Er de presseetiske regler gode nok?

Gud dukker op, og lige dér bliver cocktailpartyet et helligt rum, fordi det ikke bare handler om os, skriver præst Thomas Willer.

Gud dukker op, og lige dér bliver cocktailpartyet et helligt rum, fordi det ikke bare handler om os, skriver præst Thomas Willer. Foto: Illustration: Morten Voigt

PRESSENÆVNET

Pressenævnet er et uafhængigt offentligt nævn, der er oprettet ved Medieansvarsloven. Hvor Medieansvarsloven bliver bestemt politisk, er de presseetiske regler bestemt af Danske Dagblades Fælles-repræsentation. Nævnet behandler klager over pressen radio, tv, dagblade, ugeblade, magasiner og andre massemedier. Pressenævnet består af otte medlemmer, og de holder ordinært møde cirka 12 gange om året, hvor klagesagerne behandles. Ved behandlingen af en klagesag medvirker fire medlemmer: en jurist, en redaktør, en journalist og en repræsentant for offentligheden. I 2011 modtog Pressenævnet 157 klagesager, hvilket er lavere end i 2010, hvor antallet af modtagne klagesager var 174. Klager over overtrædelse af god presseskik skal rettes til Pressenævnet senest fire uger efter offentliggørelsen af det påklagede indhold.

relevante temaer

Den trykte presse er på vej ud, og de elektroniske medier på vej ind. Men i de presseetiske regler står der intet om brugen af internet eller sociale medier. Efter 21 år uden ændringer skal reglerne nu opdateres

I august 2011 bragte TV 2/FYN et nyhedsindslag, som viste tv-optagelser af en politikers Facebook-profil. Tv-stationen havde via en af politikerens Facebook-venner fået adgang til profilen. Men da politikeren ikke havde givet lov til dette, valgte hun at klage til Pressenævnet med den begrundelse, at hendes profil var lukket, og derfor ikke måtte offentliggøres.

TV 2/FYN fik kritik af Pressenævnet, da det vurderede, at oplysninger på lukkede profiler er forbeholdt personer, der har fået en tilladelse til at have adgang til profilen, og det havde tv-stationen ikke. Dette fik TV 2/FYN til to måneder senere at undskylde over for politikeren på åben skærm.

LÆS OGSÅ: Medierne vinder på ny etik: Nu erkender de deres fejl

Ovenstående er et uddrag fra Pressenævnets årsberetning fra 2011 ogen af årsagerne til, at Dansk Journalistforbund og Danske Medier nu mener, at de presseetiske regler bør ses efter i sømmene. For der er sket utroligt meget i mediebilledet i de sidste 21 år, siger formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård.

I øjeblikket rejser han rundt sammen med foreningens næstformand for at tale presseetik med medlemmerne, og til foråret vil en revideret udgave af de presseetiske regler ligge klar.

Online-medierne har i den grad ændret billedet, og medierne står over for klare etiske udfordringer i forbindelse med for eksempel citat- og kildehåndtering på nettet, brugen af sociale medier som Facebook og Twitter og ikke mindst håndteringen af børn i medierne, da de er blevet mediebrugere i en helt anden udstrækning end tidligere. Ingen af de her punkter står der noget om i de nuværende regler, og derfor trænger de i den grad til at blive opdateret, siger Mogens Blicher Bjerregård.

Når Pressenævnet behandler klager over pressen, tager det udgangspunkt i de Vejledende regler for god presseskik fra 1991. Og selvom nævnet tager stilling til nye situationer, når de opstår, er mediers brug af Facebook ikke indlejret i de nuværende presseetiske regler, da der jo ikke var noget, der hed Facebook i 1991. Når Pressenævnet derfor behandler sager, der omfatter brugen af Facebook, læner det sig op ad Folketingets Ombudsmands anbefalinger, som lyder: Myndigheder må bruge oplysninger fra åbne Facebook-profiler. Men hvis vedkommende har et meget stort antal venner, så er det også i orden at bruge oplysningerne, men det afhænger altid af en konkret vurdering.

Selvom der er nogle overordnet presseetiske regler, som alle medier bør følge, så har de enkelte medier også hver deres etiske retningslinjer. Men hvordan de lyder, og hvor meget de fylder, er meget forskelligt fra sted til sted. Hvor DRs retningslinjer er på 46 sider, er aviser som Politikens og Kristeligt Dagblads til sammenligning kun på fire sider.

