DR "piller" ved befolkningens tillid til læger og medicin

Antidepressiv medicin har langt flere positive end negative effekter på depressive mennesker, mener læge, der langer ud efter DR-dokumentar og kalder den for "sensationsjournalistik" Foto: colourbox.com

Selvmordsrisikoen er langt større hos folk, der ikke får antidepressiv medicin. Så behandling af den ene eller anden art er en nødvendighed. Denne vinkel glemmer DR i sin dokumentar, mener læge

Efter DR-dokumentaren Danmark på piller og 21 Søndags indlæg om antidepressiv medicin føler jeg, at jeg er nødt til at tage til genmæle. Jeg er praktiserende læge, og jeg har arbejdet med dette fag i over 12 år. Herudover har jeg cirka 18 måneders erfaring fra Psykiatrisk afdeling på Kolding Sygehus.

Jeg har altid interesseret mig meget for psykiatri og hermed naturligt også depression og antidepressiv behandling. Jeg har behandlet mange patienter med depression, både lette depressioner og svære depressioner. De allersværeste tilfælde har jeg dog ofte henvist til behandling enten hos privatpraktiserende psykiater eller psykiatrisk afdeling på sygehus.

LÆS OGSÅ: DR-dokumentar kan skræmme depressive væk fra medicin

Jeg vil tro, at jeg behandler cirka 95 procent af patienterne selv. Jeg bruger ofte antidepressiv medicin i min behandling, men altid i kombination med andre behandlingsformer som motion, lys, regulering af døgnrytme/søvnhygiejne, afstressende aktiviteter og ikke mindst samtaler. Samtaler kan også foregå hos en psykolog (hvis det er økonomisk overkommeligt for patienten, for det er det bestemt ikke altid). Samtaler hos både læge og psykolog kan blandt andet indeholde kognitiv terapi.

I starten af en behandling er der kort interval mellem samtalerne. Senere, når der er klar fremgang i tilstanden, øges intervallet. I forbindelse med samtalerne afgøres det blandt andet, om medicinen har bivirkninger, og om der er den ønskede effekt.

Hvis der skønnes at være behov for det, øges dosis af medicinen. Hvis der er bivirkninger, reduceres dosis, eller der skiftes til et andet præparat. Eller også stoppes medicinsk behandling helt, hvis det skønnes forsvarligt.

JEG ER BEKENDT MED, at antidepressiv medicin kan have bivirkninger, og derfor har jeg stor respekt for medicinen og starter altid med forsigtige doser, som mindsker risikoen for bivirkninger. I langt de fleste tilfælde tåles medicinen godt. Ellers tåles et tilsvarende præparat måske bedre. Så et medicinskifte kan sagtens komme på tale. Jeg har særdeles gode erfaringer med ovenstående fremgangsmetode.

LÆS OGSÅ: Debat om anti-depressionspiller er for unuanceret

Ved depression er der en ikke ubetydelig risiko for selvmord. Vi ved, at risikoen for selvmord er stor efter start på behandling, og derfor skal man følge patienten tæt i de første uger til måneder.

Men man skal ikke glemme, at selvmordsrisikoen er langt større uden behandling. Så behandling af den ene eller anden art er en nødvendighed. Denne vinkel på sagen glemmer DR næsten i sin meget unuancerede dækning af emnet. DRs dækning tenderer sladderbladsjournalistik, som først og fremmest har til formål at skabe overskrifter, skræmme befolkningen og sælge aviser eller skaffe høje seertal.

Til slut vil jeg fremhæve, at antidepressiv medicin bruges som led i angstbehandling som et fremragende alternativ til beroligende midler (benzodiazepiner), som skaber langt større problemer i form af afhængighed, trafikfarlighed og faldtendens.

ANTIDEPRESSIV medicin (af den ældre type) kan i små doser bruges som et glimrende alternativ til morfin i behandling af kroniske smerter. Morfin har jo som bekendt meget alvorlige bivirkninger og skaber stor afhængighed. Sidst men ikke mindst bruges antidepressiv medicin i forbindelse med behandling af afhængighed især alkoholafhængighed. Igen er antidepressiv behandling et godt alternativ til et liv præget af alkohol som en form for selvmedicinering af depression, ensomhed og social deroute.

Ovenstående omhandler min holdning til antidepressiv medicin og min fremgangsmåde i forbindelse med behandlingen. Jeg er overbevist om, at langt de fleste af mine kolleger, de praktiserende læger og psykiaterne følger denne fremgangsmåde, hvilket gør, at befolkningen som helhed med en naturlig skepsis og et godt og tæt forhold til sin læge ikke behøver at frygte antidepressiv behandling, og man bør bestemt ikke stoppe med behandlingen uden at drøfte det med lægen først.

Jens Rosbach er praktiserende læge i Kolding