Tiden er inde til kvalitet

DRs generaldirektør Maria Rørbye Rønn fotograferet i DR byen. Foto: Søren Staal

Danmarks Radio har haft en række magre år, hvor byggeriet af DR Byen, budgetoverskridelser på koncertsalen, fyringsrunder og senest Kenneth Plummers turbulente afgang har fjernet fokus fra det, som det hele handler om - indholdet. Men nu lover DR's nye generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, fornyet fokus på kvaliteten af DR's programmer

Maria Rørbye Rønn kom lidt tilfældigt ind i jobbet som generaldirektør for Danmarks Radio. For selvom hun har været ansat i DR gennem 15 år, kunne ingen forudse, at Kenneth Plummer pludselig måtte trække sig som følge af belastende udtalelser til forfatteren Kurt Lassen.

Men for små fire måneder siden blev den 47-årige jurist indsat som konstitueret generaldirektør. Det klarede hun så godt, at DR's bestyrelse nu har valgt at lade hende sidde på posten. Og da DR's bestyrelsesformand, Michael Christiansen, tidligere på ugen holdt tale ved hendes tiltrædelse, sagde han, at han var imponeret over, hvordan hun både havde skabt ro i organisationen og hevet en ny public service-aftale i hus på samme tid. Samtidig kaldte han hende – i spøg – for en "dødsyg DJØF'er" (som ham selv), men internt i DR er der også bred glæde over valget.

Nu vil alle andre til gengæld gerne vide, hvem hun er, og hvad hun står for. Og det vil hun også gerne tale om, da hun tager imod Kristeligt Dagblads udsendte mellem vingaverne på sit kontor på 4. sal i DR Byen.

Flere kommentatorer har sået tvivl om, hvorvidt DR nu havde fået et kulturelt fyrtårn. For Maria Rørbye Rønn har først og fremmest markeret sig som en "fremragende administrator", siden hun kom til DR i 1995.

Hun begyndte i det daværende DR Ophavsret, og i perioden 2001-2007 var hun chef for DR Jura. Men det tog ikke karikaturtegnerne lang tid at portrættere hende som fyrtårn. For den høje, slanke kvinde er omkring 190 centimeter høj. Og hun har endda lys i øjnene, da hun forklarer, hvorfor hun søgte jobbet:

"Jeg synes, at DR er et fantastisk spændende sted at arbejde. Jeg har været her gennem 15 år, og jeg har været utrolig engageret hver dag, jeg har været her. Lige pludselig blev jeg konstitueret generaldirektør. Det kunne man ikke forudse, men det blev jeg. Og det, der skete, var, at jeg fandt ud af, at jeg både trives med det og fik en ro ved det. Jeg brænder for det, og jeg er god til at få folk til at arbejde sammen. Og jeg oplever, at vi arbejder godt sammen i direktionen under mit ansvar. Jeg kan godt lidt mangfoldigheden i huset, hvor der er mange ting, der skal spille sammen. Det interesserer mig, så jeg kunne ikke lade være med at tage chancen og søge stillingen, så det gjorde jeg."

Du har allerede udtalt, at der skal mere fokus på kvaliteten af DR's programmer. Men hvad forstår du selv ved kvalitet?

"Det er klart, at det kan få forskelligt udtryk i programmerne, men det, jeg tror er rigtig vigtigt, er, at man er meget bevidst om væsentligheden og relevansen i det, man laver, så man ikke udelukkende lader sig styre af sensationen. Vi skal have noget substans og noget dybde, så det bliver meningsfyldt. Men derfra kan man altid formidle det på forskellige måder, så det også bliver modtaget på en god måde. For det handler selvfølgelig også om at gøre folk interesserede i stoffet. Og jeg tror virkelig, at tiden er inde til at bruge alle kræfterne på at lave kvalitetsprogrammer. Igennem de seneste år er der blevet brugt rigtig mange kræfter, ikke mindst ledelsesmæssigt, på andre ting. Vi har bygget hele DR Byen, flyttet herud og haft budgetoverskridelser på koncertsalen, kæmpe spareplaner og fyringsrunder. Det har taget næsten tre år at indhente økonomien, men nu står vi her ved starten af 2011 med en klar medieaftale, en klar public service-kontrakt med helt klare økonomiske rammer, der er tilpasset de forpligtelser, vi har, så vores økonomi passer til det, vi skal lave. Og så er man da et skarn, hvis man ikke siger, at nu er det kernen, det drejer sig om."

"Tiden er simpelthen inde til, at det er det, vi fokuserer på. For nu har vi slidt os op i mange år på alt det, der havde med bygningen, økonomien og rammerne at gøre. Alt, hvad der blev sagt og skrevet om DR i 2007, handlede om de budgetoverskridelser, men nu skal vi glæde os over, at det kapitel er overstået. For nu er rammerne til, at vi kan bruge energien på det, som det rigtigt handler om, nemlig gode programmer, indholdet og alle de dygtige medarbejdere. Og jeg tror også, at vi skal lave ting, der overrasker. Vi skal ikke kun lave ting, som er formuleret som et brugerbehov, men vi skal også lave noget, fordi det giver mening."

Ser du på den måde DR som en dannelsesinstitution?

"Ja, jeg ser meget vores opgave sådan samfundsmæssigt som både at stimulere demokratiet og samfundet, som vi er en del af, ligesom vi skal stimulere kulturen og værdier og identitet. Vi skal formidle, så folk bedre bliver i stand til at danne sig deres egne meninger og handle ud fra det. Men det er vigtigt, at vi ikke pådutter folk nogle bestemte holdninger. Og det skal vi heller ikke gøre med det kristne."

