10 vigtigste ting at vide om journalisters etik

Må journalister bruge skjult kamera? Og er det i orden, når Ekstra Bladet stjæler en ministers skraldespand? Bliv klogere på medieetik her

1. God presseskik
Medieansvarsloven har en række etiske retningslinjer, der skal sikre, at journalister opfører sig ordentligt. Det helt centrale i Medieansvarsloven er, at journalisternes historier skal være korrekte, og at journalisterne har pligt til at kontrollere deres informationer, så langt det er muligt. Det samme gælder overskrifter, der ikke må love noget, som ikke står i artiklen.

Hvis nogen bliver kritiseret i en historie, skal de have mulighed for at forsvare sig. Det skal også fremgå klart, hvad der er faktaoplysninger, og hvad der er kommentarer. Og hvis redaktionen eller læserne finder fejl, skal der bringes en rettelse.

De fleste medier har desuden deres eget etiske regelsæt for, hvordan deres journalister skal arbejde.

EKSEMPEL
I juli 2007 bragte TV-Avisen et indslag, hvor studievært Jeppe Nybroe reporterede fra Irak. Af indslaget fremgik det, at han var sammen med de sidste danske soldater, der var på vej ud af Irak. Soldaterne var dog på vej ind i landet. DR måtte bringe en rettelse, og Jeppe Nybroe blev fyret.

2. Hvad må journalister offentliggøre?
Offentlighedsloven bestemmer, hvilke oplysninger inden for det offentlige, journalister har adgang til. Oplysninger, som journalister ikke kan få adgang til, handler blandt andet om statens sikkerhed. Derudover er oplysninger, som kan ødelægge Danmarks forhold til andre lande samt det offentliges informationer om private firmaer eller personer også utilgængelige for journalister.

På samme måde bestemmer Straffelovens § 264 d, hvilke oplysninger om privatpersoner, der er offentlige og hvilke, der hører til privatlivets fred. Skatteforhold, indtægter, selvmord og sygdom er nogle af de områder, Straffeloven siger, journalister ikke umiddelbart må videregive uden tilladelse.

EKSEMPEL
BT bragte op til folketingsvalget i 2011 en historie om Helle Thorning-Schmidts (S) skatteforhold. Oplysninger om folks skatteforhold er dog fortrolige oplysninger. Derfor er Politiet gået ind i sagen om, hvem der har lækket de fortrolige oplysninger til BT.

3. Pressenævnet
Pressenævnet er journalistikkens kontrolinstans. Det er et uafhængigt offentligt nævn, der behandler klager over pressen. Nævnet vurderer, om journalister har brudt sig mod god presseskik både i indholdet og i den journalistiske fremgangsmåde. Hvis et medie får en kendelse imod sig fra Pressenævnet, skal mediet offentliggøre nævnets kendelse. Pressenævnet hører under Medieansvarsloven og ikke under Straffeloven og kan derfor ikke idømme bøder.

Alle kan klage over en journalistisk historie til pressenævnet. Ud over Pressenævnet står journalister også til ansvar over for domstolene og Radio- og tv-nævnet. Flere medier har desuden deres egne ombudsmandsfunktioner i form af en læsernes eller seernes redaktør.

EKSEMPEL
Pressenævnet behandler både store og små sager. I oktober 2011 fik TV2 Fyn kritik fra pressenævnet for at have vist tv-billeder af en lukket Facebook-profil.

4. Journalisternes forbudte trin
Store ulykker og forbrydelser kan være et rent slaraffenland for de sensationssøgende journalister, hvor de nemt kan få historier med saftige billeder og skrækindjagende beretninger.

Men den går ikke. Journalister skal nemlig vise særlig hensyn over for ofre for forbrydelser og ulykker. På samme måde har journalister også et ansvar for ikke at udnytte personer, der ikke er vant til at optræde i medierne. Når man ikke kender til mediernes mekanismer, kan det nemlig være vanskeligt at gennemskue virkningen af ens udtalelser. Desuden er det en nedskrevet regel, at journalister ikke må misbruge andres tillid. Det betyder, at hvis en person siger noget til en journalist i fortrolighed, må journalisten ikke offentliggøre det.

EKSEMPEL
DR's tidligere generaldirektør Kenneth Plummer måtte trække sig fra sin stilling i oktober 2010, efter portrætbogen "Plummer - Summen af kardemommen" afslørede, at han havde lækket hemmelige oplysninger om DR til forfatteren. Kenneth Plummer holdt dog på, at han havde haft en fortrolig samtale med forfatteren og ikke talt til citat.

5. Skjult kamera
I løbet af de senere år er skjult kamera blevet et mere udbredt værktøj hos journalister. Der er ikke nogen lovgivning i Danmark, der klart forbyder journalister at bruge skjult kamera, og det er forskelligt fra medie til medie, om de tillader disse metoder.

Fordelen ved metoden er, at journalisterne får mulighed for at afsløre fusk og bedrageri, der ellers ikke er til at dokumentere. Modsat lyder kritikken, at det er ekstremt grænseoverskridende at optage folk med skjult kamera, og at man generelt bør kunne føre en samtale uden at risikere at blive aflyttet.

