Når en mor kun holdes i live for at redde et ufødt barn
Det hænder, at en gravid kvinde bliver erklærethjernedød, uden at det ufødte barn tager skade af det.Barnet kan i nogle tilfælde reddes, hvis moderen holdes kunstigt i live. Det forsøgte man i 1980'erne på et hospital i Aarhus
Den unge reservelæge spidsede ører, da overlægerne redegjorde for den nye patient, der var kommet ind på afdelingen ved siden af. Det var en uvant situation og et af de helt særlige tilfælde, som skulle stå prentet i hendes hukommelse mange år senere.
Det var i begyndelsen af 1980'erne, og Ditte Trolle var godt 30 år og ny i faget. Hendes job var at hjælpe til, når kvinder fra Aarhus og omegn skulle nedkomme på det daværende Fødselsanstalten, som nu er en del af Aarhus Universitet. Men en dag blev afdelingen involveret i en ikke helt almindelig patient.
Medarbejderne blev orienteret på en af de daglige konferencer, der blev holdt hver morgen klokken 10 og igen sidst på eftermiddagen. Ditte Trolle husker, at 20-25 mennesker iklædt hvide kitler var samlet i Fødselsanstaltens konferencerum om langbordet, der oftest var dækket op med kaffe, franskbrød, smør og marmelade. Ved den dyre ende af bordet sad professoren og overlægerne. Langs væggene stod studenterne og lænede sig op ad bogreolerne, og ved langbordets anden ende sad Ditte Trolle sammen med de andre unge læger og sugede viden til sig.
Denne dag gav hun chefernes ord særlig stor opmærksomhed, for hun havde aldrig hørt om noget lignende. En gravid kvinde var blevet indlagt på neurokirurgisk afdeling på den anden side af gaden. Hun stod ikke til at redde og lå i respirator. Barnet i hendes mave var til gengæld foreløbig sundt og rask, og da kvinden var langt henne i sin graviditet, havde lægerne besluttet at holde hende kunstigt i live, indtil barnet - forhåbentlig - havde vokset sig stort nok til at blive taget ud ved kejsersnit.
Der findes yderst få eksempler på, at gravide kvinder er blevet erklæret hjernedøde for derefter at blive holdt kunstigt i live af hensyn til det ufødte barn. På verdensplan refererer medier til cirka 30 kendte tilfælde, senest en sag fra Canada, hvor en 32-årig kvinde pludselig fik en hjerneblødning og blev erklæret hjernedød 22 uger henne i sin graviditet. Lægerne holdt hende kunstigt i live i seks uger, før en rask lille dreng blev hjulpet til verden.
Herhjemme har lignende sager ikke tidligere været fremme i offentligheden. Men en rundringning til gynækologisk-obstetriske og neurokirurgiske afdelinger landet over viser, at der også har været danske tilfælde, selvom fænomenet er det, man kan kalde en ekstrem sjældenhed.
Kristeligt Dagblad har været i kontakt med en række nuværende og pensionerede overlæger fra henholdsvis Rigshospitalet, Hvidovre Hospital, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital, Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Horsens. Heraf kan tre af lægerne huske den beskrevne sag fra 1980'erne, mens to af de øvrige læger refererer til to andre sager, de ikke vil uddybe nærmere på grund af deres tavshedspligt. De resterende læger har aldrig hørt om danske eksempler.
Hvis man som læge havner i situationen, vil det være en afvejning fra gang til gang, hvordan man griber det an, fortæller Øjvind Lidegaard, overlæge og professor ved Rigshospitalets gynækologiske afdeling.
”Der ligger i sagens natur ikke guidelines på området, fordi man må handle ud fra en række forskellige hensyn i den enkelte situation: Hvor langt er graviditeten? Kan barnet have taget skade af moderens ulykke? Er der en mand, og hvad er hans ønsker? Så her må man handle efter nøje drøftelser med de nærmeste pårørende ud fra en række kliniske præmisser,” siger Øjvind Lidegaard, der har hørt om sådanne tilfælde, men ikke selv har stået i situationen.
