Mor: Hvorfor skal jeg se min søns overfald i tv?

MED AFSTEMNING En mor føler sig krænket over, at politiets billeder af hendes søns overfald bliver brugt som underholdning i tv. Nu overvejer politiet at stramme op på sine regler for at udlevere overvågningsbilleder til medierne

Et kærestepar står og kysser hinanden på Strøget i København. Pludselig stimler en gruppe unge mennesker sammen om kæresteparret. Der bliver skubbet og maset. Og med ét bliver de to slået i jorden og sparket i hovedet.

Overfaldet bliver filmet af politiets overvågningskameraer, som derefter finder frem til gerningsmændene.

LÆS OGSÅ: Danskerne er vilde med overvågning - PET jubler

Men Københavns Politi nøjes ikke med at sende optagelserne til advokaterne i retssagen. Også en tv-kanal får billederne udleveret til et kriminalprogram om tv-overvågning.

Det er faldet moderen til en af de overfaldne for brystet. Hun føler sig krænket over igen og igen at skulle se sin søns overfald i tv.

"Det krænker min retsbevidsthed, at politiet har et så lemfældigt forhold til deres bevismateriale, at de vil udlevere det til tv-kanaler, som bruger det som tv-underholdning og til agressivt at markedsføre deres programmer," siger Marianne Knorr.

Overfaldet skete i oktober, men så sent som i sidste uge blev overvågningsbillederne vist i tv igen. Denne gang i TV2 Lorry. Derudover har billederne været vist adskillige gange på Kanal 5 og ligger også på Ekstra Bladets hjemmeside.

"Det er ikke fordi, jeg sidder og vræler, når jeg ser det. De unge er kommet over det, og gerningsmændene er straffet. Men det er en principiel sag, der gør mig gal. Det kan simpelthen ikke passe, at politiet har lov til det," siger Marianne Knorr.

Men politiet har loven på deres side, siger mediejurist Oluf Jørgensen:

"Så længe politiet sørger for, at personerne på billederne er slørede, er der ingen love, der forbyder dem at offentliggøre overvågningsbilleder," siger han og understreger, at der skal være tale om en reel sløring - ikke bare en symbolsk sort bjælke over øjnene.

|Hos Københavns Politi bekræfter kommunikationschef Jens Harder Højbjerg, at de af og til videregiver optagelser fra overvågningskameraer til tv-stationer.

"Hvis vi vurderer, at det tjener et højere formål, vil vi nogle gange offentliggøre overvågningsbilleder. Det kan være, hvis vi efterlyser nogle personer. Eller hvis vi for eksempel vil advare om lommetyveri, kan vi vise overvågningsbilleder af, hvordan lommetyve arbejder," siger Jens Harder Højbjerg. Han understreger, at betingelserne for optagelserne altid er, at de forurettede og eventuelt gerningsmænd bliver sløret.

Netop fordi hensigten er, at billederne skal tjene et højere formål, er Jens Harder Højbjerg ked af den aktuelle sag.

"Det er virkelig ærgerligt, hvis tv-stationerne bruger billederne som underholdning eller til agressiv markedsføring af programmer, så nogen føler sig krænket. Det er langt fra vores hensigt, og det er da også første gang, at vi får sådan en klage," siger Jens Harder Højbjerg.

Set fra et offers synspunkt behøver det ikke nødvendigvis at være et problem, at overfaldet bliver vist i tv bagefter, lyder det fra landskonsulent Gitte Olesen hos Offerrådgivning. Men der hviler et stort ansvar på medierne for at gøre det korrekt:

"Har man været udsat for en voldsom hændelse som for eksempel et voldeligt overfald, har det stor betydning for en, at det bliver taget alvorligt. Det er meget uheldigt for offeret, hvis billederne bliver brugt som en slags underholdningsindslag, siger Gitte Olesen.

Hun understreger, at det derfor er vigtigt, at billederne bliver brugt til seriøst at sætte lys på reelle problemer i samfundet. Og det kræver, at personerne er sløret.

Hos Københavns Politi er man efter episoden begyndt at overveje, om man kan stramme op på proceduren for at udlevere optagelser til medier.

"Vi tænker, om vi på en eller anden måde kan klausulere billederne, så de for eksempel kun må bruges i én bestemt udsendelse og i en begrænset periode, så de involverede ikke skal se det 100 gange. Men spørgsmålet er, om det overhoved kan lade sig gøre. Vi kan jo ikke bestemme over, hvad medierne gør," siger Jens Harder Højbjerg.

Han mener, at situationen sætter politiet i et dilemma:

"Af og til har vi brug for at kunne offentliggøre disse billeder. Men vi ønsker ikke, at de skal blive til tv-underholdning. Samtidig bliver vi nødt til at acceptere, at det er journalisterne, som sidder med den endelige redigeringsret."

Derfor mener han, at det også handler om, at medierne begynder at tage deres etiske retningslinjer seriøst, så man kan undgå en del af de problemstillinger, den aktuelle sag rejser.