Ifølge Pressenævnet bryder et skjult kamera som hovedregel mod god presseskik, medmindre de medvirkende bliver anonymiseret eller bagefter giver lov til, at optagelserne bliver bragt. Eller at den samfundsmæssige interesse overstiger hensynet til personerne, der er blevet filmet.

EKSEMPLER
Både DR og TV2 har haft flere opsigtsvækkende afsløringer, hvor de har brugt skjult kamera:- TV2s undersøgende programserie OperationX afslørede chat-konsulenten Ruddy Frederiksen i at misbruge sin stilling til at forsøge at få sex med unge piger.- DR Dokumentar infiltrerede prostitutionsbranchen og afslørede med skjult kamera, hvordan bagmændene får hjælp af pæne revisorer og advokater til at tjene store penge i branchen.6. Anonyme kilder
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt for journalister at bruge unavngivne personer i historier. Problemet er, at det begrænser troværdigheden og kan bruges til at dække over journalistens mangelfulde research. Modsat kan det i visse tilfælde være nødvendigt at beskytte en kilde for at få særlig vigtige oplysninger frem, og som giver en åbning til de såkaldte whistleblowers, der lækker oplysninger.

EKSEMPEL
En af de mest kendte journalistiske historier, der er baseret på anonyme kilder, er den såkaldte Watergate-skandale i USA i 1970erne, der førte til, at præsident Nixon måtte træde af.

7. Samfundets almeninteresse
Journalisterne har lov til at handle imod de etiske regler, hvis en klar almeninteresse kræver, at en historie kommer ud i offentligheden.
Problemet er, at der ikke findes en klar definition af, hvad samfundets almeninteresse betyder. Kritikere mener derfor, at journalister altid vil kunne bruge den almene interesse som undskyldning til at skrive stort set hvilken som helst historie. Andre forsvarer forbeholdet i lovgivningen med, at det er med til at give journalister det nødvendige frirum til i helt specielle tilfælde at få særligt vigtige historier frem.

EKSEMPLER
Her er to kendte eksempler på medier, der bevidst har valgt at tilsidesætte regler for at få en historie frem. Om historierne retfærdiggør metoderne, er op til den enkelte at overveje:
- Politiken, der i september 2009 valgte at trykke en uudgivet bog i et særtillæg med jægersoldat Thomas Rathsack uden aftale med forlaget. Dagen inden havde forsvaret begæret fogedforbud mod bogen.
- Ekstra Bladet stjal i december 2010 daværende miljøminister Karen Karen Ellemanns (V) private skraldesæk. Avisen kunne afsløre, at miljøministeren havde smidt ting ud som batterier og elpærer, der burde være sorteret.

8. Reklamer
Journalistik betales delvist af reklamer. I juni 1836 begyndte den franske avis Le Presse som den første at bringe reklamer, og det var med til at holde avisens udsalgspris nede. I 1988 fik danskerne for første gang tv-reklamer. De nye netmedier er i mange tilfælde udelukkende betalt af annoncører.

Spørgsmålet er, om eller hvor længe journalistiske medier kan forblive neutrale, når de i stigende grad er afhængige af sponsorer. Kan man være sikker på, at en avis ikke undlader eller nedtoner en kritisk historie om sin hovedsponsor?

Ifølge god presseskik har medier pligt til klart at markere, hvad der er annoncer, og hvad der er redaktionelt indhold. Og skjulte reklamer er direkte forbudt ifølge markedsføringsloven.

EKSEMPEL
Apples produkter får ofte meget omtale i medierne, og nogle gange kammer det over for journalisterne. I januar 2011 fik P1 Business en kendelse imod sig i Radio- og TV-nævnet for at fremhæve Apples iPod i strid med reglerne om skjult reklame. I programmet havde de brugt ordet "iPod" som fællesbetegnelse for en mp3-afspiller.

9. Billeder
Som hovedregel må journalister tage billede af alle, der befinder sig på frit tilgængelige steder. Også folk der solbader på stranden. Billedet skal dog vise en del af samfundslivet. Derfor vil et nærbillede af én person, der solbader, høre til privatlivet og kan derfor være uberettiget at publicere. Viser billedet derimod et udsnit af personer, der solbader, handler det om samfundslivet og er derfor i orden at bringe.

EKSEMPEL
I 2004 afviste Pressenævnet en klage over BT, som havde bragt et billede fra et bryllup med en kvinde, der havde giftet sig med sin mands morder. Klage blev afvist, fordi brudeparret opholdt sig på et offentligt tilgængeligt sted.

10. Hjemmesider
Pressenævnet - den journalistiske kontrolinstans.

MEDIEJURA online database og juridiske spørgsmål om medier, journalistik og kommunikation.

Medieansvarsloven - loven hvor blandt andet retningslinjerne for god medieskik fremgår.

Kristeligt Dagblads etiske retningslinjer - sådan arbejder journalisterne på avisen.

Tema om medieetik - læs blandt andet Kurt Strand, der svarer på spørgsmål om medier og etik.

VIDEO: Medredaktør på Kristeligt Dagblad Michael Ehrenreich om journalisters største etiske udfordringer: