Blottet for sund fornuft
Asbjørn Asmussen, publiceret d.15/08 16:19 (for 9 mnd. siden)
Det er da tåbeligt ud over alle grænser at tro at det kan igangsætte en konstruktiv debat om kropslighed og nøgenhed at vise porno på et kunstmuseum. Nøgenhed handler da om alt andet end sex. Spørg bare naturisterne. Det eneste man opnår er at understøtte pornoindustrien og den vrangforestilling at sex kan løsrives fra følelser og intimitet. Ufattelig dumt.
Mere tænketid til Anne Poulsen
Broby, publiceret d.16/08 13:57 (for 9 mnd. siden)
Anne Poulsen udtaler: ”Jeg har blandt andet talt med skoler, der ikke kan få deres unge elever til at gå i bad uden tøj på efter idræt. Man kan se en forskel i diskursen i dag sammenlignet med ti år tilbage."
1. Vil Anne Poulsen invitere skoleklasser til liveporno? Det håber jeg ikke. Det kan næppe gøre deres seksuelle udvikling nogen gavn, men har derimod form af et seksuelt overgreb på mindreårige at tvangs-eksponere dem for den slags i stedet for at lade dem selv udvikle deres seksualitet, når de er klar til det.
2. De elever, der ikke vil blotte sig foran andre til gymnastik, er som regel dem, der er opdraget i en muslimsk kontekst, hvor man ikke må vise sig nøgen eller letpåklædt for ret mange, heller ikke for ikke-muslimer af samme køn.
Mon mere porno i det offentlige rum vil få disse børn til at tænke, at de nok hellere selv må smide tøjet?
Mon ikke det tværtimod fremmer fordomme blandt muslimer om, at ikke-muslimske danskere er mennesker helt uden seksuelle grænser, uden privatliv og uden intime følelser? Og modstand fra muslimske forældre mod at udsætte deres børn for den danske folkeskole og det danske samfund?
Vi har brug for lige det modsatte, hvis Anne Poulsen vil ændre konstruktivt på de specifikke kropslige og seksuelle problematikker, der opstår i det muslimske kulturmøde i DK.
Eksempelvis har vi brug for en øget tværkulturel forståelse af, at også topløse kvinder på stranden har blufærdigheds- og intimitetsgrænser.
Karin Helweg (der arbejder med voldtægtsofre) har meget a propos netop sagt i medierne, at kvinder der går i for lidt tøj, selv er ude om, hvis de bliver voldtaget af mænd fra en anden kultur.
Mon Anne Poulsens og Michael Iversens stunt bidrager til at støtte den slags holdninger i det lange løb? Ved at fremstille danskere som helt ligeglade med, hvem de har sex med og hvor? Bidrager de til at styrke udbredte fordomme om skandinaver, og skandinaviske kvinder og piger i særdeleshed? Det kunne desværre godt være tilfældet.
Tænk hvis nyankomne asylansøgere eller turister fra "tildækkede" lande ser sådan en forestilling som det første, når de kommer hertil, og tror, at det er normal adfærd for os.
Jeg mener ikke, nogen kan undskyldes for at begå voldtægt under nogen omstændigheder, men man kan godt forstå hvis de bliver en kende forvirrede i sådan en situation.
3) Måske skulle Anne Poulsen tænke længere end 2 minutter, når hun planlægger den næste udstilling.
Vi lever jo trods alt i et multikulturelt samfund og en globaliseret verden, hvor forestillinger ikke kun bliver set af blaserte midtsjællandske hattedamer, men i princippet af hele verden.
Vi skriver ikke 1968 længere. Men 2012.