Gotfredsen: Når journalister diskuterer sig selv

Foto af Martin Krasnik: Scanpix

Krasniks bestræbelse efter at afprøve Hedegaard i kritisk interview var helt på sin plads. Men interviewet fik karakter af en slåskamp til sidst, mener præst og journalist Sørine Gotfredsen

Det forekom sikkert nogen at være en kende medie-selv-kredsende, da man på DR2 lørdag aften gennemførte et interview om et interview.

Men det giver nu ret fin mening at tage debatten efter Martin Krasniks møde med islamkritiker Lade Hedegaard i Deadline forrige søndag. Det er nemlig blevet heftigt diskuteret, om Krasnik på ufin vis lokkede Hedegaard i studiet for at udsætte ham for en række usaglige bagholdsangreb. Eller om han blot gennemførte et kritisk interview af en kaliber, vi sjældent ser herhjemme.

LÆS OGSÅ: Krasnik efter Hedegaard-kritik: Ja, jeg var hårdhændet

DR2 havde således i lørdags bedt TV 2s Poul Erik Skammelsen om at forestå et interview med Martin Krasnik i Deadline for at sikre sig journalistisk uafhængighed. Og Skammelsen gik metodisk til værks. Hvorfor valgte Martin Krasnik det ene negative citat fra en islamkritiker-kollega, når samme person også har rost Hedegaard til skyerne? Hvorfor skal det nævnes, at Breivik henviser til Hedegaard i sit manifest, når nordmanden jo henviser til et hav af mennesker? Heriblandt Winston Churchill og Mark Twain.

Punkterne var mange, også for mange, og det blev for nemt for Krasnik i så flygtigt et tempo at hævde rimeligheden i det hele, alt imens det mest principielle kom til at fylde for lidt. Karakteriseret ved denne bemærkning fra Krasnik selv: Jeg kan ikke forestille mig en journalist, der ikke er påvirket af sine holdninger?

Nej, det er grundlæggende svært at forestille sig, men ikke desto mindre hører det med til en journalists opgave at beherske sine personlige sympatier, og det var dette, der i for høj grad forleden kiksede for Martin Krasnik. Hans meget kritiske intention var selvsagt i orden, også selvom han i en indledende mail fedtede for Hedegaard for at få ham til at sige ja.

LÆS OGSÅ:DR2-interview viser, hvordan journalist kan falde ud af rollen

Sådan er spillet, og det skal Hedegaard kunne gennemskue. Men interviewet i lørdags burde have handlet mere om den problematik, der opstår, når en journalist i et interview træder frem som rendyrket ideolog på korstog. For kan en journalist overhovedet fungere som seernes repræsentant, hvis han åbenlyst drives af sin egen brændende foragt for sit offer? Dette er problemet, og Krasnik burde ikke i lørdags have fået lov til blot at slå fast, at alt dette postyr mest skyldes, at der er for langt imellem kritiske interviews her i landet.

Denne letkøbte selvretfærdiggørelse er ganske skudt ved siden af og udtrykker primært en lidt arrogant underkendelse af folks begavelse. Som seer mærker man øjeblikkeligt, når intervieweren krydser grænsen for sin faglige troværdighed og bliver til et menneske i slåskamp, som det skete for Krasnik i mødet med Hedegaard. Det ændrer ikke ved, at Krasniks bestræbelse efter at afprøve Hedegaard er helt på sin plads, men DR2s iltre journalist var ikke i stand til at gennemføre det på tilstrækkelig professionel vis. Set i det lys slap Martin Krasnik for let fra lørdagens interview om hans eget interview. Men vi har næppe hørt det sidste ord i den journalistiske diskussion om journalister.