Tv i den bedste sendetid bliver mere voldelig

Vold bliver i stigende grad gjort til underholdning. Det kan gøre os afstumpede, mener filmekspert

Vold og våben har mere end nogensinde indtaget biografmørket, og det gælder alt fra danske Nicolas Winding Refns Cannes-belønnede Drive til den Oscar-belønnede amerikanske genindspilning af Mænd der hader kvinder.

Filmmediets blodige udtryk betyder, at også tv-seere bliver konfronteret med flere og flere voldsscener, uden at seerne aktivt opsøger dem. Tv-serierne har nemlig overtaget den moderne films voldsretorik, hvilket blandt andet kan ses i serierne True blood og Spartacus, der også vises i dansk fjernsyn, samt i danske serier som Den som dræber.

LÆS OGSÅ: Vold på film og i virkeligheden

Søren Høy, der er mangeårig filmjournalist og ansat som filmekspert hos tv-selskabet Viasat, ser det som hævet over enhver tvivl, at film er blevet mere voldelige.

Det interessante er, om vi efterhånden har rykket vores normer så meget, at vi ikke anser fiktionsvold som vold men kun som underholdning. Vi har fået en ironisk distance til æstetiseret vold, siger han.

Men det er ikke kun den satiriske vold, der er blevet stueren. Vold er også et acceptabelt virkemiddel blandt filmverdenens feinschmeckere:

LÆS OGSÅ: Voldsomme film afspejler en voldelig virkelighed

Hvis man kigger på de film, der nomineres til en Oscar, ser man, at de også bruger den æstetiserede vold. Hvis volden bliver fortalt samfundskritisk, accepterer vi den som finkultur. Selv det kvalitetsorienterede publikum ser i dag meget mere voldsomme ting, siger Søren Høy.

Peter Schepelern, filmforsker og lektor ved Københavns Universitet, mener, at udviklingen er naturlig.

LÆS OGSÅ: Barbari som respons på en film. Stå fast på ytringsfriheden

Det er en forventelig udvikling, at vold i film vil blive mere udpenslet og detaljeret, fordi instruktører prøver at overgå hinanden i både kunstfilm og populærfilm, hvor vold bliver fornyet og forfinet. I jagten på at skabe noget nyt bliver grænserne hele tiden rykket, siger Peter Schepelern.

Vold har en meget visuel fascinationskraft, mener han. Og mængden af vold i film bestemmes af censur og normerne i filmverdenen.

Men ifølge Søren Høy har historien vist, at voldsforherligelse har en negativ effekt på samfundet. Den diskussion har underholdningsindustrien bare ikke lyst til at tage, siger han.

Poul Nesgaard, rektor ved Den Danske Filmskole, synes, at det er legitimt at debattere, hvilken effekt æstetiseret vold har på samfundet. Dog med forbehold.

Den debat skal være der en gang imellem. Det er vigtigt, at vi har en bevidsthed om, at alt, hvad vi foretager os, sætter et aftryk i virkeligheden. Men vi bør drøfte og diskutere uden straks at komme med forbud, siger Poul Nesgaard.

Søren Høy peger endvidere på, at filmplakater i stigende grad viser, hvordan filmindustrien lefler for voldsfascination:

Læg mærke til de mange pistoler på de nye filmplakater. Vi har kun set starten på denne tendens, siger han.