Trusler på livet er daglig kost på nettet

Flere netredaktioner holder øje med deres netdebat for at standse hadefulde eller truende indlæg, mens andre anser det for brugernes eget ansvar at få dem anmeldt. Foto: Ole Spata Denmark

Debattører må ofte stå model til dødstrusler på nettet, når de blander sig i den offentlige debat. Der er stor uenighed på netredaktionerne om, hvordan det bør tackles

Hvis man blander sig i den offentlige debat, må man være forberedt på at blive mødt med hadefulde ytringer og måske endda dødstrusler. Det kan flere debattører skrive under på. Heriblandt direktør for Kvinfo, Elisabeth Møller Jensen, der henvendte sig til politiet, efter en mand havde opfordret til at lave en fuld Breivik på Kvinfo inde på den borgerlige netavis 180grader.dk.

LÆS OGSÅ:
"Det skal have konsekvenser at være et debat-svin"

Politiet valgte at lægge sag an, og manden blev idømt 50 dages fængsel. Dommen var betinget af, at han før havde været dømt i lignende sager, og ud af de 50 dage var 20 dage ubetinget og 30 dage betinget. For Elisabeth Møller Jensen var det første gang, hun blev mødt af en så voldsom trussel. Men det er ikke første gang, at debattører bliver mødt med dødstrusler for at blande sig i den offentlige debat.

Trusler af en sådan art forekommer dagligt på Ekstrabladets debatsektion, Nationen, fortæller ansvarshavende redaktør for Nationen, Thomas Harder.

Kommentaren de skulle bare have en Breivik, ville jeg sagtens kunne se på nationen. Den ville dog blive fjernet med det samme, siger han.

LÆS OGSÅ:
Medierne får strammere regler for etik

Da truslen mod Kvinfo blev fremsat inde på netavisen 180grader.dk, fik den lov at ligge i tre uger, før den blev fjernet. Det skyldes ifølge stifteren af avisen, Ole Birk Olesen, der også er folketingspolitiker for Liberal Alliance, at Kvinfo ikke selv henvendte sig til netavisen for at få kommentaren fjernet.

Vi er afhængige af, at nogen oplyser os om, hvis der står noget. Vi kan ikke holde øje med alt, hvad der foregår. Det er der ingen net-medier, der kan, siger han.

Men ifølge Thomas Harder fra Ekstra Bladet er det ikke brugernes ansvar, at et truende indlæg får lov til at blive stående. Nationen modtager 2000-5000 kommentarer dagligt, og heraf slettes 100-150 kommentarer hver dag, hvoraf flere er fuldt ud sammenlignelige med kommentaren i den nævnte sag. Det sørger en chefmoderator og fem deltidsansatte for. De gennemgår konstant de nye indlæg, og hvad angår Breivik har de ligefrem et særligt filter. Brugerne kan også anmelde kommentarer, men screeningen er ikke baseret derpå.

LÆS OGSÅ:
Etik på de sociale medier

Ifølge Thomas Harder er det derfor ganske utænkeligt, at den pågældende kommentar kunne have figureret på Nationen i tre uger. På samme måde har mange andre store medier, herunder Kristeligt Dagblad, folk ansat til at kigge debatten igennem dagligt.

Det er dog intet lovkrav. Ifølge medieansvarsloven kan en redaktør for en avis eller en hjemmeside ikke stilles til ansvar for truende ytringer i en uredigeret brugerdebat. Det fortæller Holger Rosendal, chefjurist hos Danske Medier.

Først når et indlæg er blevet anmeldt eller på anden måde kommet til redaktionens kendskab, kan man pådrage sig et ansvar, siger han.

Han fortæller at Dansk Journalistforbund og Danske Medier netop har arbejdet med at justere de vejledende regler for god presseskik. De har her haft øje for problemstillingerne forbundet med uredigeret debat, og opfordrer derfor til klare retningslinjer samt effektiv klageadgang på området.

Hvis man erfarer, at den uredigerede debat stadig er for vildtvoksende, mener Holger Rosendal dog, at mediet bør overveje supplerende foranstaltninger. Herunder for eksempel regelmæssig overvågning af indholdet.

LÆS OGSÅ: Nyt socialt medie er som skabt til mobning

Med dette er ifølge Ole Birk Olesen utopisk. Især for en netavis som 180grader.dk, der ikke får statsstøtte.

Vi får ikke millioner af kroner i offentlig støtte ligesom Kristeligt Dagblad, og derfor kan vi ikke have ansatte til at holde øje med hvert hjørne af 180grader, udtaler han.

Anne Sophia Hermansen, debattør og blogger ved Berlingske, mener ikke, at man kan fralægge sig ansvaret, blot fordi man ikke får statsstøtte. Hvis ikke man er i stand til at civilisere kommentarsporene, skal de kort og godt lukkes.

Man må ansætte en moderator, som simpelthen går ind og screener alle ytringer. Så snart folk trækker sexistkortet eller nazistkortet og kalder hinanden Hitler og klam sæk, så får du også en debat derefter, siger hun.

Ole Wugge Christiansen er redaktør på net-avisen Modkraft.dk. Den modtager heller ikke statsstøtte, men alligevel skimmer redaktionen debatten hver dag.

Da vi først åbnede op for vores brugerdebat, skulle vi slette indlæg flere gange dagligt for at holde en god debattone, men det fungerer meget godt nu, siger han.

LÆS OGSÅ: Medierne er blevet tiltagende grænseløse

Ekstra Bladet tager da også nogle gange konsekvensen ved helt at lukke for debatten, hvis moderatorerne ikke kan følge med de stødende indlæg.

I den omtalte sag med manden der fremsatte trusler mod Kvinfo, er der tale om en far, der har mistet retten til at se sit barn. Dem havde vi på et tidspunkt en hel masse af. Det kan virkelig få følelserne og kommentarerne i kog. Så alt hvad vi skriver om det, det kan man simpelthen ikke kommentere på. Det er mange år siden vi lærte det, siger Thomas Harder.

Ekstra Bladet foreviser politiet de kritiske kommentarer, hvorefter politiet tager stilling til, om der skal anlægges sag. Den nøje kontrol med og hurtige fjernelse af truende indlæg har gjort moderatorerne på Nationen til et så forhadt folkefærd, at Ekstrabladet har valgt at holde deres identitet skjult.

Inde på Nationen er det et selvstændigt debattema, hvor meget vi knægter ytringsfriheden. Der er sindssygt meget had til moderatorerne og redaktionen, fordi der er diverse historier, man ikke kan kommentere på, siger han.