Breivik får lov at få besøg og blive interviewet

A courtroom sketch shows Anders Behring Breivik at a hearing in Oslo Courthouse November 14, 2011 in this image obtained by Reuters on November 18, 2011. Norwegian anti-immigration militant Breivik spoke in open court for the first time on Monday and admitted killing 77 people in attacks in July, but he denied any guilt, saying he was a military commander in a far-right resistance movement. REUTERS/Arne Roar Lund/Scanpix (NORWAY - Tags: CRIME LAW) FOR EDITORIAL USE ONLY. NOT FOR SALE FOR MARKETING OR ADVERTISING CAMPAIGNS. THIS IMAGE HAS BEEN SUPPLIED BY A THIRD PARTY. IT IS DISTRIBUTED, EXACTLY AS RECEIVED BY REUTERS, AS A SERVICE TO CLIENTS. NORWAY OUT. NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN NORWAY Foto: Arne Roar LundEPA.

MED AFSTEMNING Ved midnat ophæves Anders Behring Breiviks besøgs- og brevkontrol, og manden, der stod bag sommerens massakre i Norge, har udtrykt ønske om at lade sig interviewe. Det er problematisk, mener flere

I næsten seks måneder har Anders Behring Breivik siddet i isolationsfængsel efter at have erkendt drabet på 77 mennesker i Oslo og på Utøya den 22. juli sidste år. Fra midnat får han nu mulighed for at få besøg og læse de mange breve, der er kommet til ham.

LÆS OGSÅ: Mange står i kø for at besøge Breivik

Anders Breivik blev ved første retsmøde i juli underlagt besøgs- og brevforbud samt medieforbud. Dette blev den 14. november ændret til fortsat kontrol af besøg og breve, hvorefter Breivik fik en del af den post, han havde modtaget igennem sine 16 uger i isolation. Ifølge norsk TV2 drejede det sig om mere end 200 breve, blandt andet hadebreve og tilbud om frelse og frieri. På daværende tidspunkt ønskede han ikke at få besøg.

Ifølge Tord Jordet, en af Breiviks fire forsvarere, ønsker Breivik nu at modtage besøgende i Ila Fængsel uden for Oslo, hvor han holdes under skærpet overvågning.

En lang række personer har henvendt sig til forsvarerne eller fængslet med ønske om at tale med Anders Behring Breivik. Det er både personer, som kender ham, og mange, som aldrig har mødt ham, men som af forskellige grunde ønsker et forhold til ham, siger Jordet til Aftenposten.

Når besøgskontrollen ophører, kan Breivik i princippet bruge det ugentlige besøg, han har ret til, på at lade sig interviewe til et af de mange norske og udenlandske medier, der har henvendt sig til forsvarerne.

Breivik sagde tidligere, at han var usikker på, om han ville snakke med medierne, men han siger nu, at det er en vigtig del af hans strategi for at komme ud med budskabet. Det er ikke bare de store medier, men også kulturkonservative bloggere, han ønsker at tale med, siger Tord Jordet.

Han tilføjer, at Breivik særligt er interesseret i at tale med medier fra Storbritannien, Frankrig og Tyskland, da det er i disse lande, han har hovedparten af sine sympatisører.

Generalsekretær i Norsk Presseforbund Per Edgar Kokkvold siger til tv-stationen NRK, at han ikke forstår de medier, der vil formidle Breiviks synspunkter.

Jeg har tidligere frarådet norske medier at tale med Breivik, og det vil jeg gerne gentage til udenlandske medier også. De må være idioter eller moralsk svagtseende for ikke at kunne regne ud, hvilken ekstrem psykisk belastning det vil være for ofrene, mener Per Edgar Kokkvold.

Han bakkes op af journalist og forfatter Øyvind Strømmen, der er ekspert i højreekstremisme og for nylig har udgivet bogen Det mørke net i Norge. Han påpeger, at Breivik gennem sine forsvarere har sagt, at han ønsker, at interview med ham skal publiceres uredigerede, og det giver ifølge Strømmen Breivik mulighed for at udbrede sin ekstreme virkelighedsopfattelse.

Breivik er en del af et ideologisk miljø med et indbygget voldspotentiale. Jeg tror, at han blev radikaliseret ved at møde ekstreme synspunkter på nettet, og interview vil være en platform for at sprede sine idéer til andre modtagelige individer.

Næste retsmøde angående Breiviks varetægtsfængsling bliver den 6. februar.