Medierne får strammere regler for etik

Formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard, bebuder, at de nye regler for god presseskik, som er udarbejdet i samarbejde med udgiverorganisationen Danske Medier, vil foreligge i løbet af to eller tre uger. Foto: Allan Lundgren

Danske journalister pålægges snart nye etiske regler, der blandt andet skal beskytte børn og svage grupper bedre. Politikere ønsker yderligere regulering

Danske journalister skal have nye etiske spilleregler, som tager højde for en stærkt forandret mediesituation med flere medier og hurtigere nyhedsformidling, og som bedre kan sikre, at der bliver taget hensyn til svage grupper og børn, når de optræder i medierne.

Det siger formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregaard, som bebuder, at de nye regler for god presseskik, som er udarbejdet i samarbejde med udgiverorganisationen Danske Medier, vil foreligge i løbet af to eller tre uger.

LÆS OGSÅ:
Magtkampen mellem medier og politikere spidser til

De nye regler for god presseskik er et af de synlige resultater af, at vi i et år har haft en intensiveret dialog om pressens troværdighed og kvalitet. Det har heldigvis vist sig, at reglerne på de fleste punkter har vist sig at være fine og holdbare, men der er også punkter, som har haft godt af en revision, siger Mogens Blicher Bjerregaard, som ikke på nuværende tidspunkt kan sige, hvordan de nye regler bliver.

Debatten, han refererer til, blev sat i gang, da Folketingets Kulturudvalg og Retsudvalg sidste år holdt en høring på Christiansborg om behovet for skærpede beføjelser over for medier, der går over stregen. Ved den lejlighed talte flere politikere om at styrke Pressenævnets magt, og at der fra politisk hold fastsættes regler for, hvor og hvordan berigtigelser af ukorrekte artikler placeres i avisen. Tilsvarende tanker indgår i en ny beretning, de to udvalg netop har indleveret til justitsminister Morten Bødskov (S).

Mogens Blicher Bjerregaard er imidlertid stærk fortaler for, at man bevarer det selvreguleringsprincip, som både pressens egne etiske regler og det dertil hørende kontrol- og overvågningsorgan Pressenævnet er baseret på.

Politikerne skal lade Pressenævnet udføre sit arbejde. Det er ikke de folkevalgte, der millimetermæssigt skal pålægge medier, hvordan deres berigtigelser skal være, for så begynder vi at nærme os noget, som ikke er selvregulering, siger Mogens Blicher Bjerregaard.

Men den selvregulering har kun godt af en ajourføring, mener Oluf Jørgensen, mediejurist og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

De presseetiske retningslinjer er fra før, internettet fik den kolossale betydning, det har i dag, hvor nyheder spredes meget hurtigt. Det stiller store krav til det enkelte medie om at tjekke en historie, før den publiceres, og derfor er der behov for at holde retningslinjerne ajour.

Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen, som er medlem af Folketingets rets- og kulturudvalg, ser gerne en højere etik hos medierne, og han er derfor blandt de politikere, som foreslår nye, politisk bestemte presseetiske tiltag i den beretning, som er sendt til justitsministeren.

Engang imellem skriver et medie en løgn, og så er det Folketingets opgave at sørge for, at mediet retter den løgn. Det handler om, at de personer, som i medierne udsættes for løgnen, bliver ordentligt renset, for det har borgerne krav på, lige så vel som at medierne har krav på ytringsfrihed, siger han.