Leder

Kan vi selv bære de etiske valg?

Anders Ellebæk Madsen er redaktør på Kirke & Tro-redaktionen. Foto: Arkivfoto

Mennesker udvikler sig ikke i takt med teknologien

I Italien har et sygehus fået byttet rundt på de befrugtede æg, som skulle gøre to barnløse kvinder til mødre. Det ene par venter nu tvillinger fra befrugtede æg, som kommer fra det andet par. Dette par har ikke opnået graviditet. ”Vi vil have børnene tilbage,” lyder det fra det ulykkelige par, der siger, at de vil troppe op på hospitalet og kræve børnene, når de er kommet til verden.

Selv kong Salomon ville have kløet sig i nakken over den italienske konflikt. Den teknologiske udvikling går stærkt. Vi står i dag med dilemmaer, som ville være svære at gøre forståelige for mennesker et par generationer tilbage.

Med stor sandsynlighed vil udviklingen føre til endnu mere individuelle moralforståelser. Det ses allerede nu, at danskere rejser til andre lande med en anden lovgivning for at omgå den etik, som dansk lovgivning hviler på. For eksempel benytter ufrivilligt barnløse sig af rugemødre i fjerne lande, hvor det er lovligt for kvinder at bære andres fostre igennem en graviditet.

Netop det har et australsk par gjort. De indgik en aftale med den thailandske kvinde Pattharamon Janbua om at være rugemor, og hun blev gravid med tvillinger. En dag fik de forventningsfulde forældre besked fra Thailand om, at det ene foster havde Downs syndrom. Australierne krævede af den thailandske kvinde, at hun skulle få fjernet dette foster. Men det nægtede rugemoderen, der i øvrigt er en gældsat mor til to biologiske børn.

Efter fødslen dukkede australierne op på hospitalet og afhentede det velskabte barn, mens de ifølge rugemoderen efterlod den dreng, der havde Downs syndrom og desuden både hjerte- og lungelidelser. Sagen har udløst et ramaskrig over hele verden, og det er ikke svært at forstå hvorfor.

Historien viser, at jagten på det perfekte barn kan hvile på en rå umenneskelighed. Vi smykker os med ædle hensigter, hver gang vi udvider paletten af teknologiske tilbud, som kan forbedre livet. Men den stigende kompleksitet skal forvaltes af mennesker, der ikke har forandret sig det store.

Frasorteringen af børn med Downs syndrom tyder på, at vi tværtimod er blevet mere krævende med, hvilke liv vi vil omgive os med. Gennem vores større og større krav til eget afkom forædler vi reelt mennesket. Den tendens spiller uheldigt sammen med den moralske individualisering og med den generelle tilbøjelighed til at løse etiske problemer ved at tilbyde mere og mere selvbestemmelse på de sværeste områder, for nissen flytter med. Selvbestemmelsen giver langt flere muligheder, men også risici for at fejle og skulle bære de svære valg alene. Den udvikling er der grund til at være skeptisk over for. 

AEM