Medier kan ikke slippe uden om skandalesagerne

En række danske mediechefer lover nu at holde igen med den personfikserede skandalejournalistik. Men der er mere, der taler imod end for, at det faktisk bliver den nye virkelighed, mener medieforskere

Overborgmestre og folketingspolitikere behøver i fremtiden ikke være nær så urolige for pludselig at havne på landets medieforsider som centrum for en ny skandalesag. I denne uge erkendte en række mediechefer nemlig, at jagten på personfikserede skandalesager er gået for vidt.

Det sker efter længere, ophedet debat mellem især medier og politikere og efter en udvikling, hvor antallet af skandalesager i medierne er tredoblet de seneste 30 år. Særligt det seneste tiår er udviklingen gået stærkt ikke bare i de traditionelle tabloid-medier som BT og Ekstra Bladet, men i stigende grad også DR, TV 2 og de store dagblade.

LÆS OGSÅ: 10 vigtigste ting om journalisters etik

Nu skal redigeringsprocesserne så ændres, lover mediecheferne ifølge Berlingske. De vil ikke længere lige så ukritisk løbe med, når en ny skandale ruller. De vil som direktør for DR Nyheder Ulrik Haagerup udtrykker det i højere grad prioritere historier, der har et reelt oplysningsformål og ikke sander til i forargelse, konflikter, skurke og drama.

Det store spørgsmål er, om de gode hensigter faktisk vil blive omsat til praksis. Får vi virkelig en ny og mindre skandaleramt medieflade i Danmark? Noget taler for, men endnu mere taler imod, mener lektor i journalistik på Roskilde Universitet Mark Blach-Ørsten. Det, der kunne tale for, er først og fremmest, at politikerne for alvor er begyndt at rasle med lovgivningssablen i forhold til at straffe de medier, der videregiver usande oplysninger eller på anden vis går over stregen i forhold til at chikanere politikernes privatliv.

Samtidig viser Blach-Ørstens egen undersøgelse, at det, journalister lige nu taler mest om ude i redaktionslokalerne, er, at man ikke længere gider løbe efter de samme, ofte udokumenterede skandalesager som alle andre. Det er utroværdigt og fagligt utilfredsstillende. For cheferne er det endda en dårlig forretning i forhold til, at medierne meget snart skal til at tage penge for den journalistik, de lægger på internettet. For hvem gider betale, hvis de ikke får kvalitet?

Det, der taler allermest for færre skandalesager, er alligevel nok, at samfundstendensen peger i den retning, siger Mark Blach-Ørsten:

"Som samfund er vi lige nu ved at finder grænserne mellem det offentlige og det private i en tid, hvor alt er stadig mere gennemsigtigt. Det sker eksempelvis på facebook, og hele den debat afspejler sig også i vores tilgang til de traditionelle medier. Vi forholder os i stigende grad til synligheden og kræver klarere grænser."

Når vi næppe kommer til at opleve en hovedrengøring i skandalesagerne skyldes det flere stærke, indre logikker i medieverdenen, mener både Mark Blach-Ørsten og forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Lars Holmgaard Christensen. Helt grundlæggende ser medierne det nemlig fortsat som deres fornemste opgave at overvåge og overgå hinanden. De vil være først og i hvert fald ikke sidst. Med stadig flere medier og nyheder døgnet rundt er tempoet skruet op, og derfor læner medierne sig mere op ad hinanden end tidligere for at kunne følge med.

En anden og nyere logik er, at stadig flere får deres primære nyheder fra internettet. Denne gruppe er langt mere troløse end de traditionelle avislæsere. De søger derhen, hvor de får, hvad de gerne vil have. Og de vil gerne have sex, skandaler og allerhelst sexskandaler, viser flere undersøgelser.

Herudover kommer spørgsmålet om ressourcer. Dem er der stadig færre af i den danske medieverden, og kvalitetsjournalistik koster. Når den dybe, velresearchede historie samtidig hverken sælger lige så godt eller spreder sig lige så bredt som skandalehistorierne, er det umiddelbart en dårlig forretning at satse i den retning.

Endelig er der en samfundstendens, der går modsat ønsket om klare grænser, påpeger Lars Holmgaard Chris-tensen:

"En stor del af forklaringen på det øgede antal skandalesager er jo, at politikerne selv er begyndt at opsøge medierne mere og på nye måder for at sælge sig selv og deres budskaber. De iscenesætter sig gennem tv-shows og har generelt bevæget sig dybt ind på underholdningsscenen. Dermed har de også øget risikoen for at blive enten hyldet eller hængt ud."

Kun hvis politikerne faktisk vedtager truslerne om skrappere sanktioner mod de udokumenterede historier, kan der ske ændringer, vurderer de to medieforskere. Men det vil politikerne næppe gøre. Dels vil det gå imod ytringsfriheden og vores traditionelle måde at regulere på. Og så vil det ramme politikerne selv.

"Politikerne har lige så meget brug for opmærksomhed som medierne. Og strammer de de etiske regler, vil deres egne profileringsmuligheder også blive begrænset. De mange skandalesager er kommet for at blive ikke mindst fordi ingen af dem, der kan ændre det, faktisk har interesse i det på kort sigt," siger Lars Holmgaard Christensen.