Gotfredsen: Hvor findes skruplerne på TV 2?

Når man vælger at bringe dokumentarudsendelser om store og dybe samfundsproblemer, er man også forpligtet til bagefter at forholde sig seriøst til den diskussion, der kan følge med

Det er efterhånden en gammel diskussion, men man kan hævde, at den kun bliver mere væsentlig.

Det handler om mediernes omgang med det kriminelle univers, der som bekendt udgør en særlig kilde til fascination og underholdning.

I sidste uge sendte TV 2 to dokumentar-udsendelser om blandt andre den berygtede bandeleder Lille A, der styrer sit kongerige fra Nørrebro i København. En slags moderne legende, som mange mediefolk utvivlsomt gennem årene har drømt om at komme tæt på, og omsider lykkedes det for Thomas Heurlin manden bag de to programmer.

I mandags blev han i TV 2s Goaften Danmark interviewet om sin bedrift og bedt om at kommentere et klip fra udsendelsen, hvor Lille A sammenligner sin kriminelle løbebane med, da politiker Hans Engell (K) engang kørte galt på vej hjem fra en julefrokost.

Hvortil Heurlin sagde, at Lille A her driver en slags samfundskritik og fremhæver afstanden mellem top og bund i vores fællesskab. Et såkaldt oplæg til dialog. Til spørgsmålet om, hvorvidt som Det Kriminalpræventive Råd har pointeret sådanne programmer kan forøge banderekrutteringen, svarede Heurlin, at han vælger at se sin indsats som et forsøg på at finde nye veje i kampen mod kriminalitet.

Det mente studieværten lød ret fornuftigt, og sammen morede de sig over, at Lille A nok aldrig vil krumme et hår på Heurlins hoved, nu hvor de to kender hinanden så godt.

Det er naturligvis Thomas Heurlins egen sag, hvem han gerne vil kende, men det er på kanten til det skamløse, at TV 2 først bringer to programmer, der moralsk må diskuteres, hvorefter der opstilles et rent pseudo-kritisk interview i forsøget på at give det udseende af, at man bekymrer sig om netop det moralske.

Samtalen mellem Heurlin og værtinde Michelle Bellaiche illustrerede, hvordan der i det store mediekredsløb findes en bemærkelsesværdig mangel på selvkritik. Og en del af tragedien ved de tandløse aften-hygge-programmer, der i dag kendetegner både DR 1 og TV 2, er, at det journalistiske håndværk til tider næsten latterliggøres.

TV 2 har i dette tilfælde bevæget sig ud på kanten af det ansvarlige i dyrkelsen af kriminelle mennesker, og som modsvar opstiller man en skin-kritisk samtale, der skal skabe det indtryk, at kanalen tager sit ansvar alvorligt. Men som ender i en ren, skulderklappende parodi.

Selv når journalister beskæftiger sig med de allermest alvorlige anliggender i samfundet, kan tilgangen til det udarte til en uforpligtende snak, hvor ingen for alvor bliver draget til ansvar for det, de har med at gøre.

Hvor findes skruplerne og selvransagelsen på TV 2? Når man vælger at bringe dokumentarudsendelser om store og dybe samfundsproblemer, er man også forpligtet til bagefter at forholde sig seriøst til den diskussion, der kan følge med.

I stedet sidder man tilbage med en følelse af, at stort set alt i sidste ende kan reduceres til underholdning. Alt imens Lille A utvivlsomt ude i den virkelige verden er vokset endnu mere i status.

Sørine Gotfredsen er journalist, forfatter og præst