AFSLØRING! Pressens telefonaflytning er en gammel historie
Midt i debatten om, hvorvidt danske aviser kunne finde på at aflytte kendte menneskers private samtaler, minder historiker om, at sådanne metoder engang var ganske stuerene
I begyndelsen af 1935 var der rygter i omløb om, at den danske kronprins Frederik og den svenske prinsesse Ingrid var på vej til at forlove sig.
Dagbladene Berlingske Tidende og Politiken konkurrerede om at være først med nyheden om den royale forlovelse, men da Berlingske bragte rygtet til torvs i januar, måtte avisen bringe et dementi. Et par måneder senere kunne Politiken imidlertid bringe historien med en aflytning af en privat telefonsamtale mellem det kongelige par som dokumentation.
LÆS OGSÅ: Etisk selvransagelse efter aflytningsskandale
Hvis nogen tror, at aflytning af kendte menneskers private telefonsamtaler kun er noget, der foregår i vore dage på tvivlsomme medier som den britiske tabloidavis News of the World, tager de altså fejl, påpeger historikeren Jes Fabricius Møller, Københavns Universitet.
Helt åbenlyst uden at skamme sig oplyste Politiken, at oplysningen stammede fra en hemmelig telefonsamtale. Om det var lykkedes at aflytte samtalen eller få en telefonistinde til at tale over sig, kan vi ikke sige. Men det tyder på, at forståelsen af, hvilke metoder en lødig avis kunne bruge, var anderledes dengang, siger Jes Fabricius Møller, som påpeger, at det er en af hans specialestuderende, Cæcilie Brøndgaard Jensen, som har opdaget den gamle aflytningssag.
LÆS OGSÅ: Den britiske avisskandale er et mangehovedet uhyre
Sagen om News of the World har fået en dansk drejning, efter at integrationsminister Søren Pind (V) har skrevet til sine godt 4000 Facebook-venner på internet, at han har kendskab til, at en dansk avis har foretaget telefonaflytning. Folketingsmedlem Søren Espersen fra Dansk Folkeparti har reageret med at kræve, at ministeren oplyser mediets navn, da der ellers er tale om et rygte, som skader hele pressens omdømme.Den form for aflytning, som News of the World har gjort sig skyldig i, og som Politiken gjorde brug af i 1935, er ulovlig og finder næppe sted i stort omfang i dansk presse i dag. Men ifølge Jes Fabricius Møller er der en fare for, at fortidens unoder vender tilbage.
Jeg ved ikke, i hvilket omfang aviser brugte aflytning tidligere. Den konkrete sag handlede om et internt drilleri mellem Berlingske og Politiken. Men i en tid, hvor det er udbredt at beklage nedgangen i journalistisk etik og kvalitet, er det værd at huske, at der var meget stor sensationslyst og holdningsmageri i partipressen i begyndelsen af det 20. århundrede, siger han og tilføjer:
Den øgede respekt for individets og privatlivets fred i medierne er en luksus, der først er opstået efter Anden Verdenskrig. Men derfor er der alligevel grund til at værne om den i en tid, hvor den risikerer at være under nedbrydning igen.