Vilje til skærpet medieetik men ikke med lovkrav

Danske Medier som Dansk Journalistforbund er opfattelsen, at pressen som helhed betragtet begår få brud på god presseskik. Foto: unknown

Politikere ønsker hårdere sanktioner, medierne mindre korrektioner

Politikere, medier og medieeksperter er enige om, at internettet udgør et problem i forhold til de gældende medieansvarsregler. Offentliggørelse på internettet af urigtige oplysninger og uredigerede anonyme debatindlæg med problematisk indhold er problemer, der må ses nærmere på.
Der er også bred enighed om, at Pressenævnets kendelser om brud på god medieskik bør kommunikeres skarpere og tydeligere til befolkningen, og at klageadgangen til Pressenævnet bør udvides.

LÆS OGSÅ: Kommentar: Journalisters hang til forenkling begynder allerede ved optagelsesprøven

Til gengæld går der en kraftig kløft imellem det samlede Folketing på den ene side og medieverdenens repræsentater og eksperter på den anden, når det handler om at vurdere, hvor galt det står til med pressens selvregulering, og hvilke beføjelser Pressenævnet skal have over for medier, der begår fejl.

Det stod klart, da Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg i går holdt høring om medieansvar på Christiansborg og i den forbindelse havde indbudt en række eksperter og interessenter til at give deres bidrag til debatten, inden politikerne beslutter, om medieansvarsloven skal laves om.

Det mest kontroversielle forslag fra politisk hold er idéen om, at Pressenævnet skal kunne uddele bøder til medier, som har hængt borgere, organisationer eller virksomheder ud. Idéen bygger på en antagelse om, at Pressenævnets nuværende sanktion krav om offentliggørelse af en berigtigelse er så mild, at medierne ikke tager den alvorligt.

Jeg tror ikke, journalisterne på BT, Ekstra Bladet eller Se&Hør, som er de medier, det handler om, får problemer med chefen, fordi Pressenævnet udtaler, at de er gået for langt, sagde Jan E. Jørgensen, medlem af Folketinget for Venstre blandt andet.

Den konservative formand, Lars Barfod, mener, at mediernes udhængning af enkeltpersoner og den konsekvens, dette kan få for mediet, er ude af balance. Og SFs medieordfører, Holger K. Nielsen, slog fast, at Pressenævnet fungerer overhovedet ikke fint.

Såvel mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole som Pressenævnets formand, højesteretsdommer Jytte Scharling, afviser dog tanken om bøder, eftersom dette vil gøre nævnet til en domstol. Grundloven slår nemlig fast, at enhver har frihed til ytre sig, men at dette er under ansvar over for domstolene.

En mulig løsning på dette blev dog fremsat af flere: De medier, som bryder med god presseskik, får ikke en bøde, men pålægges at betale en afgift til driften af Pressenævnet. I øjeblikket er det organisationen Danske Medier samt Danmarks Radio og TV 2, der finansierer Pressenævnet.

Flere politikere er utilfredse med, at når personer hænges ud i pressen, oplever de ikke, at rettelsen heraf er nær så synlig som den forkerte oplysning. Der blev derfor formuleret et krav om, at når fejlen står på side 1, skal rettelsen ikke stå på side 2. Jytte Scharling pegede dog på, at Pressenævnet allerede har beføjelser til at bestemme placering af et dementi.

Hos såvel Danske Medier som Dansk Journalistforbund er opfattelsen, at pressen som helhed betragtet begår få brud på god presseskik, og at 29 årlige kendelser ved Pressenævnet er en lille andel af de over 27.000 originale nyheder, som pressen producerer, som Danske Mediers formand, Per Lyngby, formulerede det.

Danske medier hører til de mest driftssikre i verden, og der er intet, som tyder på, at der skulle være sket et skred i retning af flere brud på god presseskik, sagde Per Lyngby, som derfor mener, en eventuel ændring af medieansvarsloven bør begrænse sig til et tillæg om visse internetmedier og en ændring af, hvor lang klagefristen til Pressenævnet skal være.

Jens Otto Kjær Hansen, rektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, ser imidlertid en række markante forandringer, som skaber et behov for, at medierne fornyr deres etiske retningslinjer:

Vi ser en ændring, som medierne ikke alene er ansvarlige for, men som indebærer, at medieomtale kan få afgørende betydning for en politikers eller anden offentlig persons omdømme. Alle kan fældes af medierne, hvis der bliver bygget en stemning op, som presser nogen til at handle. Og det går så hurtigt, at det er næsten uden betydning, om personen efterfølgende bliver renset, forklarede han.

Rektoren er dog ikke stemt for at skærpe lovgivningen, men anbefaler, at medierne skærper deres egne etiske retningslinjer:

Målestokken for god journalistik må aldrig være, om man har fældet nogen, men om man har formået at påvise væsentlige samfundsmæssige problemer. Medier skal gå efter bolden, ikke manden.