Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Må man tage et liv?
Indholdsfortegnelse
I tre videoklip stiller Kristeligt Dagblad spørgsmålet: Må man tage et liv?
Mød feltpræsten der fortæller om præstegerningen i Afghanistan, Susanne som stadig fortryder sin abort efter 30 år og Pravina som har ønsket aktiv dødshjælp i 16 år.
Mød feltpræsten der fortæller om præstegerningen i Afghanistan, Susanne som stadig fortryder sin abort efter 30 år og Pravina som har ønsket aktiv dødshjælp i 16 år.
- Er det i orden at tage et liv under krig?
- Er det i orden at tage livet fra et ufødt barn?
- Er det i orden at udføre aktiv dødshjælp?
Pravina vil have aktiv dødshjælp
Vi har talt med Pravina, som ønsker aktiv dødshjælp. Se klippet og hør hendes argumenter|
Aktiv dødshjælp betegner den praksis at afslutte et menneskes liv med øjeblikkelig virkning, ofte fordi personen er uhelbredeligt syg eller handicappet. Dette er forbudt i Danmark. Passiv dødshjælp betegner den praksis at afslutte en behandling af et uhelbredeligt sygt menneske og derefter kun giver smertestillende behandling. Personen vil så dø af sin sygdom. |
Præst i krig
Christian Massey Møller har været i Afghanistan som feltpræst. Hør ham fortælle om sine oplevelser og overvejelser fra krigen| Fakta om feltpræster |
| En feltpræst er en teolog ansat i militæret. Omkring 30 præster er til rådighed for soldater i krig. Præsternes stillinger betegnes efter deres enhed: Feltpræst, flyverpræst, orlogspræst og kommandofeltpræst. |
Susannes ufrie abort
I 1978 fik Susanne Westh Larsen foretaget en abort. I dag efter 31 år er hun brændende abortmodstander. Se videoen og hør, hvordan aborten har påvirket Susannes liv| Fakta om fri abort |
| Fri abort blev indført i 1973 i Danmark. Abort er en afbrydelse af kvindens graviditet, før fosteret er selvstændigt levedygtigt. Der foretages i Danmark omkring 15.000 aborter årligt. |