Men det gør det kun desto mere vigtigt at få opdateret de generelle presseetiske retningslinjer, mener medieforsker og leder af journalistuddannelsen på Roskilde Universitet Mark Blach-Ørsten.

Når det hedder de vejledende regler for god presseetik er det jo, fordi meningen var, at de løbende skulle laves om eller tilpasses mediesituationen. Medierne ændrer sig jo hele tiden, og derfor ville man ikke lave sådan nogle hugget i sten-regler, som aldrig kunne ændres. Men det er så bare ikke sket, selvom medierne og samfundet for den sags skyld har forandret sig radikalt. Derfor er det en god idé at spørge, om reglerne er i fuld overensstemmelse med det samfund og de medier, som eksisterer i dag, siger han og fortsætter:

Der er en lang række sager, hvor medierne har bragt sig selv i fedtefadet, hvor man har kunnet sætte berettigede spørgsmålstegn ved, hvordan det kan være, at medierne gør det her, når de presseetiske regler peger i den modsatte retning. Konkret kan nævnes Maria-sagen fra Herning, hvor en mand uskyldigt blev hængt ud som drabsmand. Eller Helle Thorning-Schmidts skattesag. Og nye tilpassede regler kan måske hjælpe både offentligheden og medierne selv til at få afklaret, hvad der er god presseskik, og hvad der ikke er.

Også fra politisk side har det været diskuteret, hvorvidt medieansvarsloven og de presseetiske regler bør ændres. Her har det blandt andet være diskuteret, om klagefristen, som lige nu er på fire uger, bør blive forlænget, og om Pressenævnet bør uddele bøder. Politikerne har dog ikke gjort noget, da man vil se, om ikke medierne selv kan finde frem til nogle løsninger. For selvom det altid er godt med en opdatering af reglerne, så er de overordnet gode nok, mener vært på det mediekritiske tv-program Presselogen og medlem af Kristeligt Dagblads etikpanel Kurt Strand.

Det, der kan være problemet, er tolkningen og efterlevelsen af de presseetiske regler. Men der mener jeg, at medierne og redaktørerne i den diskussion, der har været, har vist en meget konstruktiv tilgang til det og sagt: Vi er ikke interesseret i en yderligere lovgivning, men vi er interesseret i at se, om ikke vi kan være bedre til at leve op til de regler, der er. Det har blandt andet vist sig ved, at dementier og berigtigelser er mere fremtrædende, end de har været før. Og det er da et skridt i den rigtige retning. Jeg siger ikke, at alt er, som det bør være, men der synes at være en bevægelse.

Ifølge forskningschef fra Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen er en af de ting, der især bør blive kigget på, og som bør blive indlejret i de presseetiske retningslinjer, kildebeskyttelsen.

Det er meget forkert, når medier giver kildebeskyttelse til for eksempel spindoktorer, for det er i strid med god presseskik at give kildebeskyttelse til kilder, der i situationen repræsenterer magten. Når spindoktoren serverer en godbid til medierne, er det jo, for at ministeren skal stå i bedre lys. Og derfor skal det enkelte medie selvfølgelig anføre, hvilken kilde der er tale om. For presseetikken skal være med til at sikre, at medier leverer god, dækkende og troværdig information om det, der rører sig om samfundet.

Først og fremmest er det dog de presseetiske regler inden for brugen af de sociale medier, som trænger til at blive opdateret, mener chefredaktør for ugebladet Se og Hør Kim Henningsen, der jævnligt er i vælten, når det gælder presseetik.

Selvom TV 2/FYN fik kritik for brugen af Facebook i sin journalistik, så der er også andre tilfælde, hvor hammeren ikke er faldet, påpeger Kim Henningsen:

Det skal stå mere klart, hvornår en profil er tilgængelig for pressen, og hvornår den ikke er. Det er alt for vanskeligt at afkode lige nu. Men det er vigtigt at holde fast i, at dette er presseetiske retningslinjer og ikke en lov underlagt domstolen. Og at det handler mere om de journalistiske arbejdsmetoder og ikke indholdet som sådan. Pressenævnet skal jo ikke vurdere, om vores journalistik er god eller ej, men hvorvidt vi leverer journalistik funderet på de rette journalistiske metoder.

Marie Louise Hagemeister

Tilføj kommentar

 
 
 

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.