Medier i en terrortid

Basale etiske regler skal altid overholdes

Offentligheden ved fortsat meget lidt om den anholdte i sagen om den mislykkede bombesprængning i København og om hans motiver. Noget tyder på, at manden ville afsende en brevbombe, og at han ikke er en amatør, men både dygtig og farlig, som chefpsykolog Jørn Beckmann udtalte i går. Han har også efterspurgt religiøse bøger efter sin anholdelse og meddelt, at han er vegetar.

Dette og lidt mere ved vi, men ellers er det meget sparsomt med oplysninger. Det lave informationsniveau sætter medierne i en speciel situation. På den ene side er det åbenlyst, at nyheden om den mislykkede bombesprængning måske er en af årets største nyhedshistorier, hvorfor den skal dækkes intenst. På den anden side ved vi meget lidt om substansen i sagen.

Især 24-timers-nyhedskanalerne, der lover seerne nyheder konstant, står i et vanskeligt dilemma, når der vitterlig ikke er noget nyt at sige om en sag. Fristelsen til at viderebringe gætterier og løbe med halve vinde er stor, som det skete i fredags, da det forlød, at fire personer med sprængstoffer om maverne var anholdt nord for København.

Eller som det skete, da en avis viderebragte en indtil videre ubekræftet oplysning om, at man i bombemandens ejendele havde fundet et kort over Århus med en cirkel rundt om Jyllands-Postens redaktion. Begge forlydender kunne have et skær af sandsynlighed over sig, og de fik nyhedskarrusellen til at dreje endnu en omgang i weekendens løb.

Hverken de trykte eller de elektroniske medier må udvikle sig til at være politiets forlængede arm og fungere som informationskanal for politiledelsen, selvom det er naturligt, at politiet også bruger medierne, blandt andet til at skabe opmærksomhed om en forbrydelse og derved finde vidner, som det også er sket i denne sag. 24-timers-nyhedsformidlingen er heller ikke et problem i sig selv. På mange områder er det en klar fordel at være løbende opdateret med de nyeste begivenheder.

Problemet opstår først, når medierne bevæger sig væk fra den kritiske formidling af faktabaseret viden over mod formodninger og gætterier skabt af 24-timers-nyhedspresset. De internetbaserede nyhedstjenetser og de nye nonstop-tv-kanaler er umættelige monstre. Her gælder det for den enkelte journalist og redaktør om at trække en knivskarp grænse, især i terrortider, hvor ubekræftede formodninger kan skabe forståelig panik i befolkningen.

De basale etiske spilleregler skal overholdes, selvom fristelsen til at skyde genvej i sensationslystens tegn er stor i en tid, hvor der vitterlig er kræfter og mennesker derude, der vil os det ondt.

mbh