Institutionernes moralske forfald
De seneste år har skandaler ramt stærke samfundsstøtter som politikere, bankfolk og kirken. Nu rokker de seneste skandaler gevaldigt ved tilliden til medierne og politiet
Normalt er det pressen, der står som dommer over andre samfundsinstitutioner, når de træder ved siden af. Men aflytningsskandalen i Storbritannien har skabt en moralsk debat og ikke mindst en moralsk mistillid.
Da den nu fratrådte direktør for News International, Rebekah Brooks, i søndags blev afhørt på en politistation, var hun person nummer 10, som formelt er arresteret og afhørt med en sigtets rettigheder. Som de fleste andre er hun igen løsladt mod kaution. Den tætte forbindelse mellem politiet og skandaleavisen News of the World fik i søndags også lederen af Metropolitan Police i London til at trække sig.
LÆS OGSÅ: Skandale koster endnu en politichef jobbet
Sagen om ulovlig aflytning er den fjerde store skandale, hvor de traditionelle samfundsstøtter er endt ikke alene i den offentlige gabestok, men i flere tilfælde også i fængsel. Det gælder medlemmer af såvel Over- som Underhuset, der var alt for grådige, samt munke og præster, som misbrugte børn og unge i deres varetægt. Hertil kommer bankfolk, som trods store skandaler i det store hele har undgået fængslet.
Et centralt spørgsmål er, hvordan man genetablerer tilliden. Premierminister David Cameron har bebudet en undersøgelse, som skal se på den fremtidige praksis, kultur og etik i pressen.
LEDER: Murdoch og medieetikken
Hvis undersøgelsen af pressen ender på samme måde som undersøgelsen af bankerne, vil den menneskelige opførsel blive reduceret til struktur og etik til at handle om at leve op til regler. Den manglende brik er, at tillid er bygget på en etik i menneskelige relationer uafhængigt af strukturer, siger Christopher Jamison til det katolske nyhedsmagasin The Tablet.
Christopher Jamison, der blandt andet har repræsenteret den katolske kirke i England i en høring om netop bankkrisen, opfordrer til at gå tilbage til de gamle græske filosoffer og peger videre på, at kirken stadig nyder en bred tillid.
På trods af den dårlige håndtering af seksuelt misbrug begået af gejstlige, fastholder kirken stadig tillid på lokalt plan og i forhold til andre trossamfund, og det er nøglen til at genopbygge tilliden, siger Christopher Jamison.
Han efterlyser klassiske dyder som klogskab, mådehold, mod og retfærdighed.
Hvis vi forsøger at regulere os til tillid, vil det fortsætte med at betyde stadig mindre i dagligdagen, siger han.
Han bliver suppleret af den tidligere britiske ambassadør og nuværende præsident for Trinity College i Oxford, Ivor Roberts.
Han gør op med det klassiske udsagn, at folk siger du kan stole på mig, for jeg er journalist, politiker, præst, bankmand, skolelærer eller doktor.
Måske er vi dømt til at opleve en tillidskrise i hver generation. Eller har de seneste kriser nået nærmest epidemiske dimensioner? Det vil i så fald være ironisk, for vi har aldrig tidligere været i stand til at granske arbejdet i samfundets institutioner så nøje, fastslår han.
Filosofiprofessor Onora ONeill mener, at den britiske presse har et stort problem, fordi den i dag er selvregulerende.
Meget kan opnås ved at regulere selve medieprocessen fremfor indholdet i medierne. Men vi har allerede ganske megen relevant lovgivning og regulering. Telefonaflytning og bestikkelse af politibetjente er allerede ulovligt, siger hun om den seneste skandale, der på ny har rokket ved tilliden til nogle samfundets bærende institutioner.
TEMA: Medieetik