Facebook-tilsvining skal stoppes tidligt
Venstre-medarbejders tilsvining af bestemte personer på nettet udstiller vores manglende normer for brug af nye medier
En 13-årig sender sms'er til en klassekammerat om, at hun "er klam" og "skal dø".
En deltager i en debat på internettet kalder en anden debattør for "latterlige idiot".
Og en ansat i Venstres pressetjeneste skriver på det sociale forum Facebook om en ansat i Folketinget, at hun er "en fucked up medicineret psykisk syg (der) helt hæmningsløst hælder ud af sit triste lorteliv".
Der findes mange eksempler på, at vi holder en anden tone over for hinanden på de digitale medier, end når vi taler sammen ansigt til ansigt. I sidstnævnte tilfælde resulterede udfaldet i adskillige avisoverskrifter, og i at pressemedarbejderen, Ditte Okman, i søndags måtte tage sin afgang. Sagen understreger, at vi endnu ikke har lært at omgås hinanden i dét, der for mange af os stadig føles som en ny verden, mener en række forskere.
De anbefaler, at vi i højere grad tager problemet alvorligt og blandt andet begynder at undervise børn i digital takt og tone.
– Vi skal lære børnene at agere i de digitale rum i stedet for at fylde dem med pc-kørekort. Som samfund har vi en udfordring i at lære de nye generationer, hvordan man gebærder sig, siger Ole Sejer Iversen fra Aarhus Universitet, hvor han forsker i børns brug af digitale medier.
Eksperterne er enige om, at det ikke nødvendigvis er de digitale mediers skyld, at både voksne og børn i nogle situationer bruger usædvanligt hårde ord over for hinanden.
– Skærmen skaber selvfølgelig en afstand, som kan gøre det fristende lige at slynge noget ud, fordi man næsten føler sig anonym. Men hovedforklaringen er, at vi stadig ikke er blevet enige om nogle færdselsregler for, hvordan vi bør opføre os på sociale medier som Facebook, siger Klaus Bruhn Jensen, professor ved Københavns Universitets Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.
Han mener, at hele vores debatklima generelt har ændret sig, så vi i dag insisterer på "retten til at mene hvad som helst". Opgøret med gamle autoriteter har dermed også fået betydning for, hvordan vi mener at kunne behandle hinanden på nettet.
Men det er ikke noget nyt, at vi skyder skylden for moralens forfald på medierne.
– Hver eneste gang et nyt medie kommer til, bliver vi bekymrede for, om det vil gøre folk dummere, mere onde og mere voldelige. Da telefonen blev opfundet, diskuterede man, om ikke det var uhøfligt at ringe direkte til en person uden på forhånd at sikre sig med en skriftlig meddelelse, at han havde tid til at tale. Og i 1700-tallet var man bange for at sætte kvinderne griller i hovedet, hvis de fik lov at læse romaner, siger Klaus Bruhn Jensen.
Der er dog afgørende forskel på at tale med en person over køkkenbordet og at kommunikere over sms, mail eller Facebook. Ifølge adjunkt ved Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet Jesper Tække spiller vores stemme og kropssprog nemlig en særlig rolle i kommunikationen.
– Når vi er fysisk sammen, indretter vi os efter modtagerens ansigtsudtryk, gestikulering og stemmeføring. Ser hun sur ud, når jeg siger sådan, eller hvorfor holder hun en pause i talestrømmen. På den måde kan vi tilpasse os den sociale situation, og vi kan hurtigt rette op på misforståelser, forklarer han.
På nettet har vi ikke samme redskaber til at tolke hinandens signaler. Det er der fordele og ulemper ved, mener Jesper Tække
– Skriftmediet har givet os bedre mulighed for at analysere og filosofere, end dengang vi kun kunne tale sammen, men det har også svækket den sociale dimension. Derudover er det særlige ved for eksempel Facebook og sms i forhold til et gammeldags brev, at vi meget hurtigt kan sende beskeden af sted, så vi ikke når at reflektere nærmere over, hvordan indholdet vil blive modtaget og af hvem. Derfor kan man komme rigtig galt af sted, hvis man for eksempel kommer fuld hjem fra en fest og lige skal opdatere sin Facebook-profil, siger han.
For de fleste voksne er det digitale univers stadig en slags abstrakt verden, som står i modsætning til "virkeligheden". Det er blandt andet derfor, vi kan finde på at bruge to forskellige sprog, afhængigt af hvor vi kommunikerer, mener lektor og ph.d. Ole Sejer Iversen.
Men vores skelnen mellem de to verdener er ved at blive brudt ned.
– For børn og unge er nettet og mobilen en del af deres virkelighed. Når de kommunikerer, opfatter de det som et socialt rum, der går på tværs af tid og medier. Derfor skal vi tænke de digitale medier med, når vi i dag lærer børnene, hvordan man bør opføre sig over for hinanden, siger Ole Sejer Iversen.
Uden at kende til den konkrete sag med Venstres presserådgiver vurderer han, at den er et eksempel på, at det går galt, når man misforstår, hvilket socialt rum man agerer i.
– Hun har tænkt på det som et lukket rum, hvor man kan sige andre ting end i et offentligt forum, som Facebook jo er i dag. Det er synd, hvis de nye generationer ikke får hjælp og retningslinjer at agere ud fra, siger medieforskeren.