Medier kritiseres for at gå terroristers ærinde

Briterne diskuterer, hvordan medierne skal omtale et terrorangreb uden at give terroristerne, hvad de har ønsket

Terror handler i bund og grund om at sprede flygt og utryghed. Sidste uges bestialske drab på en tilfældig soldat, Den 25-årige Lee Rigby, har også sat gang i en debat om, hvordan medierne rapporterer sådanne ugerninger og ikke mindst hvem de lader komme til orde.

I vil aldrig være i sikkerhed, hed overskriften på forsiden af avisen The Guardian dagen efter drabet. Andre aviser havde forskellige variationer af samme budskab.

LÆS OGSÅ: Knivdrab i London er jihad version 3.0

De overskrifter viderebringer mordernes budskab og giver dem dermed den mediemegafon, som netop var formålet med den kriminelle handling, skriver kommentatoren Sunder Katwala i magasinet New Statesman.

Drabet var også usædvanlig i den forstand, at begge drabsmænd blev på stedet og forklarede deres motiv for tilfældige vidner, som optog deres udsagn på deres mobiltelefoner. Men det var ikke kun deres ord, det handlede om. De holdt også deres blodige knive i hænderne, mens de forsvarede deres ugerning.

Videoerne blev bragt af tv-stationer og på hjemmesiderne for flere britiske aviser.

Der var en stor offentlig interesse i at vise denne video af, hvad sker skete efter angrebet. Der var ingen optagelser af selve overfaldet. Det var i fuldt dagslys, og der var adskillige mennesker, som var øjenvidner. Det var også vigtigt at vise, hvordan denne grufulde handling synes at repræsentere en markant ændring i terroraktivitet i Storbritannien, siger redaktør Richard Caseby fra tabloid-avisen The Sun til det jour-nalistiske magasin Press Gazette.

Stik modsat var holdningen hos Sky News, den største nyhedsstation efter BBC.

I lyset af alle de detaljer, vi allerede kendte om overfaldet, valgte vi ikke at bringe videooptagelserne, da vi fandt at de ville være unødvendigt foruroligede, siger redaktør John McAndrew fra Sky News.

Debatten i Storbritannien handler ikke kun om, hvordan drabet blev behandlet i medierne, men også om, hvem der efterfølgende havde en legitim ret til at fortolke gerningen.

Britiske medier har bragt interview med personer, som har tilknytning til den mere radikale islamisme. Men indenrigsminister Theresa May har gjort det klart, at hun vil have en begrænsning af ytringsfriheden, så radikale islamister ikke kan bruge medierne som en platform for deres holdninger.

Men det er en tilgang, som vil give bagslag, lyder advarslen fra Labours tidligere justitsminister Jack Straw.

Den slags forslag risikerer at gentage de intolerante og uheldige initiativer, som blev indført af Thatcher-regeringen for at forbyde organisationer i de elektroniske medier, som syntes at støtte terror i Nordirland. Efter min mening skal man være mere end forsigtig med at forhindre folk i at sige, hvad de mener, blot fordi man er uenig med dem, siger Jack Straw til avisen The Times.

En stor del af debatten handler om Anjem Choudary, som er en radikal islamisk prædikant, der tidligere var i tæt kontakt med Michael Adebolayo, den ene af de to gerningsmænd bag mordet i Woolwich.

Storbritannien er et land, der med stolthed lader folk sige deres mening. Choudary og hans andre prædikanter har for længst overtrådt grænsen for, hvad vi skal acceptere. Vi har tilladt, at radikale imamer straffrit kan hælde anti-vestlig gift ind i ørerne på unge mænd, der gerne vil imponeres, skriver kommentatoren Philip John-ston i avisen Daily Telegraph.