Det Etiske Råd har heller ikke behandlet dilemmaet, og meningerne om de etiske aspekter i sagerne er delte blandt fagfolk. Charlotte Wilken-Jensen, ledende overlæge ved Hvidovre Hospitals gynækologisk-obstetriske afdeling, kalder det et kæmpe etisk dilemma at dyrke et barn til en moderløs tilværelse.
”Der er nogle virkelig alvorlige etiske overvejelser i det. I et tilfælde, hvor moderen er hjernedød, er der jo også risiko for, at barnet har taget skade, så den overvejelse må veje tungt,” siger hun.
Samme bekymring har den pensionerede professor John Philip, som var overlæge ved Rigshospitalets fødeafdeling fra 1973 til 2000.
”I min tid havde vi ikke sådan et tilfælde på hospitalet, men jeg har hørt og læst om det, og det er en af de mest specielle situationer, man kan forestille sig. Jeg ville anse det for en uhyre vovelig og tvivlsom proces at holde en hjernedød mor i live. Jeg ville ikke tilråde nogen at vælge den løsning, for man kan ikke vide, om et barn, der har levet i livmoderen hos en afdød kvinde, tager fysisk skade,” siger han.
Hos hjernedøde mennesker er alle hjernens funktioner ophørt, men hjertet kan godt blive ved med at slå, så længe personerne ligger i respirator. Mange af kroppens funktioner kan fortsætte, så længe patienterne holdes kunstigt i live på den måde. Men der er hverken stor erfaring i eller viden om at bruge metoden på gravide.
Det har da heller ikke altid fået en lykkelig udgang, når læger har valgt at lægge en hjernedød vordende mor i respirator. I den tyske by Erlangen forsøgte et hold læger i 1992 at redde et bare 15 uger gammelt foster ved kunstigt at holde liv i en 18-årig mor, som blev erklæret hjernedød efter en trafikulykke. Her opstod der hele tiden nye medicinske komplikationer, og på et tidspunkt blev lægerne for eksempel nødt til at fjerne kvindens ene øje, som der var gået betændelse i. Efter 40 dage aborterede hun.
Det er et godt eksempel på, at man ikke bør romantisere fremgangsmetoden, siger Mickey Gjerris, der er cand.theol., lektor i bioetik ved Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd. For nok kan det lyde som en selvfølgelighed, at man til enhver tid bør gøre alt for at redde et lille liv. Men om det lykkes, er lidt af et lotteri, og der er flere parter at tage hensyn til, siger han.
”Hvis en død kvinde for eksempel bliver holdt kunstigt i live i 10 uger, står der nogle pårørende, som ikke kan tage ordentlig afsked med den mor, søster, datter eller kone, som de har mistet. De står i et umuligt valg mellem at lade deres elskede være død i en levende krop i en lang periode eller fravælge det barn, hun bærer. Oven i det kommer risikoen for, at barnet må bringes til verden alt for tidligt og måske fødes ind i en tilværelse med mange problemer på grund af hele forløbet,” siger han.
Morten Dige er lektor i etik og moralfilosofi ved Aarhus Universitet. Han ser flere tungtvejende argumenter for at prøve at redde barnet, ikke mindst hvis kvinden er langt henne i graviditeten.
”Et foster tæt på terminen vil for længst være indvævet i de pårørendes livsfortællinger, ligesom mange vil have stærke følelser knyttet til det,” siger han og tilføjer:
”Jeg har svært ved at se, at ret meget taler imod at holde kvinden kunstigt i live.”
I dag er det godt 30 år siden, at Ditte Trolle som ung reservelæge sad ved det opdækkede morgenbord i Fødselsanstaltens konferencerum og fik besked om den gravide kvinde, der blev holdt kunstigt i live i Aarhus. Sagen gjorde et stort indtryk på hende, og det er derfor, hun stadig husker den nu, så mange år senere.
