Medier og net kritiseres for lynchstemning

Umiddelbart efter drabet på den 20-årige Maria Møller Christensen, gik hundredevis af herningensere på gaden for at mindes den dræbte. Men på nettet florerede det trusler mod den nu løsladte. Foto: Jesper Kristensen

En sensationslysten presse har opildnet til had mod den nu løsladte fra drabssagen i Herning, advarer forsker og journalistformand

Hvor man tidligere var uskyldig indtil det modsatte er bevist, er vi hastigt på vej mod den modsatte situation.

Det er advarslen fra blandt andre Niels Ole Finnemann, professor ved Aarhus Universitet og leder af Center for Internetforskning, med afsæt i den meget omtalte sag om drabet på den 20-årige Maria Møller Christensen i Herning nytårsnat.

- Vi har fået en folkedomstol som med internettet og en sensationslysten presse ikke tøver med at udhænge og dømme mennesker, som endnu ikke har været for retten, siger Niels Ole Finnemann og henviser til, hvordan Herning Politi netop har løsladt den 48-årige mand, som siden den tredje januar har været sigtet for drabet.

Sigtelsen førte til omtale i flere medier, ikke mindst B.T. og Ekstra Bladet. I B.T. valgte man et offentliggøre et billede af den sigtede, dog med en bjælke henover øjnene, mens Ekstra Bladet gik endnu længere og bragte både det fulde billede og navn på den sigtede, kombineret med beskrivelser af manden som en "ensom enspænder" med "et stort uopfyldt behov for kontakt".

Ekstra Bladet har efter mandens løsladelse forsvaret sin dækning af sagen og blandt andet argumenteret for, at det er i den sigtedes interesse.

Samtidig med mediernes fokusering på sagen, opstod der på nettet flere grupper, blandt andet på facebook, hvor den sigtede blev hængt ud, igen med navns nævnelse, blandt andet med sætninger som "det skulle hævnes med et øje for et øje eller en tand for en tand. Håber, svinet bliver straffet hårdt, sådan en syg stodder føj føj føj" og "Lad svinet komme i fængslet der ska de nok sørge for den rette behandling af ham. Jeg ønsker ham det allerværste der kan ske ham".

At folk på den måde føler sig i stand til at dømme en mand, der kun er sigtet, hænger i høj grad sammen med mediernes dækning, mener Niels Ole Finnemann, der også er leder af forskningsprojektet "Offentlighedens nye grænseflader. Medialisering og medborgerskab".

- Vi har et samarbejde mellem pressen, netbrugerne og en gruppe politikere, der i stigende grad tænker på befolkningens retsfølelse end på de traditionelle retsprincipper. Det betyder, at man meget hurtigt kan få skabt en lynchstemning, hvor parterne forstærker hinandens handlinger, siger Niels Ole Finnemann og tilføjer, at der altid har eksisteret et folkeligt behov for at udpege skyldige.

- Tidligere holdt sladderen sig bare inden for et lille område, mens man i dag via nettet kan få den dokumenteret på skrift og udbredt til en meget stor gruppe mennesker på ingen tid, siger Niels Ole Finnemann.

Også i Dansk Journalistforbund mener formand Mogens Blicher Bjerregård, at pressen bærer et stort ansvar for den folkestemning, der rejste sig mod den nu løsladte. Han peger på, at gratisavisen MetroXpress efter løsladelsen fortsatte linjen ved at bringe en historie med overskriften "Marias morder var uskyldig".

- Det er dybt kritisabelt. Både at man som avis kan skrive det, men også at sagen er kommet helt derud. Det fortæller os, at medierne har et meget stort ansvar, siger Mogens Blicher Bjerregård og opfordrer pressen til at være mere kritisk.

- Man har ofte kun én kilde på de her historier, og det er politiet selv. Derfor skal man have en meget kritisk tilgang til, hvilke oplysninger man får. Pressen skal sikre, at den ikke bliver den magt, der dømmer, siger Mogens Blicher Bjerregård.

Mens den nu løsladtes familie og venner beskriver ham som hårdt ramt af de tre ugers varetægtsfængsling og den barske behandling i medierne og på nettet, mener Ekstra Bladets chefredaktør ikke, at manden har lidt skade af avisens dækning.

- Nej, det tror jeg netop ikke. Den eneste måde, manden kan blive renset, er ved at der er offentlighed omkring sagen. Jeg mener at danske journalister helt generelt skal kæmpe mere for offentlighed i retsplejen. Vi er ofte imod, at der bliver nedlagt navneforbud, fordi vi ønsker at følge med i retsplejen, siger chefredaktør Poul Madsen til fagbladet Journalisten.