Hvis du ikke har medfølelse, men bare er kold og tænker: 'Hvad kan jeg gøre her?', kan du ikke hjælpe. I nogle situationer har man brug for at mærke tanken - at der er et andet menneske, som vil en det godt."
For Thyra Frank gør netop tanken hele forskellen. Hun er kendt som leder af plejehjemmet Lotte på Frederiksberg i København, hvor hendes mission er at give de ældre en sidste tid fyldt med glæde og at lade dem "ryge, elske og drikke sig ihjel".
Hendes usædvanlige tilgang har skabt lange ventelister til plejehjemmet, hvor beboerne trods fest, alkohol og stegt flæsk lever længere end på andre plejehjem. Thyra Frank sidder desuden i en jury nedsat af Morgenavisen Jyllands-Posten, som hvert år kårer Årets Helt. Hun har nogle klare kriterier for, hvad der i hendes øjne gør en person til en helt eller et særlig godt menneske:
"Det skal være en, der gør noget godt for andre uden at pudse sin glorie eller gøre det for egen vindings skyld. Man skal være generøs og have glæden ved at glæde andre. En, der tænker på andre før sig selv. Det er ikke noget, man uddanner sig til eller træffer et valg om - det er et karaktertræk, jeg tror, man er født med, og som kan blive dyrket i ens opvækst. Det får en til ubevidst og naturligt at sætte andre før sig selv," siger Thyra Frank.
Men hele baggrunden for, at mennesker opfører sig moralsk rigtigt, er netop, at det kommer os selv til gode og gavner vores omdømme. Det siger Henrik Høegh-Olesen, som er professor i psykologi ved Aarhus Universitet.
"Moral handler om evolution. Vi handler moralsk, fordi vi som art har lært gennem tiden, at det er den bedste måde at overleve på. Det kan betale sig for os at være moralske, fordi det giver os nogle fælles spilleregler, der er nødvendige for os som gruppe. Ellers fungerer intet. Dyr har også spilleregler, der minder om vores."
Ifølge Henrik Høegh-Olesen viser studier af chimpanser, at de i en vis udstrækning kan siges at have en norm om privat ejendomsret. Det betyder, at hvis selv den fysisk svageste hunabe, som er nederst i hierarkiet, får fat i maden først, får hun lov at beholde den, selvom de andre i flokken i princippet kunne få den fra hende. Der er også eksempler på hvaler, som skiftes til at passe hinandens unger. Forældrene dykker ned på store dybder for at spise, og imens sætter andre voksne hvaler livet på spil for at beskytte ungerne, som er efterladt i overfladen - også selvom, det ikke er deres egne. Og vampyrflagermus deler gerne ud af det blod, de har skaffet, hvis det kan redde en anden flagermus' liv.
"Det er princippet om reciprocitet: at hvis du hjælper mig, så skal jeg hjælpe dig en anden gang. På den måde får alle en bedre chance for at overleve. Man kan måske ikke ligefrem tale om moral blandt dyr, men der er nogle moralske grundformer, der går igen," siger Henrik Høgh-Olesen.
Moralen øger ikke bare vore overlevelseschancer. Den er også vigtig for vores omdømme og sociale status.
"Vi er socialt hierarkiske væsner, og ud over hvor rige, stærke eller dygtige vi er, betyder det noget, om vi er til at stole på. Vi mennesker sladrer enormt meget om hinanden, og hvis man gør noget forkert, rygtes det hurtigt. Det tager årevis at opbygge et godt omdømme, men man kan miste alt på et øjeblik, hvis man snyder og bedrager andre mennesker i stedet for at samarbejde og hjælpe," forklarer Henrik Høegh-Olesen.
Han har også et bud på, hvorfor vi kan finde på at handle efter moralske principper, selv om ingen andre ser det, for eksempel når vi køber bestemte varer eller giver penge til et velgørende formål.
"Vi ved fra forskellige undersøgelser af hjernen, at det at opføre sig moralsk rigtigt ikke kun gør godt for andre, men også gør godt inde i dig selv. Hvis du er bevidst om nogle bestemte værdier, og det betyder meget for dig at leve op til nogle bestemte standarder, vil dit belønningscenter i hjernen lyse op, når du gør det. Du fyldes af god samvittighed, lyst og tilfredshed. Omvendt vil du føle dig ussel, hvis du gør noget forkert," siger Henrik Høegh-Olesen.
Han peger på, at følelsen af glæde eller skyld og skam vil afhænge af, hvor meget det betyder for dig at følge bestemte standarder og værdier.
At moral ligger i vores natur er teolog Svend Andersen på en måde enig i. Vi er alle skabt med en samvittighed, og derfor ved vi inderst inde, hvordan vi skal opføre os. Det betyder dog langt fra, at vi altid gør det rigtige. Men nogle gør det oftere end andre. Hvis vi i hvert vores liv har tendens til at søge mod en balance imellem god og dårlig adfærd, ligger vores balancepunkt altså forskellige steder, mener han.
"Mennesker har jo forskellige karakteregenskaber, og nogle tænker mere på andre, hjælper mere og er mindre selvoptagede. Derfor kan man godt sige, at nogle er bedre end andre. Men jeg tror ikke, man bliver født som god eller ond. Det mest afgørende er nok, hvordan man selv er blevet behandlet, især som barn," siger Svend Andersen.
Han peger på, at der ikke er generel enighed om, hvad der rigtigt og forkert, men at mennesker tværtimod kan blive rygende uenige, for eksempel inden for spørgsmål som dødsstraf, abort eller organdonation:
"Jeg mener, at der er nogle grundlæggende ting, vi burde kunne blive enige om, hvis vi diskuterede det længe nok, men vores meninger og handlinger er ikke altid fuldstændig gennemtænkte. Når vi ikke lever efter de rigtige moralske principper, skyldes det efter min opfattelse, at mennesker er syndere. Selv om vi ved, hvad der er rigtigt, gør vi det ikke altid," siger Svend Andersen og henviser til Paulus? formulering om menneskets indre kamp mellem det gode og det onde:
"Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke. Men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg."