Det skræddersyede internet er skadeligt for demokratiet

Internettet bliver mere og mere individualiseret. Fænomenet kaldes filterboblen og gør vores fælles viden og referenceramme mindre. I sidste ende kan det skabe polarisering og skade demokratiet, frygter filosofiprofessor

Internettet bliver i højere og højere grad skræddersyet til den enkelte. Hvis to personer med forskellige interesser skriver det samme ord på en søgemaskine som Google, vil de højst sandsynligt ikke få det samme søgeresultat. Det samme gælder sociale medier som Facebook, hvor venners opslag på den såkaldte væg bliver filtreret, alt efter hvor ofte man kommenterer og synes godt om deres status.

LÆS OGSÅ: Den skræddersyede verdensopfattelse

Filterboblen er fænomenet blevet døbt af internet-aktivisten Eli Pariser, der sidste år skrev en bog om emnet. I sidste ende kan filterboblen være skadelig for demokratiet, fordi vi ikke har de samme oplysninger og den samme viden at tage udgangspunkt i, mener Vincent Hendricks, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet.

Et robust demokrati er karakteriseret ved, at hver har en oplyst stemme baseret på viden og information. Hvis du kan manipulere med den information, der ligger til grund for folks beslutningsdygtighed, kan du også påvirke deres beslutningsdannelse. Det kan være undergravende for demokratiet, siger Vincent Hendricks.

LÆS OGSÅ: Mobning er internettets svøbe

Ifølge ham er det nemmere at manipulere med information på internettet end i den virkelige verden, og det bliver gjort:

Man kan sprede vås på internettet med historier, der ikke er sandfærdige. Hvis folk er i tvivl om, hvorvidt de skal tro på historien eller ej, så kigger de på, hvor mange andre, der liker (synes godt om) den og gør så det samme. Dermed kan du sætte en fortælling i vandet, som ikke er sandfærdig. Det er blevet meget lettere at sætte en fortælling i vandet og skabe rygter, fordi information nu spredes så hurtigt som aldrig før. Det kan skabe lemmingeffekter af mere eller mindre underbyggede meninger på samme måde som bobler i boligmarkedet.

Filtreringen sker over alt på nettet og forandrer den måde, vi får informationer på, mener forskningschef i journalistisk filosofi ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Ejvind Hansen.

LÆS OGSÅ: Google blokerer adgang til Muhammed-film

Han sætter det op mod, at hvor det tidligere var avisredaktører, der udvalgte nyheder ud fra, hvorvidt de var væsentlige for samfundet, udvælger internettet i dag nyheder, der er væsentlige for det enkelte person.

Vi går fra et deliberativt demokrati, hvor alle synspunkter kommer frem, og man derefter træffer en rationel beslutning, over til et forbrugerdemokrati, hvor man giver borgerne det, de gerne vil have. Det er et stort problem for mindretallet og et væsentligt problem for samfundet, hvis mindretallets problemer ikke kommer frem i lyset. Det er vigtigt, at borgerne bliver gjort opmærksomme på det skifte, siger Ejvind Hansen og bruger dagpengemodtagere som et eksempel:

Hvis folk ikke vil høre om, at nogle holder op med at få dagpenge, vil det ikke få politisk bevågenhed, og derfor vil politikerne ikke have incitament til at tage hånd om de svages problemer.

Ifølge dannelsesforsker og professor ved Syddansk Universitet, Harry Haue, kræver det mere undervisning, hvis vi skal lære at tackle informationsstrømmen på internettet.

Vi kan ikke ændre søgemaskinernes politik, men vi kan sørge for at undervise de unge, så de kan afkode den prægning af informationsstrømmen, der foregår. Verden er manipulerende, men det må vi lære at leve med og gå i dialog med, siger Harry Haue.