”Det var en meget speciel og traumatisk situation. Tænk at et barn skulle fødes af en mor, som i princippet var erklæret død. Det gjorde virkelig indtryk på mig,” siger Ditte Trolle, som i dag er overlæge og gynækolog ved Aarhus Universitetshospital.
Hun husker ikke præcis, hvor mange uger kvinden lå i respirator, og de mere konkrete overvejelser for og imod at holde patienten kunstigt i live holdt overlægerne på neurokirurgisk- og gynækologisk afdeling for sig selv. Men lykkeligvis fik den tragiske hændelse det bedst mulige udfald. Barnet blev taget ud ved kejsersnit. Det var sundt og rask og havde ikke taget skade af den turbulente start på livet.
Ditte Trolle er slet ikke i tvivl om, at lægerne på afdelingen gjorde det rette dengang i 1980'erne, da de valgte at kæmpe for det ufødte barns liv.
”Barnet skal reddes, hvis man kan. Det vil jeg til enhver tid mene. Det er helt klart etisk forsvarligt at holde moderen i live, selvom hun kun er der for at redde barnet. Det, tror jeg også, ville være i hendes egen interesse,” siger hun.
Men hun er glad for, at hun i sine godt 30 år i faget aldrig er stødt på et lignende tilfælde siden. For det er en af de mest forfærdelige og ambivalente situationer, man kan komme i, siger Ditte Trolle:
”Det er jo en kombinationen af stor sorg og stor glæde. Et barn mister sin mor, og en mand mister sin kone eller kæreste. Men samtidig får han et barn. Det er livets begyndelse og slutning, der mødes i sin allermest udtalte form.”
5 andre sager fra udlandet
Texas, USA, januar 2014
33-årige Marlise Munoz var gravid i tredje måned, da hun blev ramt af en blodprop og blev erklæret hjernedød. Stik mod hendes eget og familiens ønske blev hun holdt kunstigt i live, fordi loven i Texas forbyder læger at slukke for gravide kvinders respiratorer. Fosteret havde dog fået alvorlige skader, og efter otte uger vandt familien en retssag og kunne slukke for respiratoren, så mor og barn døde.
Kilde: CNN
Ungarn, juli 2013
En 31-årig kvinde fra den ungarske by Debrecen blev i foråret 2013 erklæret hjernedød efter et slagtilfælde. Efterfølgende holdt lægerne hende kunstigt i live i tre måneder, indtil de i 27. graviditetsuge kunne trække en lille, rask pige på 1.420 gram ud af hendes mave ved kejsersnit.
Kilde: Süddeutsche Zeitung
Michigan, USA april 2012
26-årige Christine Bolden fra Michigan i USA blev erklæret hjernedød som følge af udposninger på hjernens hovedpulsårer. Kvinden lå i respirator i halvanden måned, før to raske tvillingedrenge blev taget ud ved kejsersnit i 25. graviditetsuge. På det tidspunkt var de ikke større end 15 centimeter. Kilde: Huffington Post
England, januar 2009
En 41-årig skøjtestjerne ved navn Jayne Soliman kollapsede efter en hjerneblødning og blev efterfølgende erklæret hjernedød. Hun blev holdt kunstigt i live i to dage, indtil lægerne kunne tage en rask datter ud ved kejsersnit i 25. graviditetsuge.
Kilde: BBC News
Hawaii, USA december 2005
34-årige Sarah Fay blev erklæret hjernedød efter at være blevet banket af sin kæreste. I to uger holdt lægerne kvinden kunstigt i live, indtil fosteret var otte måneder gammelt og stort nok til at blive taget ud. Drengen vejede to kilo ved fødslen og klarede skærene, mens faderen blev fængslet for mord. Kilde: Thehawaiichannel.com