"Vi formidler noget kristent med vores morgenandagter, gudstjenester, og hvad vi ellers laver. Vi har jo en hel fagredaktion, der har tro som emne, så det både handler om kristendom og andre religioner. Det, der er vigtigt, er, at folk bliver oplyste og hører forskellige meninger. Men det er vigtigt, at vi ikke opleves som et kristent projekt. For det er vi ikke. Og det har den nye public service-kontrakt heller ikke ændret på. Før stod der, at vi skulle formidle den danske kulturarv, og nu står der, at vi skal formidle dansk kulturarv, herunder kristen kulturarv. Og for os betyder den præcisering i kontrakten ikke en ændring i vores programflade. For vi har altid formidlet den kristne kulturarv. Det er også nogle af de ældste programmer, vi har, og dem kommer vi også til at fortsætte med. For DR skal både være noget for meget brede grupper og meget smalle grupper, og det kan godt være, at seer- og lyttertal på nogle af de programmer er små. Men 80 procent af danskerne er medlem af folkekirken, så den vil vi også fortsætte med at dække, uanset hvad der står i kontrakten."

Hvad har kristendommen betydet i din opvækst?

"Jeg har en base i det kristne samfund. Det har været en del af min opvækst som en del af både dansk og kristen kulturarv, kan man sige. Det har ikke været noget, der blev dyrket overdrevent meget i mit barndomshjem og heller ikke nu, men det er da bestemt et fundament og en grundpille, som betyder noget."

"Vores datter på 16 år er i øjeblikket i USA et år, hvor hun går på en kristen high school, hvor hun har en bibeltime hver dag. Hun syntes, at det var hårdt i starten at læse Bibelen på engelsk, men nu er hun blevet meget optaget af det. Og det har vi diskuteret meget, fordi det har fået hende til at reflektere over livet, sig selv, vores familie og det samfund, hun kommer fra, i forhold til det amerikanske samfund. Det er ellers ikke noget, jeg diskuterer så meget i min hverdag, men det er en stærk bagage at have."

Maria Rørbye Rønn er gift og mor til to store børn. Og hun tøver ikke med at nævne familien som det afgørende fundament for hendes liv og grundholdninger.

"Jeg er vokset op i København. Min far var dansk og kom fra København, men flyttede til USA på et tidspunkt i sit liv, hvor han mødte min mor, der var svensk, men immigrerede til USA. Mit barndomshjem har altså også været et hjem, hvor der er blevet rejst meget, ligesom der er kommet folk fra mange dele af verden. På den måde synes jeg, at jeg har fået udsyn med mig fra starten og lært at tale med mange forskellige mennesker og respektere og holde af dem, så jeg faktisk har lært mange forskellige mennesker at kende."

"Jeg er så gift med Laurits Rønn (direktør i Dansk Erhverv, red.), som kommer fra Harboøre i et helt andet samfund i et fiskermiljø med nogle ekstremt stærke familieværdier. Det har været interessant for mig, fordi de har så stærke bånd i familien, og jeg er blevet en del af den familie, selvom jeg nok er den eneste, der kommer helt udefra – og endda fra København. Men de favnede mig og har lært mig mange ting om, at man skal huske på, hvad der virkelig betyder noget, så man hele tiden husker sin egen kerne og ikke lader sig forføre af alt muligt andet."

Hvordan vil du beskrive "din egen kerne"?

"Det handler om at finde ud af med sig selv og de nærmeste mennesker, hvad der betyder noget, og hvordan ens følelser er, og at man husker at putte ord på dem og vise, hvem man holder af. Der er en tendens til, at man tager både sin familie og venner for givet, og jeg tror, at det er vigtigt, at man hele tiden får sat ord på sine følelser og vist dem. Men frem for alt, at man også prioriterer dem. Der er så mange ting i dag, der skal have fokus, og man skal nå så meget, og der kan jeg mærke, at jeg i virkeligheden nok henter min energi i den sociale kerne omkring mig, som egentlig er rimelig smal. For selvom jeg møder mange mennesker og holder af det input og de refleksioner, det giver, så betyder det nære også meget for mig. Og det tror jeg bliver endnu vigtigere. Nu, hvor der lige pludselig er kommet en anden form for blæst omkring mig selv, betyder det meget at have en stærk base med min mand, mine børn og min egen familie og svigerfamilie."

"De er en meget stærk base, der vil bakke mig op og hjælpe mig, hvis det bliver hårdt i perioder. For det betyder meget at have nogle, som man kan dele ting med og tale meget åbent med. Jeg tror også, at jeg var lidt mere flyvsk, da jeg mødte min mand, men nu har han også lært mig at holde begge ben på jorden og stå fast. For det har han virkelig fået med sig. Det har jeg så kombineret med det udsyn, som jeg har lært at have fra min egen familie, så jeg har fastholdt min nysgerrighed i forhold til andre mennesker, uanset hvor de kommer fra, og hvilken baggrund de har. Og jeg synes også selv, at jeg har lært social kompetence hjemmefra, så jeg også kan træde ind i et rum, hvor der er 10 japanere, og få en samtale i gang der. For det kræver også en form for kompetence og nysgerrighed, og det har jeg. De to ting har nok været med til at forme mig."

ohrstrom@k.dk