Wikileaks har sat fokus på, at åbenhed har en pris
Med verdenhistoriens største læk har gruppen Wikileaks indledt det, der er blevet til en hed debat om etik, ansvarlighed og prisen for det åbne samfund
Wikileaks har ændret alt. Sådan lyder den nøgterne konstatering fra flere amerikanske medieetikeksperter, efter at den omstridte internetgruppe i slutningen af december trinvist begyndte at lække 251.287 sider fortrolig kommunikation mellem amerikanske ambassader og udenrigsministeriet i Washington.
LÆS OGSÅ: WikiLeaks har andet end åbenhed på dagsordenen
Den spektakulære offentliggørelse af den interne korrespondance, som Wikileaks skaffede sig uretmæssigt, er verdenshistoriens hidtil største lækage af fortrolige dokumenter til offentligheden, og den rejser en række principielle spørgsmål om etik og om moralsk integritet, om ansvarlighed og om prisen for det åbne samfund.
For bør Wikileaks hyldes som en heltemodig internetcowboy, der er kommet ridende på en hvid hest for at bekæmpe verdens mørke kræfter i form af magthavernes censur, løgne, korruption og hemmelighedskultur? Eller er organisationen en farlig ny samfundsmagt, hvis rebelske naivitet og skødesløshed skader tilliden mellem mennesker og sætter liv og internationale relationer på spil?
I den konkrete aktion har Wikileaks hældt dokumenter uredigerede ud i cyberspace i et omfang, som det ville have taget den amerikanske journaliststand århundreder at grave frem ved hjælp af traditionelle metoder og organisationen gjorde det uden den hensyntagen til de journalistiske principper om kildebeskyttelse og moralsk ansvarlighed, som informationsmedier almindeligvis lader sig underlægge, påpeger skribenten Christian Caryl i debat- og kulturmagasinet The New York Review of Books.
Vi kan lade som om, at journalistikkens gamle standarder stadig gælder for internettet, men Wikileaks viser, hvorfor dette er ønsketænkning, skriver Caryl, der mener, at den omstridte internetgruppe opererer i det moralske tomrum.
Dokumenterne indeholder oplysninger om USAs interne vurdering af en række udenrigspolitiske sager, heriblandt flere meget ligefremme karakteristikker af andre landes regeringschefer, som sætter USA i forlegenhed. Afsløringerne skabte omgående røre i Washington, hvor Det Hvide Hus advarede at, Wikileaks hensynsløse og farlige aktion bringer amerikanske diplomater og udenlandske demokrati-aktivister, der søger USAs hjælp, i fare.
Og mange kommentatorer er enige. Hele Wikileaks-konceptet er farligt, tåbeligt og forkert, fremfører eksempelvis Jack Ballard i et indlæg på den etikfokuserede blog Ethics Alarm. Han pointerer, at historiske begivenheder som eksempelvis Cubakrisen i 1962 viser vigtigheden af, at regeringer er i stand til at kommunikere hemmeligt og udøve diskret diplomati.
Den seneste aflæsning af hemmelige, næsten-hemmelige og angiveligt sikre regeringsbeskeder om en bred vifte af emner har den samme generelle effekt som en gruppe af små, larmende børn, som skrigende går amok med potter og pander, mens de voksne i samme lille rum forsøger at forholde sig til presserende spørgsmål om krig, handel, menneskerettigheder og terror, skriver han.
Wikileaks får dog også opbakning blandt nogle meningsdannere. I en kommentar forsvarer den internationale pressefrihedsorganisation Reporters Sans Frontières (Journalister uden grænser) Wikileaks ytringsfrihed og fordømmer vestlige regeringers forsøg på forskellige måder at blokere eller stække gruppen.
Det er første gang, at vi har set det internationale samfund forsøge at censurere en hjemmeside viet til gennemsigtighedsprincippet. Vi er chokerede over at se lande som Frankrig og USA pludselig bringe deres politikker om ytringsfrihed i overensstemmelse med dem i Kina. Vi pointerer, at i Frankrig og USA er det op til domstole, ikke politikere, at afgøre, om en hjemmeside bør lukkes, lyder det.
Andre kommentatorer fremfører, at det store principielle paradoks ved det åbne samfund er, at det ikke kan holde til, at alt bliver åbent. Stephen J.E. Ward, der er professor og direktør for det medieetikfokuserede forskningscenter Center for Journalism Ethics ved University of Wisconsin, betegner Wikileaks som både begejstrende og bekymrende og plæderer for en debat om konsekvenserne ved en grænseløs åbenhedskultur.
Vi i nyhedsbranchen er nødt til at ramme en balance mellem en holdning, der alt for nemt accepterer regeringshemmeligheder, og en ubesindig holdning, der ingen etiske problemer ser i at trykke hvad som helst, som kommer ind i emailens ind-boks. Vi er nødt til at have en seriøs debat om hemmelighedens etik, skriver han i en kommentar.
En meningsmåling offentliggjort af Washington Post-ABC News viser, at 68 procent af amerikanerne mener, at Wikileaks aktion skader USA og landets borgere.