Tv for børn har behov for en deklaration

Den unge skuespillerinde Laura Sofia Bach har hovedrollen i TV2-serien 'Den som dræber', som har fået kritik for at være for voldsom og for at være uegnet som søndagsunderholdning for familien. Foto: Jonas Vandall Ørtvig

TV 2's serie "Den som dræber", der fylder stuerne hver søndag aften med voldsomme scener, har skabt megen debat og flere klager. Mere ensartede regler kan hjælpe de forældre, der vil beskytte deres børn, lyder rådet fra flere sider

En massemorder, som slår kvinder og børn ihjel, vises lige nu på TV 2 hver søndag aften fra klokken 20.

Kanalen har modtaget omkring 50 mails fra seere, der har reageret på de meget voldsomme scener i serien "Den som dræber", men er ikke overrasket over det set i lyset af debatten om serien og et gennemsnitligt antal seere på 1,3 millioner.

LÆS OGSÅ: Kernefamilien er stadig idealernes motorvej

Men fra flere sider lyder det, at mere ensartede regler kan være med til at advare forældre om sådanne udsendelser.

Som reglerne er nu, vurderer Medierådet for Børn og Unge først, om serien er uegnet for børn under 15 år, når den udkommer på dvd. Årsagen er, at lovgivningen adskiller det at producere og udsende tv fra det at producere og distribuere film.

Radio- og tv-lovgivningen pålægger tv-stationerne en form for selvjustits i forhold til, hvad de må bringe, og hvornår de må bringe det. Men først når en serie kommer ud i butikkerne, skal Medierådet for Børn og Unge klassificere den.

Det har Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen, reageret på.

"Vi tager altså beskyttende forbehold på forhånd, når det drejer sig om film i biografen eller på dvd. Men ikke, når det handler om tv. Det undrer mig! Selvom vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå, at vores børn skal se noget alt for ubehageligt i tv, er det alligevel svært helt at undgå. Derfor synes jeg, det ville være rart, hvis tv-stationerne var forpligtede langt mere konkret end den nuværende lidt vage formulering," skriver hun i et debatindlæg bragt i gratisavisen 24timer.

Stine Liv Johansen, der forsker i børns tv-vaner på Aarhus Universitet, peger på – ud fra sin kontakt med forældre gennem sit arbejde – at der er en efterspørgsel på retningslinjer og det, som Stine Liv Johansen kalder "et ernæringsmærke for tv for børn".

"Flere børn får tidligere eget tv og computer på deres værelser. Det giver børnene en høj grad af frihed og gør det dermed vanskeligere for forældrene at vurdere, både hvad børnene ser, og om det er godt for dem," siger hun.

Derfor kunne hun godt forestille sig, at Medierådet for Børn og Unge skulle have en rådgivende funktion også for tv-udsendelser.

Ifølge Birgitte Tufte, der er professor i børn, medier og forbrug ved Copenhagen Business School, identificerer børnene sig med det, de ser på for eksempel tv.

"Men fordi lille Peter ser en voldsfilm, betyder det ikke, at han begynder at slå på andre. Men hvis han ser mere, kan det være med til at skubbe til en vogn, der er ved at vælte," siger hun.

Der er dog ikke en stigning generelt i antallet af henvendelser fra bekymrede forældre hverken i Danmarks Radio eller TV 2.

Heller ikke hos Radio- og tv-nævnet, der også behandler klager fra seerne, ser formand Christian Scherfig en tendens til flere klager. Han forklarer, at sagerne ofte kommer i stimer, men peger på, at nogle klager går direkte til TV 2 eller til politikerne.

Til trods for det skal Radio- og tv-nævnet først i april beslutte, om sagen om "Den som dræber" skal behandles. Hvis nævnet kommer frem til, at serien har et skadeligt indhold for børn og mindreårige, kan det betyde, at TV 2 skal klippe afsnit om eller flytte sendetidspunktet.

Men ifølge professor og formand for Medierådet for Børn og Unge, Birgitte Holm Sørensen, er det relevant at stille spørgsmålet, hvorfor lovgivningen adskiller vurderingen af film og tv. Medieudviklingen har betydet, at film og tv-produktioner kommer ud til forbrugerne på flere platforme. Nu kan man for eksempel se film både på internettet, dvd, i biografen og i tv.

"I den sammenhæng er der behov for, at man overvejer muligheden for en fælles vurderingspraksis for forbrugernes skyld. Den nye medievirkelighed kalder på, at man på en eller anden måde finder nogle fælles kriterier og platforme for vurderingen. Kun på den måde kan vi skabe øget forbrugertillid om vurderingen og oplysning om films egnethed og skadelighed," siger hun.

anne.jensen@k.dk