DRs etikchef: Vi må aldrig kompromittere uafhængigheden
DR offentliggør nu en liste over deres journalisters bijob som led i øget åbenhed. Det er dog ikke alt, der kommer med, siger DRs etikchef
Danmarks Radio har siden 1960 erne haft interne regler for, hvor meget og hvordan journalisterne må bijobbe. Nu offentliggøres for første gang en liste over, hvad journalisterne faktisk laver ved siden af deres daglige arbejde. Og det er en hel del, primært som foredragsholdere og ordstyrere i både offentlige og private firmaer.
At listen offentliggøres netop nu, skal ses som led i en generel opjustering af det etiske fokus hos DR, siger etikchef Inger Bach:
Bijobberiet var en af de ting, vi tog fat i, da jeg fik jobbet som etikchef sidste sommer, for det er et emne, der løbende er blevet diskuteret, og som har betydning for nogle af DRs helt afgørende værdier, nemlig uafhængighed og troværdighed.
Betyder dette etiske fokus så også, at reglerne for bijobberi vil blive skærpet?
LÆS OGSÅ: Medieekspert: Der er sket et skred i DRs etik
"Nej, reglerne er som udgangspunkt, som de altid har været. Vi vil i DR meget gerne, at vores journalister bliver brugt i andre sammenhænge, fordi de repræsenterer DR. Samtidig vil vi gerne være et åbent hus, og det bidrager bijobberiet til. Når det er sagt, må bijobbene aldrig kompromittere uafhængigheden og troværdigheden. Det er noget, der bliver afgjort af journalistens chef i hver enkelt situation."
Kan du forstå, når nogle kritiserer, at journalisterne netop kompromitterer deres uafhængighed og troværdighed, når de tjener penge i virksomheder, de efterfølgende potentielt skal være kritiske over for?
"DR er noget, vi alle er fælles om, og derfor hilser vi enhver diskussion om husets virke velkommen. Men jeg mener ikke, vores praksis med bijobberi er problematisk. Vi er meget omhyggelige med de tilladelser, der gives, for at undgå tilfælde, hvor journalisterne tjener penge på kilder, de skal være kritiske over for."
Men hvorfor er det så muligt for journalisterne at nægte at få deres bijob opført på den offentlige liste?
"Fordi der er tilfælde, hvor det er meget privat og helt irrelevant for deres journalistiske arbejde. For eksempel hvis man er formand for grundejerforeningen, men samtidig et kendt ansigt og derfor helst ikke vil offentliggøre, hvor man bor. Der er en fin balance mellem respekten for journalisternes privatliv og behovet for troværdighed. Jeg vil dog godt sige, at en evalueringsgruppe følger dette emne nøje, og jeg kan ikke afvise, at reglerne bliver justeret løbende, efterhånden som vi får analyseret praksissen mere grundigt."